Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede en anmodning om genoptagelse af Landsskatterettens kendelse af 24. januar 2011, hvorved en virksomhed ikke var berettiget til at sælge en bil til et svensk leasingselskab til 0-sats i medfør af Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1. Virksomheden anmodede om genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 46, idet Landsskatterettens oprindelige begrundelse for afgørelsen afveg fra SKATs.
Virksomheden gjorde gældende, at den havde været i berettiget god tro om, at bilen var blevet transporteret til Sverige. Som dokumentation fremlagde virksomheden en mail fra det svenske leasingselskab, [virksomhed2] AB, der bekræftede transporten den 10. januar 2009, samt en specifikation af en brobizz, der angiveligt blev anvendt til at køre bilen til Sverige og retur samme dag. Desuden blev et CMR-fragtbrev af 10. januar 2009 fremlagt, og virksomheden fastholdt, at kontrakten var indgået med det svenske selskab, ikke en dansk afdeling, hvilket blev understøttet af en ny fremlagt original kontrakt.
SKAT fastholdt, at det ikke var bevist, at bilen var udført af Danmark. SKAT påpegede uoverensstemmelser i dokumentationen, herunder at afsenderen på fragtbrevet, [virksomhed6] A/S, afviste involvering i transporten, og at identiteten på bilen på brobizz-fakturaen ikke var bekræftet. SKAT fremhævede også, at hverken [virksomhed7], [virksomhed8] eller [virksomhed6] A/S havde faktureret for transportydelsen. SKAT redegjorde desuden for baggrunden for sagen, herunder kontrol af leasingbiler og relationer mellem [virksomhed3] ApS (dansk) og [virksomhed2] AB (svensk), hvor betalingsstrømme gik via det danske selskab, men bogføringen skete i det svenske. SKAT beskrev to modeller for finansiering af leasingbiler, hvor den konkrete sag faldt under Model 2 (sale and lease back uden finansiering fra leasinggiver). SKAT bemærkede, at de svenske myndigheder havde konkluderet, at [virksomhed2] AB havde angivet EU-erhvervelser korrekt, men at der reelt var tale om fjernsalg med momspligt i Danmark. SKAT havde aldrig set køretøjer bestemt til leasing på [virksomhed2]s adresse i Sverige.
Virksomheden argumenterede for, at den havde handlet i god tro baseret på de oplysninger, den modtog, og den fremlagte dokumentation. Det blev fremhævet, at tvivl skulle komme skatteborgeren til gode, og at eventuelle mangler i leasingselskabets dokumentation ikke burde komme virksomheden til skade. Virksomheden påpegede også, at SKAT tidligere i sagen ikke havde betvivlet bilens udførsel, men snarere kontraktforholdet. Virksomheden fremlagde yderligere en korrigeret leasingkontrakt og en mail, der bekræftede, at et dansk stempel fejlagtigt var blevet anvendt på en tidligere fremsendt kontrakt. Virksomheden henviste til Momsbekendtgørelsen § 40, stk. 1 og vedrørende fakturakrav og dokumentation for momsfritagelse ved EU-leverancer.
Landsskatteretten fastholdt sin tidligere afgørelse om, at virksomheden ikke var berettiget til at sælge den omhandlede bil til 0-sats i henhold til Momsloven § 34, stk. 1. Dette skyldtes, at det ikke blev fundet godtgjort, at bilen var blevet transporteret eller forsendt til Sverige af virksomheden, køber, eller for disses regning.
Retten lagde vægt på følgende:
Landsskatteretten henviste til Momsloven § 4, stk. 1 vedrørende afgiftspligt af varer og ydelser leveret her i landet, samt til EF-domstolens afgørelse i sag C-409/04, Teleos m.fl., der fastslår, at fritagelse for moms kun kan anvendes, når leverandøren har godtgjort, at varen fysisk har forladt leveringsmedlemsstatens område. Kravene til dokumentation for udførslen, som omtalt i Momsvejledningen 2008, blev også fremhævet.

En 44-årig mand er idømt tre års fængsel og en millionbøde for at have unddraget staten for over 10 millioner kroner gennem fiktive leasingaftaler.



Sagen omhandler et selskab, der dels blev nægtet et stort momsfradrag for køb af tæpper, og dels fik forhøjet sit momstilsvar for salg, der var angivet som momsfri eksport. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelser i begge tilfælde.
Selskabet anmodede om fradrag for købsmoms på 401.475 kr. i forbindelse med køb af tæpper. SKAT og Landsskatteretten fandt, at der ikke var tale om reel økonomisk virksomhed, men om fiktiv karruselhandel. Begrundelsen var baseret på en række mistænkelige forhold:
GIVER VIAGGI E CROCIERE SRL mod QUALITY TOURS ApS, Sag: BS-47674/2024-SHR
En ny dom fastslår, at skovservicevirksomheder skal pålægge moms på fældning og bortkørsel, selvom ydelserne indgår i en byttehandel om træ til flisproduktion.
På denne baggrund konkluderede Landsskatteretten, at selskabet ikke drev selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens § 3's forstand, og at der ikke var sket en reel levering. Derfor blev fradrag for købsmoms nægtet i henhold til momslovens § 37.
I en senere periode forhøjede SKAT selskabets momstilsvar med 407.929 kr. Dette skyldtes primært, at selskabet ikke kunne dokumentere, at varer solgt til Norge og Tyskland reelt var blevet eksporteret.
| Salg til | Værdi (DKK) | Problemstilling |
|---|---|---|
| Norge | 1.063.428 | Manglende dokumentation for udførsel (fragtbreve, eksportangivelse mv.) |
| Tyskland | 181.671 | Manglende dokumentation for transport til et andet EU-land |
Landsskatteretten fastslog, at for at opnå momsfritagelse ved eksport i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 og 5, skal sælger kunne dokumentere, at varerne fysisk har forladt Danmark. Da selskabet ikke kunne løfte denne bevisbyrde, blev salgene anset for at være momspligtige leverancer i Danmark i henhold til momslovens § 4.

Sagen drejede sig om, hvorvidt en dansk virksomhed, der handlede med nye og brugte hestetransportere, var berettiget til...
Læs mere
Sagen omhandler et selskabs momstilsvar for perioden 1. februar 2015 til 30. juni 2016. SKAT (nu Skattestyrelsen) havde ...
Læs mereLovforslag om ændring af skatteregler vedrørende minimumsbeskatning og internationale koncerner