Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over Slagelse Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af et dige. Diget, D00.105.899, er ca. 340 meter langt og strækker sig fra vest til øst med et mindre knæk i nordlig retning. Det opdeler et større dyrket areal fra et smallere dyrket areal på samme matrikelnummer og fremgår af luftfotos frem til 2012. Ifølge kommunen er der tale om et udskiftningsdige fra stjerneudskiftningen af Sønderup. Kommunen havde allerede i 2013 meddelt afslag på nedlæggelse af diget med henvisning til dets historiske, landskabelige og biologiske betydning, især knækket på diget.
Klager ansøgte den 28. november 2016 på ny om lovliggørende dispensation til nedlæggelse af diget. Ansøgningen var betinget af, at to andre diger på klagers ejendom, med længder på henholdsvis ca. 125 og 380 meter, blev udpeget som beskyttede erstatningsdiger. Disse erstatningsdiger var ikke beskyttede i den vejledende registrering.
Slagelse Kommune meddelte den 13. juni 2017 afslag på ansøgningen i medfør af Museumslovens § 29 a, stk. 1 og Museumslovens § 29 j, stk. 2. Kommunen lagde til grund, at det ikke kunne udelukkes, at de foreslåede erstatningsdiger kunne have større historisk, biologisk eller landskabelig betydning end det nedlagte jorddige. Kommunen henviste til en restriktiv administrationspraksis, herunder vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger, og vurderede, at der ikke var praksis for at nedlægge eksisterende, beskyttede diger af hensyn til jordbrugsmæssige interesser mod udpegning af andre, ikke-beskyttede diger. Desuden anførte kommunen, at der generelt ikke bør ske retlig lovliggørelse af et forhold, der ikke ville være meddelt dispensation til, hvis der var ansøgt på forhånd.
Klager påklagede afgørelsen den 11. juli 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at de foreslåede erstatningsdiger havde større kulturhistorisk betydning som ejerlavsdiger, og at udskiftningsdiger ikke nødvendigvis rangerede højere. Klager fremhævede også erstatningsdigernes større betydning som levested og spredningskorridor for dyre- og planteliv, da de begge løber fra en mose og videre til andre mark- og ejendomsskel. Endelig anførte klager, at erstatningsdigerne havde en meget større landskabelig betydning som karaktergivende element, da de var højere, bredere og beplantede.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Slagelse Kommunes afgørelse af 13. juni 2017 om afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af diget.
Nævnet bemærker, at forbyder ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, og at kommunalbestyrelsen kun i kan gøre undtagelse i særlige tilfælde. Formålet med loven er at sikre diger som kulturhistoriske spor samt deres biologiske og landskabelige interesser. Det omhandlede jorddige er beskyttet efter , da det er angivet på Geodatastyrelsens kortværk fra før 1. juli 1992.
Efter praksis er det tilstrækkeligt, at et dige vurderes værdifuldt i én henseende (kulturhistorisk, biologisk eller landskabelig), og nævnet lægger stor vægt på digernes kulturhistoriske værdi. En ansøgning om lovliggørende dispensation behandles som en forhåndsansøgning. Praksis for dispensation til nedlæggelse af diger er yderst restriktiv, og driftsmæssige eller økonomiske interesser er ikke tilstrækkelige til at meddele dispensation.
Nævnet fremhæver, at erstatningsdiger normalt ikke kan erstatte den kulturhistoriske værdi, der knytter sig til den autentiske placering og udformning af et oprindeligt dige. Det nedlagte diges forløb med et knæk i nordlig retning viser tidligere tiders ejerstruktur i landskabet i forbindelse med stjerneudskiftningen af Sønderup og har derfor en betydelig kulturhistorisk værdi. Der foreligger ingen oplysninger om erstatningsdigernes eventuelle kulturhistoriske værdier.
Miljø- og Fødevareklagenævnet finder ikke, at der er anført særlige forhold, som kan begrunde en lovliggørende dispensation. Vurderingen er baseret på, at erstatningsdiger efter praksis ikke i sig selv kan danne grundlag for dispensation, at praksis på området er restriktiv, og at hensyn til en rationel drift af et mindre areal ikke udgør et væsentligt samfundsmæssigt hensyn, der kan begrunde dispensation. Endelig er der lagt vægt på den uønskede præcedens, en dispensation ville kunne medføre.
Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Fredensborg Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af to diger. Klager anførte, at der aldrig havde været et beskyttet dige på strækningen, og at forhøjningen blot var et resultat af opsamlet jord.
Slots- og Kulturstyrelsen har kortlagt 31.000 km sten- og jorddiger i et nyt digitalt kort, der giver en langt mere præcis oversigt over Danmarks kulturhistoriske landskabsgrænser.
Naturskaderådet har afgjort, at ejere af boliger og sommerhuse uden for diget ved Diernæs Strandby ikke er berettiget til erstatning efter stormfloden 20.-21. oktober 2023.
Sagen omhandler en klage over Odense Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til fjernelse af et beskyttet jord...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag vedrørende et afslag fra Morsø Kommune på en ansøgning om lovliggørende dis...
Læs mere