Afgørelse om afslag på arealoverførsel inden for fredningsområde ved Vejle Fjord

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fredningsnævnet for Sydjylland, Nordlig dels afslag på en ansøgning om arealoverførsel af 32 ha fra en fredet ejendom til en naboejendom. Klagen blev indgivet af Dansk Skovforening på vegne af ejendommens ejer.

Baggrund for ansøgningen

• Ønske om arealoverførsel fra [ejendom1] til en naboejendom.
• Arealet ønskes overført for at omdanne naboejendommen til en landbrugsejendom.
• Fredningsnævnet afslog ansøgningen, da det vurderedes at være i strid med fredningens formål.

Klagepunkter

• Klager anførte, at fredningsnævnet traf afgørelse på et forkert grundlag.
• Det fremgår af en revisorerklæring, at et frasalg er nødvendigt for godsets økonomi.
• Det frasolgte areal vil fortsat være omfattet af fredningens bestemmelser.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredningsnævnet for Sydjylland, Nordlig dels afgørelse om afslag på arealoverførsel. Nævnet begrundede afgørelsen med følgende:

Begrundelse for afgørelsen

• Fredningens formål er at sikre [ejendom1] som en økonomisk bæredygtig landbrugs- og skovejendom.
• Fredningens bestemmelser indikerer et forbud mod frasalg, da der eksplicit er givet mulighed for to specifikke frasalg i fredningsbestemmelserne.
• Etablering af en ny landbrugsejendom med tilhørende driftsbygninger er ikke foreneligt med fredningens formål om at bevare godsets landskabelige og kulturelle værdier.
• Den ansøgte arealoverførsel er en videregående afvigelse, der kræver en delvis ophævelse af fredningen, hvilket kun kan ske efter reglerne om gennemførelse af fredninger.
• De økonomiske forhold i formålsbestemmelsen skal ikke fortolkes som godsets løbende driftsøkonomi, men som en overordnet betragtning om, at en ejendom skal have en vis størrelse for at have et økonomisk eksistensgrundlag.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede desuden, at en fredningssag kun kan rejses af Danmarks Naturfredningsforening, en kommune samt Miljø- og Fødevareministeren, jf. Naturbeskyttelseslovens § 33, stk. 3.