Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler Lemvig Kommunes dispensation til opførelse af et sommerhus, terrasse og parkeringsareal på en ejendom, der er registreret som beskyttet hede og mose. Ejendommen, matr. nr. A1, er beliggende ca. 10 km vest for Lemvig og indgår i et større sommerhusområde. Størstedelen af matriklen, ca. 1377 m², er beskyttet mose i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2, mens en mindre del er beskyttet hede.
Lemvig Kommune meddelte den 25. august 2020 dispensation til opførelse af et sommerhus på 59 m², en 20 m² terrasse og et 20 m² parkeringsareal. Dispensationen blev givet på vilkår om, at grunden skulle bevares som naturgrund, og at jord fra byggeriet skulle bortfjernes. Kommunen vurderede, at arealet opfyldte kriterierne for beskyttet mose og havde en god naturtilstand med forekomst af flere plantearter.
Kommunen vurderede desuden, at der potentielt kunne forekomme bilag IV-arter som birkemus, stor vandsalamander, spidssnudet frø og strandtusse i området, men at opførelsen af sommerhuset i kanten af mosen ikke ville påvirke disse negativt. Begrundelsen for dispensationen var ejernes rimelige forventninger til realiseringen af lokalplanen for området samt den begrænsede inddragelse af mosen, hvor den var mindst våd.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 22. september 2020 med anmodning om, at dispensationen blev ændret til et afslag eller hjemvist. Klagen anførte navnlig:
Lemvig Kommune fastholdt, at der var tale om hedemose, hvilket var baggrunden for dispensationen fra Naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen forklarede, at husets placering nærmest vejen, hvor naturtypen var mindre udpræget, skulle bevare mest muligt af den beskyttede natur. Kommunen redegjorde for områdets plangrundlag, herunder partiel byplanvedtægt nr. 16 fra 1976, lokalplan nr. 22-37/82 fra 1982 og lokalplan 89 fra 1997, som alle havde til formål at udlægge området til sommerhusbebyggelse. Kommunen mente at have afvejet hensynene mellem naturbeskyttelse og grundejerens berettigede forventninger.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) ændrede Lemvig Kommunes afgørelse om dispensation til opførelse af sommerhus i beskyttet mose til et afslag. Nævnet lagde til grund, at der var tale om en beskyttet mose omfattet af forbud mod tilstandsændringer efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2.
MFKN bemærkede, at der kun i "særlige tilfælde" kan meddeles dispensation fra forbuddet i Naturbeskyttelseslovens § 3, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Praksis på området er restriktiv, og der skal foreligge særlige omstændigheder, før væsentlige ændringer i beskyttede naturtyper kan accepteres. Dette gælder især, hvis ændringerne er i strid med ønsket om at opretholde naturtyperne. En dispensation forudsætter desuden, at området er uden særlig naturbeskyttelsesmæssig interesse, eller at indgrebet ikke medfører en afgørende forrykning af tilstanden, og at det ikke skaber uheldig præcedens.
MFKN var enig med klager i, at området indeholdt væsentlige biologiske værdier, hvilket vegetationen indikerede. Nævnet understregede, at lokalplaner, herunder lokalplan 89 fra 1997, ikke kan undtage projekter fra en konkret vurdering efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Der var derfor ikke opstået en berettiget forventning hos ejeren om, at der kunne meddeles dispensation alene på baggrund af lokalplanen.
Nævnet fandt, at der ikke forelå et sådant "særligt tilfælde", der kunne begrunde en dispensation. Dette blev begrundet med:
Lemvig Kommunes argument om placeringen af sommerhuset på den nordlige del af grunden, hvor mosen var mindst våd, kunne ikke føre til et andet resultat. Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Sagen omhandler en klage over Sorø Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til opfyldning af en beskyttet mose på en ejendom i Ruds Vedby. Ejendommen, der er beliggende i byzone, indeholder en mose og en sø, som i 2010 blev registreret som beskyttede naturtyper efter Naturbeskyttelsesloven § 3.
I 2016 henvendte den nye ejer sig til Sorø Kommune med forespørgsel om rørføring af en grøft og opsætning af et redskabsskur. Kommunen oplyste i den forbindelse om områdets beskyttelsesstatus. Efterfølgende konstaterede kommunen, at klager havde fyldt jord i mosen og oprenset søen. Dette førte til et standsningspåbud den 11. maj 2017, da tilstandsændringer kræver forudgående dispensation.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Klager ansøgte den 21. juli 2017 om lovliggørende dispensation for opfyldningen af mosen. Klager anførte, at opfyldningen var foretaget i en mindre del af mosen for at muliggøre opførelse af et flerfamiliehus, og at ejendomsmægleren ikke havde oplyst om beskyttelsesstatus ved handlen. Klager mente desuden, at opfyldningen kun vedrørte en mindre del af mosen og derfor ikke havde betydning for dyre- og plantelivet, som i forvejen var negativt påvirket af spildevand og haveaffald.
Sorø Kommune meddelte den 30. oktober 2017 afslag på lovliggørende dispensation til opfyldning af mosen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 3 og Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 3. Kommunen lagde til grund, at mosearealet på ca. 2.000 m² lå i tilknytning til en beskyttet sø på ca. 350 m², hvilket medførte beskyttelse af mosen i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 3. Kommunen vurderede, at opfyldningen, der udgjorde ca. 20 % af moseområdet, havde medført, at mosens dyre- og plantearter ikke kunne trives på det opfyldte areal. Samtidig meddelte kommunen påbud om reetablering af mosen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5.
Klager påklagede afgørelsen den 27. november 2017. Klager anførte, at der ikke var tale om en væsentlig tilstandsændring, da kun ca. 20 % af moseområdet var opfyldt. Klager henviste til, at mosen i forvejen var negativt påvirket af spildevand og haveaffald, og at der burde gælde en lempeligere dispensationspraksis for små søer i byzone, hvilket klager mente også burde omfatte den tilknyttede mose. Klager mente desuden, at grunden ikke var egnet til bebyggelse som forudsat ved erhvervelsen, og at kommunen derfor burde købe grunden.
Sagen omhandler en klage over Odsherred Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til at bevare en mose som græsplæn...
Læs mereSagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Hedensted Kommunes afgørelse af 1. oktober 2018. Kommu...
Læs mereStadfæstelse af dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3 til naturgenopretningsprojekt i Lille Vildmose
