Stadfæstelse af afslag på ansøgning om at overføre arealer og ophæve landbrugspligten

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 14. september 2018 om afslag på ansøgning om at overføre arealer og ophæve landbrugspligten på arealerne matrikel1, matrikel2, matrikel3 og matrikel4. Afgørelsen blev truffet i henhold til Landbrugsloven § 7, stk. 2 og Landbrugsloven § 38 a, og er endelig i medfør af Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Nævnets vurdering af anvendelsen

Nævnet vurderede, at afslaget var i overensstemmelse med bemærkningerne i lovforslaget til landbrugslovens kapitel 5, som fastslår, at ophævelse af landbrugspligt normalt forudsætter, at jorderne varigt skal inddrages til en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, der udelukker fremtidig jordbrugsmæssig anvendelse. Da klager ønskede at bibeholde arealerne som naturgrund og til høslæt, fandt nævnet, at dette ikke udgjorde en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse. Nævnet henviste til Driftsloven § 2, stk. 1 og Driftsloven § 2, stk. 2, der definerer jordbrugsmæssige formål som anvendelse til dyrknings- og naturformål. Specifikt blev det fremhævet, at høslæt og græs betragtes som dyrkning af flerårige afgrøder, hvilket falder ind under definitionen af jordbrugsmæssig drift i Driftsloven § 4, nr. 1.

Vurdering af præcedens og særlige forhold

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Jordbrugskommissionens tidligere tilladelse af 27. august 2012 vedrørende det tidligere matrikel9 ikke havde præcedensvirkning. Dette skyldtes, at kommissionen i sin afgørelse havde henvist til en bestemmelse, der ikke fandtes i den pågældende lovbekendtgørelse. Desuden havde kommissionen ikke tilstrækkeligt begrundet, hvorfor tilladelsen blev givet i et tilfælde, hvor lovforslagets bemærkninger normalt ikke ville tillade ophævelse af landbrugspligt. Nævnet lagde vægt på, at kommissionen ikke havde forholdt sig til, at sommerhusejendommen lå i et sommerhusområde, mens det tidligere matrikel9 lå i landzone, og at der ikke var sket ændringer i den uændrede aktivitet på arealet. Klagerens argumenter om arealernes placering, vanskelige adgangsforhold og manglende dyrkningsmæssige værdi blev ikke anset for udslagsgivende, da den ønskede anvendelse fortsat var jordbrugsmæssig.

Fredning – Stevns Klint

Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.

Klagepunkter

• Klager anførte, at det nye skel følger et ældre skel og et dige med markant bevoksning.
• Klager fremhævede, at der er tale om landbrugsareal og ikke et rekreativt areal.
• Klager henviste til en tidligere afgørelse, hvor Natur- og Miljøklagenævnet tillod en lignende arealoverførsel.
• Klager anførte, at afslaget vil ramme øsamfund hårdt.