Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Terrænregulering i landzone, der har til formål at forbedre landbrugsdriften, kræver som udgangspunkt ikke landzonetilladelse. Hvis reguleringen derimod overstiger, hvad der er nødvendigt for driften, og reelt udgør opbevaring af overskudsjord, betragtes det som en ændret anvendelse, der kræver tilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.
Planklagenævnet har behandlet tre sager, der belyser praksis for sådanne tilladelser.
Kolding Kommune havde givet en landzonetilladelse til at fortsætte en terrænregulering på ca. 11 ha i en tidligere grusgrav. Tilladelsen var en forlængelse af en tidligere tidsbegrænset tilladelse fra 2015, som oprindeligt omfattede deponering af ca. 352.000 m³ jord. Den nye tilladelse forlængede den samlede anlægsperiode til 11 år. Kommunen lagde vægt på, at projektet fulgte den oprindelige koteplan og opfyldte et samfundsmæssigt behov for lokal opbevaring af overskudsjord. Det blev dog oplyst, at den allerede tilførte jordmængde væsentligt oversteg det oprindeligt forudsatte.
Kalundborg Kommune gav landzonetilladelse til tilførsel af ca. 2 millioner m³ overskudsjord på et 86 ha stort areal i det åbne land. Projektet forventedes at vare 8-9 år. Arealet var udpeget som landskab med generelle beskyttelsesinteresser og særligt værdifuldt landbrugsområde. Kommunen begrundede tilladelsen med, at det var miljømæssigt fordelagtigt at nyttiggøre overskudsjord fra lokale byggeprojekter for at undgå lang transport.
Gribskov Kommune meddelte landzonetilladelse til tilførsel af ca. 280.000 m³ jord på et 8 ha stort areal. Projektet indebar, at terrænet blev hævet med op til 10 meter over en 10-årig periode. Arealet var i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdigt landskab og område med særlige drikkevandsinteresser. Kommunen vurderede, at projektet var et samfundsnyttigt tiltag, der kunne begrænse transport og samtidig skabe gevinster for natur og miljø ved etablering af et nyt vådområde.
Planklagenævnet ophævede Kolding Kommunes afgørelse. Nævnet fandt, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af den ansøgte terrænregulerings omfang. Afgørelsen var uklar med hensyn til den tilladte mængde jord, hvilket gjorde det umuligt at vurdere projektets reelle indvirkning på omgivelserne, herunder gener fra trafik i den forlængede anlægsperiode på i alt 11 år. En koteplan var i sig selv et for upræcist grundlag, da der manglede oplysninger om de nuværende terrænforhold.
Planklagenævnet ændrede Kalundborg Kommunes afgørelse til et afslag. Nævnet lagde afgørende vægt på landzonebestemmelsernes formål om at beskytte landskabet samt hensynet til at undgå uønsket præcedens. Der var tale om opbevaring af overskudsjord i et væsentligt omfang, som ikke var begrundet i en driftsmæssig nødvendighed. Den negative effekt på det værdifulde og kuperede landskab kunne ikke opvejes af en eventuel samfundsmæssig interesse i lokal håndtering af overskudsjord.
Planklagenævnet ændrede Gribskov Kommunes afgørelse til et afslag. Begrundelsen var, at der ikke kunne gives landzonetilladelse til en så omfattende terrænregulering. Nævnet lagde, ligesom i sag B, vægt på beskyttelsen af landskabet og hensynet til at undgå præcedens. Projektet, der indebar en betydelig deponering af overskudsjord uden driftsmæssig nødvendighed, ville medføre en væsentlig negativ effekt på det bevaringsværdige landskab. Denne påvirkning kunne ikke opvejes af de anførte fordele, såsom etablering af en ny sø eller en samfundsmæssig interesse i at modtage jord.
Hedensted KommuneKommunalbestyrelsen har godkendt kommunens nye omlægningsplan, som er udarbejdet under Grøn Trepart-aftalen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Kalundborg Kommune har den 21. oktober 2019 meddelt landzonetilladelse til etablering af en jordvold på ca. 270 meter langs A1 og 80 meter langs ejendommens sydvestlige beplantning på matr.nr. , A1 , 4593 Eskebjerg. Ejendommen ligger i landzone og er en del af en landbrugsejendom på 16,1 ha. Jordvolden, der skal opføres af ca. 30.000 m³ overskudsjord, vil på sit højeste punkt nå en højde på 9 meter.
Ansøgningen begrundes med sundhedsskadelige støjgener fra A1, hvor beregninger efter Nord2000-standarden viser støjpåvirkninger over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 dB ved boligens facader og i store dele af haven. Ansøgeren har anført, at jordvolden vil reducere støjniveauet betydeligt og opfylder krav om nyttiggørelse af overskudsjord.
Kommunen foretog naboorientering, hvilket resulterede i indsigelser fra tre naboer, primært vedrørende udsigtsgener fra den færdige vold samt støj- og støvgener under anlægsarbejdet. Som følge heraf justerede ansøgeren jordvoldens udformning og størrelse.
Arbejdsgruppen bag NEKST foreslår konkrete tiltag for at accelerere omstillingen fra naturgas til fjernvarme og varmepumper i danske husholdninger.
Regeringen har i forlængelse af aftalen om en ny kvælstofreguleringsmodel besluttet at styrke indsatsen for køb og bytte af jorder med 500 mio. kroner allerede i år.
Kommunen lagde vægt på den dokumenterede støjmæssige begrundelse og vurderede, at projektet ikke stred mod kommuneplanens retningslinjer, herunder for landskabskarakterområdet A2. Kommunen bemærkede, at området allerede er præget af råstofindvinding, og at jordvolden ikke ville påvirke kulturhistoriske bevaringsværdier eller værdifuldt landbrugsareal. Kommunen vurderede desuden, at anlægsarbejdet ikke ville medføre urimelige gener for naboer, og at den færdige vold ikke ville øge støjgenerne for dem.
En beboer, der bor ca. 55 meter fra den planlagte jordvold, klagede til Planklagenævnet. Klageren anførte, at kommunen ikke havde inddraget alternative forslag til jordvoldens udformning, herunder en kortere vold drejet ind mellem den eksisterende sø og ansøgerens bygninger. Klageren frygtede desuden forringelse af udsigten over søen og øgede støjgener fra A1 som følge af støjreflektion fra volden, samt gener under anlægsarbejdet.
Ansøgeren bestred klagerens klageberettigelse med henvisning til, at klageren ikke var umiddelbar nabo, og at klagerens grund lå lavere end A1, hvilket allerede spærrede for udsigten til anlægsområdet. Ansøgeren mente ikke, at projektet ville ændre udsigt, støjforhold eller ejendomsværdi for klageren.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Køge Kommunes vurdering af terrænændringer på en landbrugsejendom. K...
Læs mereSagen omhandler en lovliggørende landzonetilladelse meddelt af Faxe Kommune til en jordvold, der var blevet etableret ud...
Læs mereHøring af ændringer i spildevandsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om vandindvinding og vandforsyning som følge af lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand
