Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om tilbagebetaling af tilskud

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse af 27. september 2023 om afslag på anmodning om genoptagelse af sagen om tilbagebetalingskrav. Nævnet begrænsede sin prøvelse til forholdet vedrørende afslaget på genoptagelse, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Vurdering af genoptagelsesgrundlag

Nævnet vurderede, at en myndighed er forpligtet til at genoptage en sag, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige fejl er begået, eller der er sket væsentlige nye retlige forhold. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis domstolene i en tilsvarende sag har underkendt myndighedens fortolkning eller praksis, eller der er sket en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft i retsgrundlaget.

Landsrettens dom og dens betydning

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Vestre Landsrets dom af 27. september 2024 ikke udgjorde nye retlige forhold, der forpligtede Landbrugs- og Fiskeristyrelsen til at genoptage sagen. Nævnet lagde vægt på, at Landsretten ikke havde underkendt styrelsens fortolkning eller praksis. Landsretten havde lagt til grund, at støtteordningen ikke indebar en absolut pligt til at beholde investeringen i fem år, men at der var en pligt til at underrette fiskerimyndighederne om ændringer i ejerforholdet. Landsretten havde tiltrådt, at tiltalte ved ikke at oplyse Landbrugs- og Fiskeristyrelsen om salget af fartøjerne havde overtrådt Lov om Hav- og Fiskerifonden § 12, stk. 1, nr. 1, og at denne oplysningspligt ikke var i strid med EU-retten. Nævnet bemærkede desuden, at strafbortfald ikke er det samme som frifindelse, da skyldsspørgsmålet og strafudmålingen er separate dele af dommen.

Forældelsesspørgsmålet

Klagerens bemærkning vedrørende forældelse af tilbagebetalingskravet, hvor uregelmæssigheden efter Svigsforordningen blev anført som ”salget af fartøjet”, blev ikke anset for en ny vurdering eller oplysning i sagen. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen havde allerede taget stilling til spørgsmålet om forældelse i sin afgørelse af 21. december 2022 ved at ændre begrundelsen for, at tilbagebetalingskravet ikke var forældet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt samlet set, at der ikke var påvist fejl ved sagens behandling, fremkommet nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, eller fremkommet nye retlige forhold, der kunne begrunde genoptagelse af klagesagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.

Den 11. juni 2012 fandt endnu et kontrolbesøg sted, hvor Fødevarestyrelsen konstaterede forsætlig overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 3.2, delkrav 3. En orne med et tykt bagben og en stor nydannelse i klovspalten samt tre søer med varierende grader af skuldersår blev fundet i silorum uden strøelse eller vand, hvilket blev vurderet som et forsøg på at unddrage dyrene kontrol.

Landbrugsstyrelsens afgørelse og klagers indsigelser

Landbrugsstyrelsen traf den 30. juni 2017 afgørelse om at nedsætte klagers direkte støtte for 2012 med 29 % som følge af overtrædelserne fra marts og juni 2012, hvor overtrædelsen fra juni 2012 blev anset for forsætlig. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 6 som hjemmel for overtrædelsen af krav 3.2.

Klager anfægtede afgørelsen med flere hovedpunkter:

• Det bevismæssige grundlag for skuldersårene blev bestridt, da vurderingerne var baseret på en gradinddeling fra 2003, som Vestre Landsret angiveligt havde underkendt.
• Der blev gjort indsigelse mod krav om tilbagebetaling af støtte for 2012 på grund af forældelse, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 artikel 3, stk. 1.
• Landbrugsstyrelsen blev anset for at have fortabt retten til at forhøje støttenedsættelsen fra 9 % til 29 % grundet passivitet og klagers berettigede forventninger.

Styrelsens bemærkninger og sagens forløb

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at dokumentationskravet var opfyldt, og at den anvendte gradinddeling var suppleret med andre observationer. Styrelsen henviste til, at klager havde vedtaget en bøde i en politisag vedrørende lignende forhold. Vedrørende forældelse anførte styrelsen, at den fireårige forældelsesfrist var afbrudt af høringsbreve og afgørelser, hvilket forlængede fristen. Styrelsen fastholdt også, at overtrædelsen i juni 2012 var forsætlig.

Under sagens behandling fremsendte Landbrugsstyrelsen en redegørelse for sin praksis for fastsættelse af karakterer for overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 3.2, delkrav 3, fra 2012 til 2020. Styrelsen forklarede, at ændringer i retningslinjerne for omfangskarakteren i 2013 og 2019 var administrative og baseret på dyrevelfærdsfaglige hensyn, men at den bagvedliggende regulering ikke var ændret.

Ophævelse og hjemvisning i sag om nedsættelse af støtte pga. manglende overholdelse af Husdyrgødningsbekendtgørelsen