Afslag på dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen stadfæstes

Nævnets begrundelse

Nævnet fandt, at der ikke var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Placering i 'første række': Huset og carporten ville blive placeret i 'første række' i forhold til fortidsmindet, hvilket betyder, at der ikke er byggeri eller anlæg mellem det påtænkte byggeri og gravhøjen. Marken udgør ikke en 'række' i relation til praksis for fortidsmindebeskyttelseslinjen.
• Visuel forringelse: Det ansøgte byggeri ville medføre en forringelse af indsigten til og udsynet fra gravhøjen på grund af fortætning af byggeriet i første række. Eksisterende beplantning i haven kunne ikke tillægges vægt, da den kan ændre sig eller fjernes over tid.
• Manglende væsentligt formål: Byggeriet tjente ikke et væsentligt formål, der kunne opveje beskyttelsesinteressen bag Naturbeskyttelseslovens § 18. Privatøkonomiske hensyn, som muligheden for at sælge det frastykkede areal, blev ikke anset for et væsentligt formål.
• Mulighed for alternativ placering: Byggeriet kunne placeres på anden vis på arealet, hvorved placeringen inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen kunne undgås eller begrænses.
• Præcedensvirkning: En dispensation ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning i tilsvarende sager, ikke kun for det konkrete fortidsminde, men også for andre fortidsminder nationalt. Den generelle beskyttelsesinteresse vejer tungt, selvom den enkelte sag kan have begrænset betydning.
• Lighedsgrundsætningen: Nævnet bemærkede, at det foretager en fuld prøvelse og ikke er bundet af kommunens tidligere dispensationspraksis, som nævnet ikke har haft anledning til at efterprøve. Derfor kunne tidligere dispensationer givet af kommunen ikke begrunde en dispensation i nærværende sag.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Kommunens bemærkninger

• Esbjerg Kommune mente, at sagen primært omhandlede lokalplanen og dens forarbejder.
• Kommunen henviste til en tidligere dispensation på en nabomatrikel, hvor en klage fra Kulturstyrelsen blev afvist på grund af manglende gebyrbetaling.

Sagsforløb vedrørende nabomatrikel

• Esbjerg Kommune havde tidligere givet dispensation til opførelse af et enfamiliehus på nabomatriklen.
• Naturstyrelsen havde afvist at reducere beskyttelseslinjen i området og henviste til kommunens dispensationspraksis.
• Kulturstyrelsen klagede over dispensationen, men klagen blev afvist på grund af manglende gebyrbetaling.