Planklagenævnets afgørelse om dispensation til altan på [adresse1], Kalundborg Kommune

Kommunens bemærkninger

Kommunen anførte, at afslaget på dispensation til etablering af altanen, jf. lokalplanens § 7.16, beroede på et administrativt skøn, hvor kommunen havde lagt vægt på, at etableringen af altanen, herunder overskridelse af byggelinjen i 1. sals højde, ville aflede genevirkning i form af indbliksgener.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation til etablering af en altan. Nævnets prøvelse omfatter retlige spørgsmål, herunder om kommunen havde hjemmel til at give afslag på dispensation, og om skønnet var baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Fortolkning af "nybyggeri" i lokalplanen

Nævnet fastslog, at bestemmelser i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen eller ikke reguleret af den, er umiddelbart tilladte.

Planklagenævnet fandt i den konkrete sag ikke, at en altan i 1. sals højde er omfattet af begrebet "nybyggeri" i lokalplanens § 7.16. Nævnet lagde vægt på, at det fremgår af lokalplanens redegørelse, at man bl.a. har ønsket at friholde for bebyggelse i haverne langs [vejnavn2], hvilket fortsat er opfyldt ved en altan i 1. sals højde. Herudover er der fastsat særlige regler omkring altaner i lokalplanens § 7.9.

Afgørelse og hjemvisning

På baggrund heraf konkluderede Planklagenævnet, at etablering af altanen ikke er omfattet af lokalplanens § 7.16 og dermed ikke kræver dispensation fra denne bestemmelse. Nævnet ophævede derfor kommunens afgørelse om afslag på dispensation fra denne bestemmelse.

Nævnet har ikke med denne afgørelse taget stilling til, om altanen kræver dispensation fra andre bestemmelser i lokalplanen, herunder lokalplanens § 7.9. Da altanen er umiddelbart tilladt efter § 7.16, har nævnet heller ikke taget stilling til klagerens anbringender om lighedsgrundsætningen eller usaglige hensyn. Nævnet bemærkede dog, at indbliksgener generelt kan være et planlægningsmæssigt relevant hensyn i en skønsmæssig vurdering.

Planklagenævnet ophæver og hjemviser Kalundborg Kommunes afgørelse af 7. oktober 2019 om afslag på dispensation fra lokalplan nr. 540, Gisselørekvarteret, til etablering af altan på ejendommen [adresse1], idet forholdet ikke kræver dispensation efter lokalplanens § 7.16.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Bemærkninger til fornyet behandling

Planklagenævnet gør opmærksom på, at kommunens nye behandling af sagen skal ske i overensstemmelse med følgende:

• Kommunen skal træffe en afgørelse om, hvorvidt altanen kræver dispensation fra andre bestemmelser i lokalplanen, eller om altanen er umiddelbart tilladt efter lokalplanen og dermed kan opføres uden dispensation.
• Hvis kommunen vurderer, at altanen kræver dispensation fra en eller flere andre bestemmelser i lokalplanen, skal kommunen foretage en konkret vurdering af, om der er hjemmel til at dispensere, og om kommunen i givet fald ønsker at dispensere.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Kommunens bemærkninger

Greve Kommune afviste klagerens anbringender:

• Inhabilitet: Kommunen fastholdt, at det omtalte medlem ikke var inhabil, da vedkommende hverken havde personlig eller økonomisk interesse i sagen, og ikke havde tilknytning til den konkrete ejendom, men til andre boligselskaber.
• Lighedsgrundsætningen: Kommunen argumenterede for, at den tidligere sag om glasinddækning var en mindre ændring, der bevarede facadens oprindelige udtryk, i modsætning til det ansøgte projekt, som ville ændre facaden markant. Kommunen mente, at der var foretaget en konkret individuel vurdering, og at sagerne ikke var sammenlignelige.