Ophævelse af landzonetilladelse til bålhytte på grund af manglende vilkår om støjgener

Vurdering af landzonetilladelsen

Selvom opførelsen var i overensstemmelse med lokalplanen, krævede den stadig en landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Planklagenævnet fandt, at der ikke var landskabelige eller planlægningsmæssige hensyn, der talte imod en tilladelse.

Nævnet lagde dog afgørende vægt på risikoen for støjgener for naboerne. Bålhyttens åbne konstruktion og placering tæt på beboelse skabte en potentiel gene. Kommunen kan ikke overlade det til en privat beboerforening at fastsætte ordensregler. Det er kommunens ansvar som myndighed at afveje hensynet til brugere og naboer og om nødvendigt fastsætte bindende vilkår i tilladelsen for at begrænse støj, f.eks. vedrørende tidspunkter for benyttelse.

Da kommunen ikke havde vurderet behovet for sådanne vilkår, blev landzonetilladelsen ophævet, og sagen hjemvist. Kommunen skal nu genbehandle sagen og vurdere, om der skal stilles vilkår for at begrænse eventuelle gener.

Køge Kommune meddelte landzonetilladelse på betingelse af, at husstandsmøllen skulle nedtages senest et år efter endt brug. Kommunen vurderede, at møllen ikke ville påvirke landskabelige eller kulturhistoriske værdier, og at den nye placering tæt på bebyggelsen ville få møllen og bebyggelsen til at fremstå som en samlet enhed i landskabet, også med hensyn til terrænforhold. Kommunen fandt desuden, at møllen overholdt kravene i vindmøllecirkulæret vedrørende støj.

Klagerens anbringender

Klageren, en nabo bosiddende cirka 250 meter fra den ansøgte placering, anførte følgende i sin klage til Natur- og Miljøklagenævnet:

• Placering og landskabspåvirkning: Møllen placeres ikke i umiddelbar tilknytning til bebyggelsen og kan derfor ikke opfattes som en samlet enhed. Klageren ville have frit udsyn til møllen fra sin sydvendte terrasse, hvilket ville påvirke de landskabelige værdier negativt.
• Støjgener: Selvom møllen overholder lovkravene, ville den stadig medføre støjgener, hvilket var i strid med klagerens forventning om ro på landet.
• Alternativ løsning: Klageren støttede grøn energi, men mente, at problemet burde løses kollektivt med få store vindmøller frem for mange husstandsmøller, der kun gavner den enkelte ejer.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter meddelelse, eller hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.