Afgørelse om berettigede forventninger vedrørende overholdelse af tilbudsloven i forbindelse med slutudbetaling af tilskud

Klagerens indsigelser

Klageren påklagede afgørelsen den 12. juli 2019 og anførte, at Landbrugsstyrelsen ved rateudbetalingen havde godkendt udgifterne til ”foderfremstilling” og dermed givet klageren grund til at tro, at udbudsreglerne var overholdt. Klageren havde i følgebrevet til rateudbetalingsanmodningen redegjort for den mundtlige tilbudsprocedure og tildelingskriteriet. Klageren kritiserede styrelsens praksis med primært at kontrollere udbudsregler ved slutudbetaling og mente, at dette var i strid med god forvaltningsskik og medførte urimelig forskelsbehandling, da styrelsen tidligere havde accepteret mundtlige tilbudsspecifikationer. Klageren anførte desuden, at der ikke havde været partshøring forud for afgørelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede spørgsmålet om berettigede forventninger i relation til rateudbetalingen, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11.

Nævnets vurdering af berettigede forventninger

Nævnet vurderede, at klageren ikke havde dokumenteret overholdelse af Tilbudslovens § 2, stk. 3 vedrørende ”foderfremstilling”, da opgaven ikke blev gennemført i den form, den var udbudt. Nævnet lagde vægt på, at V1, som blev valgt til at udføre den samlede totalentreprise, kun havde afgivet tilbud på delentrepriser, og der ikke forelå et samlet tilbud fra V1 på totalentreprisen. Dette udgjorde forskelsbehandling i strid med tilbudsloven.

Imidlertid fandt nævnet, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 30. maj 2017 om rateudbetaling havde skabt en berettiget forventning hos klageren om, at tilbudslovens regler for ”foderfremstilling” var overholdt. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde frembragt afgørelsen ved falske eller ufuldstændige oplysninger, og at styrelsen allerede ved rateudbetalingen var i besiddelse af de oplysninger, der dannede grundlag for den senere tilbagebetalingsafgørelse. Styrelsens efterspørgsel af oplysninger forud for rateudbetalingen bibringer klageren en forventning om, at disse oplysninger blev inddraget i afgørelsen.

Anvendelse af EU-ret

Nævnet vurderede, at præmis 35 i Domstolens dom af 1. april 1993, Forenede sager C-31/91 – C-44/91 ikke var relevant for sagen. Dette skyldes, at klageren ikke havde overtrådt en præcis bestemmelse i en fællesskabsretsakt. Nævnet henviste til, at Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion § 22, stk. 1, nr. 4 angiver, at styrelsen ”kan” foretage en nedsættelse, og at Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion § 10, stk. 1, nr. 9 alene pålægger dokumentationspligt, ikke en eksplicit pligt til at overholde tilbudsloven. Desuden er tilbudsloven en dansk lov, selvom den har paralleller til EU’s udbudsdirektiv.

Afgørelse

På baggrund af princippet om berettigede forventninger fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at den manglende overholdelse af tilbudslovens regler vedrørende ”foderfremstilling” ikke kunne begrunde en tilbagebetaling af den allerede udbetalte rateudbetaling.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 29. juni 2019 om afslag på anmodning om slutudbetaling og delvis tilbagebetaling af tilskud til investeringerne ”foderfremstilling”, ”LCP-lavenergiventilation” og ”LED-belysning” og hjemviste sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Afgørelsen er endelig, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse

Landbrugsstyrelsen meddelte i november 2018 en agterskrivelse, hvori de anførte, at klager ikke havde overholdt reglerne i Tilbudsloven ved manglende indhentning af to underhåndsbud på hver bygge- og anlægsentreprise. Styrelsen præciserede, at der ikke må foretages delvise køb hos begge eller den ene tilbudsgiver, og bemærkede, at Tømrerfirmaet Henrik Hedeager, der havde afgivet et totalentreprisetilbud, kun havde udført tømrerarbejdet, mens andre leverandører havde udført de øvrige arbejder. Det var ikke muligt at sammenligne tilbuddene separat på tømrerarbejdet og jord-, kloak- og støbearbejdet i de to totalentreprisetilbud.

Landbrugsstyrelsen traf den 20. marts 2019 afgørelse om nedsættelse af udbetalingen af tilskuddet. Udgifter på 12.609 kr. blev ikke godkendt med henvisning til Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 12, stk. 1, nr. 3 og Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 19, stk. 1. Desuden blev værdien af de tilskudsberettigede udgifter pålagt en sanktion på 393.159,50 kr. for manglende overholdelse af Tilbudsloven. Styrelsen henviste til, at projektet oversteg 300.000 kr., hvilket kræver indhentning af mindst to underhåndsbud, og at klager skal vælge et af tilbuddene efter det meddelte tildelingskriterie, jf. Tilbudsloven § 12, stk. 4 og Tilbudsloven § 12, stk. 5. Styrelsen vurderede, at opgaven ikke reelt var gennemført i den udbudte form som totalentreprise, og at der manglede dokumentation for overholdelse af Tilbudsloven, jf. Tilbudsloven § 2, stk. 3 og Tilbudsloven § 12, stk. 4.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen og anførte, at det ved indhentelse af underhåndsbudene blev præciseret, at det økonomisk mest fordelagtige tilbud ville tages i betragtning. Klager gjorde gældende, at der før 2016 ikke gjaldt et skriftlighedskrav ved indhentning af tilbud, og at Tilbudsloven ikke kræver, at tilbud ikke må indhentes som henholdsvis totalentreprise og delentreprise. Klager oplyste, at man først indhentede to totalentreprisetilbud, men ændrede til delentrepriser, da dette gjorde byggeriet væsentligt billigere. Klager vedlagde en oversigt over indkomne tilbud, der ifølge klager underbyggede påstanden om, at der var indhentet to tilbud fra individuelle forhandlere for tømrerarbejdet og jord- og støbearbejdet.