Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Ringsted Kommune vedtog den 14. april 2020 endeligt lokalplan nr. 306, Boliger ved A 1 i Ringsted By. Lokalplanen har til formål at muliggøre opførelse af en ny etagebebyggelse med ca. 40 boliger, hvorved den maksimale bygningshøjde øges fra 12 m til 15 m, og det samlede etageantal til 3,5 etager.
Forslaget til lokalplanen var i offentlig høring fra den 20. december 2019 til den 14. februar 2020. Kommunen sendte orientering om lokalplanforslaget til 7 boligejere, hvis ejendomme grænser direkte op til lokalplanområdet, samt til grundejerforeningen. Klageren, en beboer uden for lokalplanområdet, anførte, at kun 7 ud af 75 boligejere i grundejerforeningen havde modtaget særskilt underretning, selvom hele bebyggelsen A 2 lå inden for det angivne høringsområde. Klageren mente, at der burde have været en ny høringsperiode med underretning til alle berørte.
I høringsperioden modtog kommunen 5 høringssvar, herunder ét fra grundejerforeningen, som klageren var en del af. Klageren indgav en klage til Planklagenævnet den 6. maj 2020, hvor det navnlig blev anført, at kommunen ikke havde givet særskilt underretning til alle boligejere i grundejerforeningen, at klagerens indsigelser ikke var blevet imødekommet, og at kommunen havde varetaget usaglige økonomiske hensyn. Klageren henviste desuden til, at lokalplanen var i strid med byggelovgivningens bestemmelser om bebyggelsesprocent og helhedsvurdering. Yderligere klagepunkter omfattede gener fra skygge, indkig, støj, udstødningsgasser og lys, bekymring for afledning af regnvand, usikkerhed om placering af bebyggelse i lokalplanområdet samt en påstået ændring af lokalplanen på grund af en ny ejer.
Ringsted Kommune oplyste, at høringsbrev blev sendt direkte til de 7 boligejere, hvis ejendomme var direkte tilstødende lokalplanområdet, samt til grundejerforeningen. Kommunen vurderede, at der var udarbejdet et fyldestgørende høringsnotat, og at lokalplanen var politisk vedtaget på et fuldt oplyst grundlag i overensstemmelse med kommunens ønsker for områdets udvikling.
Planklagenævnet behandlede klagen over Ringsted Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 306. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Spørgsmål om lokalplanens hensigtsmæssighed, såsom gener, alternative placeringer for etagebebyggelse eller behov for dræn, faldt uden for nævnets kompetence. Klagepunkter vedrørende den faktiske placering af bebyggelsen eller fremtidige ændringer af lokalplanen blev afvist, da de ikke vedrørte den konkrete vedtagelsesafgørelse.
Nævnet vurderede kommunens skøn vedrørende underretning af ejere uden for lokalplanområdet. Ifølge Planloven § 26, stk. 1, nr. 2 skal kommunen give skriftlig underretning i det omfang, lokalplanforslaget skønnes at have væsentlig betydning for dem. Planklagenævnet fandt ikke, at kommunens skøn om kun at orientere de 7 direkte tilstødende boligejere og grundejerforeningen var åbenbart urimeligt, da de øvrige boliger ikke lå umiddelbart op til lokalplanområdet. Der var således ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn.
Klageren anførte, at indsigelser ikke var blevet imødekommet eller behandlet tilstrækkeligt. Nævnet bemærkede, at en kommune ikke er forpligtet til at imødekomme eller besvare indsigelser mod et planforslag, men skal sikre en seriøs behandling. Da klagerens indsigelse var gengivet i kommunens notat og alle indsigelser i fuld ordlyd indgik som bilag til byrådsmødet, fandt nævnet, at kommunen havde inddraget indsigelsen i behandlingen af planforslaget i overensstemmelse med Planloven § 24, stk. 5 og Planloven § 27, stk. 1.
Klageren mente, at kommunen havde varetaget usaglige økonomiske hensyn. Nævnet fastslog, at en kommune skal have en planlægningsmæssig relevant begrundelse for at tilvejebringe planforslag i henhold til Planloven § 13, stk. 1. Lokalplanens formål, som beskrevet i Planloven § 15, stk. 1, var at sikre arkitektonisk helhed, gode fælles friarealer, private friarealer og gode stiforbindelser samt at skabe flere boliger. Nævnet fandt, at dette var en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse, og at en bygherres økonomiske interesse ikke i sig selv er i strid med planloven.
Klageren anførte, at lokalplanen var i strid med byggelovgivningens bestemmelser om bebyggelsesprocent og helhedsvurdering. Nævnet fastslog, at Planloven § 15, stk. 2, nr. 7 giver hjemmel til at fastsætte lokalplanbestemmelser om bebyggelsers omfang og udformning, og at der ikke er krav om, at disse skal være i overensstemmelse med byggelovgivningen. Bygningsreglementets bestemmelser viger generelt, hvis der er fastsat andre bestemmelser i en lokalplan, jf. Byggeloven § 7, stk. 3 og Byggeloven § 8, stk. 4.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over lokalplan nr. 306, Boliger ved A 1 i Ringsted By. Lokalplanen, som er endeligt vedtaget af Ringsted Kommune den 14. april 2020, forbliver gældende. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.



Planklagenævnet behandlede en klage fra en grundejerforening over Hørsholm Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 5 og lokalplan nr. 170, Boligområde PH Park, den 28. oktober 2019. Klagen blev indgivet den 28. oktober 2019 og uddybet flere gange frem til januar 2020.
Området, der tidligere var et hospitalsområde, blev i 2017 ryddet for bygninger. Hørsholm Kommune købte grunden i oktober 2015 med henblik på byudvikling. Processen for udviklingen af området har været omfattende og er ifølge kommunen sket med stor inddragelse af offentligheden, naboer, interessenter og fagfolk. Processen bestod af fem faser:
Søfartsstyrelsen har udstedt en opdateret havplan, der implementerer den politiske aftale fra juni 2023. Planen udvider arealerne til naturbeskyttelse og energi markant, og justerer zoner til bl.a. råstofindvinding.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Klageren anførte primært, at der burde have været foretaget høring tidligere i processen, især før kommunen iværksatte salgsudbud af grundparcellerne i 2018. Klageren mente, at udbuddet var så bindende og afveg så markant fra det eksisterende plangrundlag, at det burde have udløst lokalplanpligt på et tidligere tidspunkt. Desuden hævdede klageren, at kommunen allerede havde bundet sig kontraktligt ved betingede købsaftaler, hvilket gjorde det vanskeligt at imødekomme naboindsigelser uden købers accept. Klageren mente også, at kommunen havde inddraget usaglige, kommunaløkonomiske hensyn ved afvisning af indsigelser, da et genudbud ville være tidskrævende og udgiftskrævende.
Kommunen vurderede, at alle lovbestemte krav til offentlighedens inddragelse i planlægningsarbejdet var overholdt, jf. Planloven § 24, stk. 3 og 7. Kommunen fremhævede den omfattende borgerinddragelse gennem de fem faser og oplyste, at klagerens indsigelser og input havde været kommunalbestyrelsesmedlemmerne bekendt gennem hele processen. Kommunen afviste, at der var inddraget økonomiske hensyn i behandlingen af indsigelserne, og fastholdt, at alle politiske beslutninger var truffet på et oplyst grundlag.

Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog den 13. juni 2017 lokalplan nr. 405 for opstilling af seks vindmøller ved A 1 og kommun...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Skanderborg Kommunes afslag på at offentliggøre et forslag til lokal...
Læs mere