Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en virksomhed inden for rengøring og transport, som fik forhøjet sit momstilsvar for 2016 og 2017 med henholdsvis 1.913.110 kr. og 919.162 kr. Forhøjelsen skyldtes dels en forøgelse af salgsmomsen med 692.953 kr. for ikke-angivne salgsfakturaer, dels et nægtet fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører.
Skattestyrelsen nægtede fradrag for købsmoms, da der var betydelig tvivl om realiteten af de fakturerede ydelser. Begrundelsen var, at de fremlagte fakturaer fra underleverandører ikke opfyldte de formelle krav, og der manglede supplerende dokumentation som kontrakter eller timesedler. Desuden var der en række mistænkelige forhold vedrørende underleverandørerne:
Derudover viste virksomhedens regnskab, at den havde købt ydelser for langt større beløb, end den havde solgt, hvilket resulterede i store, uforklarlige underskud. Virksomhedens forklaringer blev anset for usammenhængende. Forhøjelsen af salgsmomsen skyldtes, at virksomheden havde udstedt ni fakturaer til en kunde i 2016, men undladt at indberette den tilhørende moms. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på alle punkter.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på alle punkter.
Landsskatteretten fandt det bevist, at virksomheden i 3. kvartal 2016 havde udstedt ni fakturaer til [virksomhed2] med en samlet salgsmoms på 692.953 kr., som ikke var blevet angivet og afregnet. Da virksomheden ikke havde fremlagt dokumentation for, at momsen var angivet, og da der var tale om momspligtige leverancer, var Skattestyrelsen berettiget til at forhøje virksomhedens salgsmoms i henhold til Momsloven § 56, stk. 2 og § 57, stk. 1.
Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at den var berettiget til fradrag for købsmoms på 1.220.157 kr. i 2016 og 919.161 kr. i 2017. Retten lagde vægt på en række omstændigheder, der skabte betydelig tvivl om realiteten bag de fremlagte fakturaer fra underleverandører.
Betingelserne for fradrag i Momsloven § 37, herunder kravet om dokumentation jf. Momsbekendtgørelsen § 82, var ikke opfyldt af følgende grunde:
Landsskatteretten konkluderede, at virksomheden ikke havde dokumenteret at have modtaget momspligtige leverancer. Det forhold, at nogle fakturaer var betalt elektronisk, kunne ikke i sig selv bevise, at levering havde fundet sted. Skattestyrelsens afgørelse blev derfor stadfæstet.

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.



Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af en virksomheds momstilsvar med 673.220 kr. for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017. Forhøjelsen skyldtes nægtelse af fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til underleverandører. Virksomheden, der primært tilbød vagt- og rengøringshjælp, havde en nettoomsætning på over 4,5 mio. kr. og udgifter til fremmed arbejde på ca. 2,6 mio. kr. i 2017.
Skattestyrelsen indledte kontrol i forbindelse med en undersøgelse af en af virksomhedens kunder, hvor der var sket store overførsler til virksomheden, bogført som momsbelagt køb af fremmed assistance. Ved gennemgang af virksomhedens bankkonti og indhentning af oplysninger fra hvidvasksekretariatet, konstaterede Skattestyrelsen, at virksomheden havde modtaget betydelige beløb fra kunder, herunder 3.385.783 kr. fra én kunde.
En ny dom fastslår, at skovservicevirksomheder skal pålægge moms på fældning og bortkørsel, selvom ydelserne indgår i en byttehandel om træ til flisproduktion.
Denne vejledning beskriver, hvilke oplysninger vandselskaber omfattet af §§ 6 og 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold(herefter vandsektorloven) skal indberette om deres økonomiske forhold, og hvordan indberetningen skal ske. Oplysningerne vil indgå i fastsættelsen af økonomiske rammer, som Vandsektortilsynet hvert år skal fastsætte i henhold til bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (ØR-bekendtgørelsen).
Skattestyrelsen nægtede momsfradrag for betalinger til fem specifikke underleverandører på i alt 3.036.074 kr. inkl. moms. Begrundelsen var, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for de leverede ydelser. Det blev bemærket, at fakturaerne fra underleverandørerne ofte manglede detaljeret specificering af arbejde, tid, sted og udfører. Desuden var der mistanke om, at underleverandørerne var fiktive, da de:
Det blev også fundet, at personer, der angiveligt havde udført arbejde for underleverandørerne, var på kontanthjælp og ikke havde modtaget løn. Virksomhedens kunder var desuden ikke bekendt med brugen af underleverandører. Samarbejdskontrakter, der blev fremlagt, var upræcise, udarbejdet efter samhandelsforholdet og ikke underskrevet af virksomheden.
Virksomhedens repræsentant fastholdt, at der var tale om reel erhvervsmæssig virksomhed, og at den fornødne dokumentation var fremlagt. Det blev anført, at fakturaerne var detaljerede og opfyldte fakturakravene, og at virksomheden altid havde tjekket underleverandørernes momsregistrering. Virksomheden oplyste, at aftalerne med underleverandørerne var mundtlige.

Sagen omhandler en virksomhed, der fik forhøjet sit momstilsvar med 154.299 kr. for perioden 1. juli 2020 til 30. juni 2...
Læs mere
Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af en enkeltmandsvirksomheds momstilsvar med 270.771 kr. for perioden 1. jan...
Læs mereÆndring af momsbekendtgørelsen vedrørende digitale salgsregistreringssystemer
Nægtet momsfradrag for underleverandørydelser på grund af fiktive fakturaer og manglende bevis for reel levering