Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en ansøgning om opførelse af en bålhytte på 54 m² med et overdækket areal på 12 m² på en ejendom i landzone i landsbyen Kejlstrup. Ejendommen er ubebygget og anvendes som fællesareal for byens beboere.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 47, Kejlstrup Landsby. Relevante bestemmelser er:
Syddjurs Kommune meddelte den 11. november 2019 landzonetilladelse til bålhytten. Kommunen vurderede, at en bygning på 54 m² var en "mindre bygning" i henhold til lokalplanen. Samtidig gav kommunen dispensation fra lokalplanens § 3, stk. 1, da man mente, at anvendelsen til offentligt opholdsareal var i strid med denne bestemmelse.
En nabo klagede over afgørelsen med henvisning til, at bålhytten var for stor til at kunne betragtes som "mindre bebyggelse". Klageren udtrykte også bekymring for potentielle gener som støj, øget trafik og affald fra en offentligt tilgængelig bålhytte i et boligområde. Klagen omhandlede desuden privatretlige forhold som ejerforhold og en lejekontrakt, som Planklagenævnet ikke har kompetence til at behandle.
Planklagenævnet traf en sammensat afgørelse i sagen. Nævnet ophævede kommunens dispensation fra lokalplanen, da den var unødvendig. Landzonetilladelsen blev ligeledes ophævet, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen.
Planklagenævnet fandt, at kommunens dispensation fra lokalplanens § 3, stk. 1, var baseret på en forkert retsopfattelse. Nævnet vurderede, at lokalplanens § 9, stk. 6, fungerer som en specifik anvendelsesbestemmelse for den pågældende del af området. Denne bestemmelse tillader udtrykkeligt anvendelse til offentligt opholdsareal med bålsted. Derfor var anvendelsen i overensstemmelse med lokalplanen og krævede ingen dispensation, jf. Planloven § 18.
Vedrørende bålhyttens størrelse fandt nævnet, at begrebet "mindre bebyggelse" i § 9, stk. 6, var for upræcist formuleret til at kunne håndhæves over for det konkrete projekt. Derfor var opførelsen af bålhytten umiddelbart tilladt efter lokalplanen og krævede heller ikke dispensation fra denne bestemmelse, jf. .
Selvom opførelsen var i overensstemmelse med lokalplanen, krævede den stadig en landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Planklagenævnet fandt, at der ikke var landskabelige eller planlægningsmæssige hensyn, der talte imod en tilladelse.
Nævnet lagde dog afgørende vægt på risikoen for støjgener for naboerne. Bålhyttens åbne konstruktion og placering tæt på beboelse skabte en potentiel gene. Kommunen kan ikke overlade det til en privat beboerforening at fastsætte ordensregler. Det er kommunens ansvar som myndighed at afveje hensynet til brugere og naboer og om nødvendigt fastsætte bindende vilkår i tilladelsen for at begrænse støj, f.eks. vedrørende tidspunkter for benyttelse.
Da kommunen ikke havde vurderet behovet for sådanne vilkår, blev landzonetilladelsen ophævet, og sagen hjemvist. Kommunen skal nu genbehandle sagen og vurdere, om der skal stilles vilkår for at begrænse eventuelle gener.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.



Sagen omhandler en klage over Køge Kommunes afgørelse af 12. december 2012, der meddelte landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på en ejendom i Lille Skensved. Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 35, stk. 1.
Ejendommens ejer, repræsenteret af [virksomhed1] ApS, ansøgte om at opstille en Viking 25 kW husstandsmølle med en totalhøjde på 24,5 meter. Den oprindelige placering var 40-45 meter fra ejendommens bebyggelse, men efter anmodning fra Køge Kommune blev placeringen ændret til 20,68 meter fra bebyggelsen for at opnå en tættere tilknytning.
Sagen blev sendt i naboorientering til otte naboer, hvilket resulterede i en indsigelse fra én nabo. Indsigelsen fokuserede på, at møllen ville påvirke de landskabelige værdier negativt og medføre støjgener.
Ny vejledning beskriver, hvordan kommuner skal vurdere og håndtere støjgener fra idrætsanlæg i forbindelse med klagesager og planlægning.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Køge Kommune meddelte landzonetilladelse på betingelse af, at husstandsmøllen skulle nedtages senest et år efter endt brug. Kommunen vurderede, at møllen ikke ville påvirke landskabelige eller kulturhistoriske værdier, og at den nye placering tæt på bebyggelsen ville få møllen og bebyggelsen til at fremstå som en samlet enhed i landskabet, også med hensyn til terrænforhold. Kommunen fandt desuden, at møllen overholdt kravene i vindmøllecirkulæret vedrørende støj.
Klageren, en nabo bosiddende cirka 250 meter fra den ansøgte placering, anførte følgende i sin klage til Natur- og Miljøklagenævnet:
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter meddelelse, eller hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes landzonetilladelse til en tidsbegrænset etablering ...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Silkeborg Kommunes landzonetilladelse til opstilling af en husstands...
Læs mereImplementering af EU's kodeks for elektronisk kommunikation