Stadfæstelse af afslag på dispensation og påbud om fjernelse af juletræsbeplantning inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen

Nævnets kompetence

MKN fastslog, at de har kompetence til at prøve grundlaget for påbuddets udstedelse, dvs. om der foreligger et ulovligt forhold i strid med Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1. Nævnet kan dog ikke realitetsbehandle spørgsmål om rammerne for påbuddet, herunder fristen for efterkommelse, da dette falder ind under kommunens tilsynsvirksomhed efter Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 4, og ikke kan påklages til nævnet jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1, 2. pkt..

Vurdering af ulovligt forhold og dispensation

MKN bemærkede, at Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1 forbyder ændringer i tilstanden af arealer inden for 100 meter fra fortidsminder, der er beskyttet efter Museumsloven. Formålet er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer og beskytte arkæologiske lag. Forbuddet gælder ikke for landbrugsmæssig drift, bortset fra tilplantning, jf. Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 2, nr. 2. I overensstemmelse med praksis anser nævnet tilplantning med juletræer for at være omfattet af forbuddet.

Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at juletræsbeplantningen var i strid med loven. Vedrørende dispensation, som kan meddeles i særlige tilfælde jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, er praksis meget restriktiv. MKN vurderede, at der ikke var påvist forhold, der udgjorde et "særligt tilfælde". Nævnet lagde vægt på, at juletræsbeplantningen ville begrænse ind- og udsynet til og fra fortidsmindet og dermed forringe dets værdi som landskabselement. Det forhold, at beplantningen i perioder ville have begrænset højde, eller at terrænet forhindrede indsyn, kunne ikke føre til et andet resultat.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Silkeborg Kommunes afgørelse af 22. februar 2018. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.

Klager påklagede afgørelsen den 5. juli 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at det var en økonomisk byrde ikke at kunne færdigdrive beplantningen, og at den ikke væsentligt ville hindre indsynet til gravhøjen, da der allerede var beplantning langs ejendommens skel. Klager argumenterede desuden for, at juletræsbeplantningens rodnet var spinkelt og ikke udgjorde en nævneværdig risiko for arkæologiske lag, og at offentlighedens adgang til gravhøjen var sikret via en adgangsvej. Klager henviste til, at juletræsbeplantning er en sædvanlig landbrugsafgrøde, og at vejledningen til Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1 åbner mulighed for dispensation til landbrugsmæssig drift med juletræer. Klager foreslog vilkår om fjernelse af en mindre del af beplantningen for at bevare indsigten og anmodede om høring af Slots- og Kulturstyrelsen, da de i en lignende sag havde udtalt sig positivt om tidsbegrænset dispensation. Silkeborg Kommune fastholdt, at tilplantning med juletræer indenfor beskyttelseslinjen kræver dispensation i henhold til vejledningen til Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2.