Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om udpegning af dige i Ullits og Lovns sogne

Sagen omhandler Miljø- og Fødevareklagenævnets stadfæstelse af Vesthimmerlands Kommunes afgørelse om udpegning af diger i Ullits og Lovns sogne. Klagen vedrører specifikt dige [F1] på matr.nr. [F2], som klager mener hverken har historisk værdi eller har eksisteret siden 1952. Klager finder det desuden urimeligt, at han skal genetablere et dige, når kommunen har godkendt fjernelse af et andet dige.

Ejendommen og digets forløb

Det omhandlede dige [F1] lå på matr.nr. [F2] ved ejendommen [A1]. Diget havde et ca. 377 meter langt øst-vestligt forløb på tværs af matriklen og fortsatte på den anden side af vejen som dige [F4]. Luftfotos indikerer, at de vestligste ca. 344 meter af diget blev nedlagt mellem 1995 og 1999.

Kommunens udpegning af diger

Vesthimmerlands Kommune traf den 13. oktober 2020 afgørelse om udpegning af beskyttede diger i Ullits og Lovns sogne i medfør af Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 2, stk. 1. Kommunen har opdateret digeregistreringen i seks sogne baseret på besigtigelser i 2019 og anvendelse af historiske kort som sogne- og ejerlavskort samt målebordsblade. Udpegningen blev sendt i høring hos Slots- og Kulturstyrelsen og lodsejere, og styrelsen godkendte kommunens udpegning ved ikke at fremsætte indsigelse inden for 12 uger.

Kommunen nyudpegede 11 diger i de to sogne, som fremgår af historiske kort og stadig er synlige i landskabet. To registrerede diger i Lovns sogn blev afregistreret, da de ikke blev vurderet at have eksisteret i 1992, hvor digebeskyttelsen trådte i kraft. Formålet med udpegningen er at beskytte bevaringsværdige diger, der viser tidligere tiders arealudnyttelse og ejendomsforhold, bidrager til et afvekslende landskab og fungerer som levested og spredningskorridor for plante- og dyreliv.

Tidligere afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet

Miljø- og Fødevareklagenævnet har tidligere, den 29. juni 2020, taget stilling til det omhandlede dige i en sag om lovliggørende dispensation. Nævnet stadfæstede kommunens afslag på dispensation og lagde til grund, at diget var beskyttet efter Museumslovens § 29 a, stk. 1, og at det ikke var nedlagt i 1950'erne, som klager anførte. Nævnet vurderede, at diget havde væsentlig kulturhistorisk, biologisk og landskabelig værdi. Denne tidligere afgørelse er indbragt for Retten i Aalborg og er verserende.

Det retlige grundlag

Museumslovens § 29 a, stk. 1 fastslår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Diger defineres som menneskeskabte, linjeformede forhøjninger, der har fungeret som hegn og markeret skel. specificerer, hvilke diger der er omfattet af beskyttelsen, herunder diger angivet på Geodatastyrelsens kortværk fra før 1. juli 1992.