Planklagenævnets afgørelse om overensstemmelse med lokalplan vedrørende facade på ejendom i Lyngby-Taarbæk

Vurdering af lokalplanens overensstemmelse

Lokalplanens bestemmelser er bindende for borgerne, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladte, mens afvigelser kræver dispensation. Lokalplanens § 5.6.1 kræver, at facader "overvejende" skal fremstå som pudset mur. Planklagenævnet har tidligere fastslået, at den østlige gavl er en facade i lokalplanens forstand. Med en sammensætning på 60,5 % pudset murværk og 39,5 % glasareal fandt Planklagenævnet, ud fra en almindelig sproglig forståelse af "overvejende" som "den største del", at facaden er i overensstemmelse med lokalplanens krav. Derfor kræver den ansøgte facade ikke dispensation.

Vurdering af "skøn under regel"-argumentet

Klageren anførte, at kommunen havde "sat skøn under regel" ved at definere "overvejende" som mere end 60 % og dermed undlade en konkret skønsmæssig vurdering. Planklagenævnet bemærkede, at en kommune skal foretage en konkret og individuel vurdering ved ansøgninger om dispensation og ikke må fastsætte interne regler, der erstatter dette skøn. I denne sag har kommunen imidlertid vurderet, at det ansøgte projekt var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, og at det derfor ikke krævede dispensation. Da der ikke var tale om en dispensationssag, var kommunen ikke forpligtet til at foretage et skøn. Planklagenævnet fandt derfor, at kommunen ikke havde "sat skøn under regel".

Afgørelse og gebyr

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Kortbilag 2a til lokalplanen viser byggefelter og omtrentlig placering af ny bebyggelse, herunder tre pavilloner mod øst ved klagernes ejendomme.

Det ansøgte projekt

Odense Kommune modtog ansøgning om byggetilladelse den 17. december 2017. Projektet omfatter et nyt H.C. Andersen museum, hvor størstedelen af udstillingen er under jorden. Over terræn etableres museumshave og fem pavilloner. Ved klagernes ejendomme mod øst opføres to pavilloner (op til 9,2 meter høje) i beton, som efterfølgende beklædes med lodrette træbjælker. Mellem pavillonerne etableres en værkstedsbygning og en 32 meter lang mur, der danner facade mod gaden A2.

Klagernes anbringender

Klagerne anførte, at de to pavilloner, værkstedsbygningen og muren var i strid med lokalplanen. De henviste til, at lokalplanens pkt. 6.2 og 7.4 kun tillader runde pavillonbygninger eller sammenføjede bygninger omkring Fødehjemmet og Mindehallen, ikke de yderligere sammenføjede strukturer mellem pavillonerne. De gjorde også gældende, at byggeriet skabte væsentlige skyggegener i strid med pkt. 6.8, og at pavillonernes facademateriale (beton beklædt med træ) var i strid med pkt. 7.4, som kræver træ og glas.

Kommunens bemærkninger

Kommunen fastholdt, at byggeriet ikke var i strid med lokalplanen. De anførte, at ordet ”primært” i pkt. 6.2 tillader anden bebyggelse inden for byggefelterne. Vedrørende materialer bemærkede kommunen, at pavillonerne ville blive beklædt med træ efter færdiggørelse. Kommunen mente desuden, at pavillonernes højde var inden for den maksimale bygningshøjde på 11 meter, og at skyggegenerne ikke var væsentlige i strid med pkt. 6.8. Endelig anførte kommunen, at klagefristen var overskredet.

Planklagenævnets kompetence og klagefrist

Planklagenævnet kan kun behandle retlige spørgsmål i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Spørgsmål om byggeriets hensigtsmæssighed, såsom forringet udsigt, indbliksgener og reduceret lysindfald, ligger uden for nævnets kompetence. Vedrørende klagefristen, som er fire uger fra kendskab til afgørelsen for indirekte afgørelser, fandt nævnet, at klagen indgivet den 17. september 2019 var rettidig, da byggeriet af pavillonerne tidligst blev påbegyndt ultimo august 2019, og muren primo marts 2020, hvilket betød, at klagerne tidligst fik kendskab til det fulde omfang ultimo august 2019 i henhold til Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 2.