Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Syddjurs Kommune traf den 15. august 2019 afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 71, Landskabsbyen Rønde Nord, til opførelse af 14 boliger på ejendommen A 1, 8420 Rønde. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet af en række beboere i området den 10. september 2019. Klagen omhandlede primært, at dispensationen var i strid med lokalplanens principper og lighedsgrundsætningen, at den ikke var tilstrækkeligt begrundet, og at kommunen ikke havde overholdt forvaltningsretlige regler om orientering og klagevejledning.
Ejendommen er omfattet af lokalplan 71, Landskabsbyen Rønde Nord, specifikt delområde III. Lokalplanens formål er at muliggøre et nyt boligområde med en blanding af åben-lav og tæt-lav bebyggelse, grønne fællesarealer og skelhegn. Lokalplanens § 7, stk. 5, fastsætter, at der i delområde III må opføres mellem 14 og 18 boliger. Derudover skal mindst fire boliger i hvert delområde opføres som gårdhavehuse.
Kommunen modtog den 26. september 2018 en ansøgning om dispensation til opførelse af yderligere 14 boliger i delområde III. Efter en nabohøring i april 2019, hvor der indkom tre høringssvar vedrørende bebyggelsesprocent, tæthed og trafik, gav kommunen byggetilladelse den 27. maj 2019. Den formelle dispensationsafgørelse blev dog først truffet den 15. august 2019.
Kommunen vurderede, at byggeprojektet var i overensstemmelse med lokalplanens overordnede principper om en åben struktur. Kommunen lagde vægt på, at det samlede bebyggede areal ikke oversteg lokalplanens og bygningsreglementets rammer. Vedrørende tæthed blev det anført, at husene var placeret længere væk end på illustrationsplanen, og at der var tilstrækkelig afstand mellem blokkene. Kommunen definerede desuden 12 af de 14 rækkehuse som gårdhavehuse på grund af forskydninger og hækbeplantning. Kommunen forventede ikke en væsentlig forøgelse af trafikken, da de mindre boliger forventedes at tiltrække et segment med færre biler.
Klagerne anførte, at de 14 nye boliger var i strid med lokalplanens § 7, stk. 5, da der allerede var givet tilladelse til 18 boliger i delområde III, hvilket var det maksimale antal ifølge lokalplanen. De mente, at dispensationen var en vidtgående afvigelse, der krævede en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Klagerne påpegede også, at kommunen ikke havde forholdt sig til kravet om gårdhavehuse og 3 meter brede skelhegn, jf. lokalplanens § 9, stk. 3. Endvidere gjorde klagerne gældende, at kommunen havde behandlet en tilsvarende byggesag i delområde IV uensartet, hvilket var i strid med lighedsgrundsætningen. Kommunen afviste dette og anførte, at den tidligere sag ikke var en dispensationssag, men en sag hvor bygherren ændrede projektet for at overholde lokalplanen. Klagerne kritiserede også begrundelsen for dispensationen og anførte, at de ikke var blevet orienteret om afgørelsen med klagevejledning efter nabohøringen.
Planklagenævnet behandlede klagen over Syddjurs Kommunes dispensation fra lokalplan nr. 71 til opførelse af 14 boliger. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om kommunen havde hjemmel til at give dispensation, og om almindelige forvaltningsretlige principper var overholdt, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan ikke efterprøve kommunens skønsmæssige afgørelse om, hvorvidt en dispensation er hensigtsmæssig, herunder i forhold til klagernes interesser som udsigt og ejendomsværdi.
Planklagenævnet fandt, at det ansøgte byggeri ikke var i overensstemmelse med lokalplanens § 7, stk. 5, som fastsætter et maksimum på 18 boliger i delområde III. Da der allerede var opført 18 boliger i delområdet, krævede yderligere 14 boliger dispensation, jf. Planloven § 19.
Nævnet vurderede, at lokalplanens § 7, stk. 5, om antallet af boliger ikke udgjorde en del af lokalplanens principper. Principperne omfatter typisk planens formål og anvendelsesbestemmelser, men ikke nødvendigvis detaljerede bebyggelsesregulerende bestemmelser, medmindre de er fastlagt for at fastholde en særlig udformning. Da formålsbestemmelsen var generel, og der ikke var andre holdepunkter for, at bestemmelsen om antal boliger havde særlig betydning som et princip, fandt Planklagenævnet, at kommunen havde hjemmel til at give dispensationen, jf. Planloven § 19, stk. 1.
Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde udøvet usaglig forskelsbehandling. Den sag, klagerne henviste til i delområde IV, var ikke en dispensationssag, men en situation hvor bygherren ændrede sine planer for at overholde lokalplanen. Der var således ikke tale om to ens sager, der skulle have samme resultat.
Kommunens afgørelse skal indeholde en begrundelse, der angiver de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde angivet de hovedhensyn, der lå til grund for dispensationen (overensstemmelse med åben struktur, samlet bebygget areal, højde, afstand og trafik). Dog konstaterede nævnet, at kommunen ikke havde angivet den specifikke lovbestemmelse, afgørelsen var truffet efter, hvilket er en retlig mangel, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2. Nævnet vurderede dog, at denne mangel var konkret uvæsentlig, da det kunne udledes af sagens øvrige omstændigheder, hvilken bestemmelse afgørelsen var truffet efter, og den førte derfor ikke til ugyldighed.
Klagerne havde anført, at de ikke blev underrettet om afgørelsen og ikke fik klagevejledning. Planklagenævnet bemærkede, at kommunen havde foretaget nabohøring, og at klagerne havde fremsat bemærkninger. Selvom dispensationsafgørelsen formelt blev truffet senere end byggetilladelsen, blev klagerne underrettet om afgørelsen den 16. august 2019 og fik mulighed for at påklage den. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at give medhold i dette klagepunkt, jf. Planloven § 20, stk. 1 og Planloven § 20, stk. 3.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Syddjurs Kommunes afgørelse af 15. august 2019. Kommunens dispensation fra lokalplan nr. 71 til opførelse af 14 boliger på ejendommen A 1, 8420 Rønde, blev dermed opretholdt. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.
AkademiraadetAkademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Brøndby Kommune
Sagen omhandler en klage over Vordingborg Kommunes afgørelse af 29. januar 2019, hvor kommunen gav dispensation fra lokalplan nr. 28 til udstykning af to grunde fra ejendommen A 2, 4792 Askeby, samt etablering af vejadgang. Klagen blev indgivet af en nabo den 11. november 2019 til Planklagenævnet.
Ejendommen A 2, 4792 Askeby, er omfattet af lokalplan nr. 28, der dækker området omkring A 1 og A 4. Lokalplanens kortbilag 2 viser en retningsgivende udstykningsplan, der forudsætter udstykning af tre grunde nord for en privat sti. Kortbilag 2 og 3 illustrerer den overordnede vej- og stistruktur, herunder en østlig adgangsvej fra A 1 til de udstykkede grunde. Lokalplanens formål (§ 1) er at udlægge sommerhusgrunde og fastlægge retningslinjer for områdets karakter, vej- og stiarealer samt bebyggelige og ubebyggelige arealer.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Lokalplanens relevante bestemmelser inkluderer:
Kommunen modtog den 1. november 2018 en ansøgning om dispensation fra lokalplanens § 4.1 og § 5.1. Ansøgningen vedrørte udstykning af to grunde på ca. 2.450 m² hver, fra den nordlige del af ejendommen. Den nordligste grund skulle udstykkes som en koteletgrund med vejadgang til A 1 via en 4 meter bred indkørsel, mens den sydligste grund skulle have direkte vejadgang til A 1, hvor stiforbindelsen er etableret.
Kommunen vurderede, at den ansøgte udstykning af to grunde i stedet for tre, samt ændringen af vejadgangen fra den indtegnede østlige adgangsvej til en sydlig adgangsvej, var i strid med lokalplanens § 4.1 og § 5.1 og krævede dispensation. Kommunen traf afgørelse med hjemmel i Planloven § 19 og undlod naboorientering i henhold til Planloven § 20, stk. 2, da dispensationen efter kommunens vurdering ikke var i strid med lokalplanens principper.
Klageren anførte, at kommunens afgørelse var truffet på baggrund af forkerte oplysninger, og at kommunen havde tilsidesat planlovens regler om naboorientering. Desuden mente klageren, at kommunen ikke havde hjemmel til at give dispensation, da den var i strid med lokalplanens principper. Klageren fremhævede, at den ændrede vejadgang ville medføre en nedlæggelse af stiforbindelsen og dermed ødelægge lokalplanens tiltænkte vej- og stisystem, som var baseret på lukkede veje uden gennemkørende trafik. Klageren påpegede også, at ændringen af vej- og stiføringen ville medføre en væsentlig ændring af områdets karakter og en værdiforringelse af klagerens ejendom.
Næstved Kommune traf den 11. juni 2020 afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til to opførte skure på en ejen...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Køge Kommunes afgørelse om at give dispensation fra lokalplan nr. 3-...
Læs mere