Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over Lemvig Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til at bevare en overdækket terrasse og et skur med tilhørende overdækket terrasse. Disse konstruktioner er opført inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen på en ejendom i landzone, der er beliggende omkring en fredet gravhøj (fredningsnr. 1903:67).
Ejendommen, der er en beboelsesejendom på ca. 3.076 m², er i sin helhed omfattet af fortidsmindebeskyttelseslinjen. Den fredede gravhøj ligger umiddelbart midt på ejendommen og er en del af et større, sammenhængende oldtidsmiljø. Udover en bolig og garage var der opført en udestue, en overdækket terrasse på ca. 75 m² og et skur med tilhørende overdækket terrasse på ca. 100 m². De omstridte bebyggelser ligger henholdsvis ca. 9 m og 15 m fra fortidsmindet og var opført uden forudgående dispensation.
Lemvig Kommune meddelte den 3. juli 2019 lovliggørende dispensation til at beholde den overdækkede terrasse, skuret med tilhørende overdækket terrasse samt udestuen. Kommunen vurderede, at bebyggelserne ikke forringede indsynet til gravhøjen og ikke havde skadelig effekt på bilag IV-arter.
Slots- og Kulturstyrelsen påklagede afgørelsen den 30. juli 2019. Klagen anførte navnlig, at:
Sagen blev vurderet efter Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1, som forbyder tilstandsændringer inden for 100 meter fra fortidsminder, og Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, der giver mulighed for dispensation i særlige tilfælde, dog med en meget restriktiv praksis.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Lemvig Kommunes afgørelse af 3. juli 2019 om lovliggørende dispensation til et afslag. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen.
Nævnet lagde vægt på, at de opførte bebyggelser påvirker oplevelsen af fortidsmindet som landskabselement, herunder indsynet til og udsynet fra fortidsmindet. Dette skyldes især, at landskabet i området er forholdsvist åbent med få og spredt bebyggelse. Gravhøjen indgår desuden som en del af et større, sammenhængende oldtidsmiljø, hvilket forstærker dens betydning som landskabselement. Nævnet tillagde ikke beplantning langs ejendommens skel afgørende betydning, da beplantning altid kan fjernes.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fremhævede også hensynet til sikring af de arkæologiske lag omkring gravhøjen, især i lyset af dens tilknytning til kulturarvsarealet nord for ejendommen, hvor der kan være mange kulturhistoriske levn. Nævnet lagde desuden vægt på den restriktive praksis indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen og vurderede, at en dispensation i denne sag ville kunne skabe præcedens i strid med beskyttelsens formål.
Miljø- og Fødevareklagenævnet kunne ikke behandle klagers anbringende om Lemvig Kommunes manglende stillingtagen til andre tilstandsændringer, såsom den etablerede belægning sydøst for gravhøjen, da kommunen ikke havde truffet afgørelse herom.
Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1 og nr. 2.
Nye regler betyder, at man som ejer ikke længere skal søge dispensation ved visse mindre ændringer af beskyttede fortidsminder.
Varde Kommune ansøgte om dispensation til afgravning af jord og blotlægning af mineraljord inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen ved to rundhøje på matr. nr. F, F 2, F 3 og F 4. Projektet havde til formål at genskabe et hedeareal i Søndre Plantage ved at fjerne et tykt førnelag og stød for at blotlægge mineraljorden og dermed fjerne næringsstoffer. Dette indgik som en del af kommunens ”Handleplan 2017-2019 for Naturpolitik: Varde Kommune”.
Varde Kommune vurderede, at projektet ikke ville ændre indsigten til eller udsigten fra fortidsminderne, og at de arkæologiske lag ikke ville blive forstyrret, da der ikke ville blive gravet i mineraljorden. Kommunen anså dette for et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation i medfør af , jf. . Dispensationen blev meddelt på vilkår om, at der alene måtte ske knusning og opsamling som angivet i ansøgningsmaterialet, at en 2-meter zone omkring højene skulle friholdes for kørsel med maskiner, og at der ikke måtte graves i mineraljorden.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Slots- og Kulturstyrelsen påklagede afgørelsen og anførte, at:
Styrelsen fremhævede, at hensigten med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre både fortidsminderne som landskabselementer og de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, da der ofte er særligt mange kulturhistoriske levn tæt ved fredede fortidsminder. Klager bemærkede desuden, at gravhøjene indgår som en del af en høj-række, der strækker sig igennem hele plantagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Esbjerg Kommunes afgørelse om at give dispensation fra fortidsmin...
Læs mereSagen omhandler Haderslev Kommunes dispensation til opførelse af en rundbuehal på en landbrugsejendom indenfor fortidsmi...
Læs mereAfgørelse om afslag på lovliggørende dispensation indenfor strandbeskyttelseslinjen
