Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af diger

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Randers Kommunes afslag på en ansøgning om lovliggørende dispensation til fjernelse af to diger, D00.139.865 og D00.126.136, på en ejendom i Asferg By. Sagen blev afgjort efter Museumslovens § 29 j, stk. 2, jf. Museumslovens § 29 a, stk. 1, som omhandler sten- og jorddiger.

Randers Kommune konstaterede i 2012, at de to beskyttede diger var blevet fjernet. Dige D00.139.865 blev fjernet mellem 1993 og 1999, mens dige D00.126.136 forsvandt mellem 2004 og 2006. Slots- og Kulturstyrelsen varslede i november 2014 et påbud om retablering af digerne, idet D00.139.865 blev identificeret som et udskiftningsdige fra slutningen af 1700-tallet, og D00.126.136 som et udparcelleringsdige fra perioden 1856-1883.

Ansøgning og kommunens afslag

Ejeren ansøgte i januar 2015 om lovliggørende dispensation. Ansøgningen anførte, at dige D00.139.865 var en gammel sti, der var fjernet af den tidligere Purhus Kommune, og at dige D00.126.136 forsvandt i forbindelse med fjernelse af el-ledninger. Randers Kommune meddelte afslag den 7. februar 2017. Kommunen vurderede, at digerne var beskyttet i henhold til Museumslovens § 29 a, stk. 1, da de var registreret i Geodatastyrelsens kortværk fra før 1. juli 1992. Kommunen lagde vægt på digernes kulturhistoriske værdi som udskiftnings- og udparcelleringsdiger, samt den landskabelige og biologiske værdi af dige D00.126.136, der lå tæt på Kåtbæk ådal. Kommunen fandt ikke, at der forelå særlige tilfælde, der kunne begrunde en dispensation.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klager, repræsenteret af LMO, anførte, at dige D00.139.865 var en gammel sti og ikke et dige, og at det måtte formodes, at Purhus Kommune havde indhentet de nødvendige tilladelser ved fjernelsen. Vedrørende dige D00.126.136 hævdede klager, at det ikke var bevaringsværdigt, da det var kort, ubetydeligt og uden særlig kulturhistorisk, biologisk eller landskabelig værdi. Randers Kommune fastholdt i sine bemærkninger til klagen, at dige D00.139.865 havde kulturhistorisk værdi som en del af stjerneudskiftningen af Asferg, og at dige D00.126.136 havde både landskabelig og biologisk værdi.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Randers Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af de to diger. Nævnet fandt, at digerne var beskyttet efter Museumslovens § 29 a, stk. 1, hvilket også fremgår af Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1, nr. 4.