Planklagenævnets afgørelse om Ringsted Kommunes lokalplan nr. 306

Nævnet vurderede kommunens skøn vedrørende underretning af ejere uden for lokalplanområdet. Ifølge Planloven § 26, stk. 1, nr. 2 skal kommunen give skriftlig underretning i det omfang, lokalplanforslaget skønnes at have væsentlig betydning for dem. Planklagenævnet fandt ikke, at kommunens skøn om kun at orientere de 7 direkte tilstødende boligejere og grundejerforeningen var åbenbart urimeligt, da de øvrige boliger ikke lå umiddelbart op til lokalplanområdet. Der var således ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn.

Håndtering af indsigelser

Klageren anførte, at indsigelser ikke var blevet imødekommet eller behandlet tilstrækkeligt. Nævnet bemærkede, at en kommune ikke er forpligtet til at imødekomme eller besvare indsigelser mod et planforslag, men skal sikre en seriøs behandling. Da klagerens indsigelse var gengivet i kommunens notat og alle indsigelser i fuld ordlyd indgik som bilag til byrådsmødet, fandt nævnet, at kommunen havde inddraget indsigelsen i behandlingen af planforslaget i overensstemmelse med Planloven § 24, stk. 5 og Planloven § 27, stk. 1.

Planlægningsmæssig begrundelse og usaglige hensyn

Klageren mente, at kommunen havde varetaget usaglige økonomiske hensyn. Nævnet fastslog, at en kommune skal have en planlægningsmæssig relevant begrundelse for at tilvejebringe planforslag i henhold til Planloven § 13, stk. 1. Lokalplanens formål, som beskrevet i Planloven § 15, stk. 1, var at sikre arkitektonisk helhed, gode fælles friarealer, private friarealer og gode stiforbindelser samt at skabe flere boliger. Nævnet fandt, at dette var en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse, og at en bygherres økonomiske interesse ikke i sig selv er i strid med planloven.

Modstrid med byggelovgivningen

Klageren anførte, at lokalplanen var i strid med byggelovgivningens bestemmelser om bebyggelsesprocent og helhedsvurdering. Nævnet fastslog, at Planloven § 15, stk. 2, nr. 7 giver hjemmel til at fastsætte lokalplanbestemmelser om bebyggelsers omfang og udformning, og at der ikke er krav om, at disse skal være i overensstemmelse med byggelovgivningen. Bygningsreglementets bestemmelser viger generelt, hvis der er fastsat andre bestemmelser i en lokalplan, jf. Byggeloven § 7, stk. 3 og Byggeloven § 8, stk. 4.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over lokalplan nr. 306, Boliger ved A 1 i Ringsted By. Lokalplanen, som er endeligt vedtaget af Ringsted Kommune den 14. april 2020, forbliver gældende. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Klagerens anbringender

Klageren anførte primært, at der burde have været foretaget høring tidligere i processen, især før kommunen iværksatte salgsudbud af grundparcellerne i 2018. Klageren mente, at udbuddet var så bindende og afveg så markant fra det eksisterende plangrundlag, at det burde have udløst lokalplanpligt på et tidligere tidspunkt. Desuden hævdede klageren, at kommunen allerede havde bundet sig kontraktligt ved betingede købsaftaler, hvilket gjorde det vanskeligt at imødekomme naboindsigelser uden købers accept. Klageren mente også, at kommunen havde inddraget usaglige, kommunaløkonomiske hensyn ved afvisning af indsigelser, da et genudbud ville være tidskrævende og udgiftskrævende.

Kommunens bemærkninger

Kommunen vurderede, at alle lovbestemte krav til offentlighedens inddragelse i planlægningsarbejdet var overholdt, jf. Planloven § 24, stk. 3 og 7. Kommunen fremhævede den omfattende borgerinddragelse gennem de fem faser og oplyste, at klagerens indsigelser og input havde været kommunalbestyrelsesmedlemmerne bekendt gennem hele processen. Kommunen afviste, at der var inddraget økonomiske hensyn i behandlingen af indsigelserne, og fastholdt, at alle politiske beslutninger var truffet på et oplyst grundlag.