Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2019/1 SF.L L 164
Dato
1. april 2020
Vedtaget
26. juni 2020
Ikraft
30. juni 2020
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Miljø- og Fødevareministeriet
Dette lovforslag har til formål at styrke naturbeskyttelsen og biodiversiteten i Danmark ved at indføre et generelt forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning på naturarealer, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Forslaget er en opfølgning på den politiske forståelse "Retfærdig retning for Danmark" fra juni 2019.
Lovforslaget indsætter en ny paragraf, § 4, i naturbeskyttelsesloven. Denne paragraf etablerer et forbud mod tre specifikke aktiviteter på § 3-beskyttede arealer (heder, moser, strandenge, ferske enge og biologiske overdrev):
Forbuddet berører ikke fortsat lovlig anvendelse af arealerne til afgræsning, høslæt eller rørskær. Det primære anvendelsesområde for forbuddet er estimeret til at være ca. 37.000 hektar engarealer, hvor disse driftsformer hidtil har kunnet fortsætte lovligt.
Lovforslaget indeholder flere undtagelser og dispensationsmuligheder for at sikre fleksibilitet i særlige situationer.
Derudover får kommunalbestyrelserne mulighed for at dispensere fra sprøjteforbuddet i særlige tilfælde:
| Myndighed | Dispensationstype | Betingelser og eksempler |
|---|---|---|
| Miljøministeren | Dispensation fra hele forbuddet (§ 4, stk. 1) | I "særlige tilfælde", primært når forbuddet udgør et ekspropriativt indgreb. |
| Kommunalbestyrelsen | Dispensation fra sprøjteforbuddet (§ 4, stk. 1, nr. 1) | Til målrettede foranstaltninger, f.eks. bekæmpelse af invasive arter, giftige planter, eller beskyttelse af fortidsminder mod skader fra plantevækst. |
Alle dispensationssager skal underlægges en vurdering i henhold til habitatreglerne for at sikre, at de ikke skader internationale naturbeskyttelsesområder.
For at håndtere tilfælde, hvor forbuddet rammer en lodsejer særligt hårdt, indføres en ny bestemmelse, § 59 a.
Overtrædelse af det nye forbud i § 4 vil blive strafbart med bøde. Strafferammen forventes at følge det eksisterende niveau for overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3.
Loven foreslås at træde i kraft på forskellige tidspunkter:

Folketinget har vedtaget et lovforslag, som gør det forbudt at bruge sprøjtemidler i de sårbare boringsnære beskyttelsesområder.

Dette lovforslag har til formål at give miljøministeren hjemmel til at regulere anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på befæstede og stærkt permeable arealer for at beskytte vandmiljøet, herunder grundvandet. Forslaget er en opfølgning på en politisk aftale om miljøinitiativer i grønne byer og implementerer dele af EU's pesticidrammedirektiv.
Lovforslaget indsætter et nyt stykke i kemikalielovens § 38 a, som giver miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på .
Et nyt lovforslag skal gøre op med den langsomme proces for beskyttelse af drikkevand ved at gøre sprøjtestop i boringsnære områder obligatorisk, hvis frivillige aftaler udebliver.
Aftalepartierne bag sprøjtemiddelstrategien forstærker den målrettede kontrol af landbrugets sprøjtejournaler og nedsætter en ny taskforce til at styrke reglerne på området.
Formålet er at mindske risikoen for udvaskning af rester af plantebeskyttelsesmidler til vandmiljøet. Bemyndigelsen vil i første omgang blive brugt til at indføre et forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, hvis aktivstoffer eller nedbrydningsprodukter ikke er let-nedbrydelige. Et aktivstof anses for ikke let-nedbrydeligt, hvis det har en halveringstid i jord på 10 dage eller mere. Dette omfatter bl.a. midler med glyphosat og diflufenican.
Midler med let-nedbrydelige aktivstoffer (f.eks. pelargonsyre og eddikesyre) og visse naturligt forekommende stoffer (f.eks. jernsulfat i mosmidler) vil ikke være omfattet af forbuddet.
Lovforslaget giver også miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at tidligere udstedte godkendelser af de omfattede plantebeskyttelsesmidler ikke længere gælder. Der kan samtidig fastsættes afviklingsperioder for salg, anvendelse og besiddelse.
Det er hensigten at indføre følgende tidsplan for afvikling:
| Handling | Afviklingsperiode slutter | Forbud træder i kraft |
|---|---|---|
| Salg | 31. december 2022 | 1. januar 2023 |
| Besiddelse og Anvendelse | 31. december 2023 | 1. januar 2024 |
Godkendelsesindehavere vil blive informeret om bortfaldet og kan søge om ændrede godkendelser for deres produkter, så de overholder de nye regler.
Der vil blive fastsat en række undtagelser fra forbuddet for at imødekomme specifikke behov:
Derudover vil Miljøstyrelsen kunne give dispensation i særlige tilfælde efter ansøgning.
Miljøstyrelsen vil føre tilsyn med overholdelsen af reglerne. Tilsynet vil bl.a. ske ved kontrol på salgssteder og hos erhvervsmæssige brugere. Overtrædelse af forbuddet eller vilkår for dispensation kan straffes med bøde, og under skærpende omstændigheder med fængsel i op til 2 år.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Frederikshavn Kommunes afgørelse om dispensation fra [Naturbes...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Varde Kommunes afgørelse af 1...
Læs mere
Stadfæstelse af dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3 til naturgenopretningsprojekt i Lille Vildmose