Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en person (klageren), der var registreret som herboende repræsentant og direktør for to amerikanske LLC-selskaber. Virksomhederne solgte tilbehør til mobiltelefoner via digitale markedspladser som Amazon og eBay. SKAT foretog en kontrol, der afslørede, at aktiviteterne reelt blev styret af klageren fra hans private adresser i Danmark. Ved en ransagning fandt politiet et varelager i klagerens lejlighed, og bankkontoudtog viste, at klageren havde fuld råderet over indtægterne, som delvist blev indsat på hans private konti.
SKAT vurderede, at virksomhederne reelt blev drevet som en dansk enkeltmandsvirksomhed af klageren, og at de var fejlregistreret som udenlandske enheder. Som følge heraf forhøjede SKAT salgsmomsen baseret på indsætninger på bankkontiene. SKAT indrømmede oprindeligt et skønsmæssigt fradrag for købsmoms svarende til 20 % af den for lidt angivne salgsmoms.
Klageren gjorde gældende, at han kun var repræsentant indtil november 2012, og at han derefter var fraflyttet landet. Han bestred at have drevet virksomhederne personligt og hævdede, at han ikke havde adgang til selskabernes bankkonti efter sin fratræden.
| Periode | Salgsmoms (kr.) | Købsmoms (Fradrag) | Resultat |
|---|---|---|---|
| 2012-2014 | 209.762 (Forhøjelse) |
| Oprindeligt skønnet af SKAT |
| Skønsmæssigt fradrag nedsat til 0 kr. |
| Total | 280.968 | 71.206 (Angivet) | Samlet momstilsvar |
Landsskatteretten stadfæster SKATs vurdering af, at klageren har drevet selvstændig økonomisk virksomhed i Danmark i henhold til Momsloven § 3, stk. 1 og Momsloven § 47, stk. 1. Retten lægger vægt på, at driften er foregået fra danske adresser, og at klageren har haft fuld råderet over de indtjente midler.
Landsskatteretten ændrer dog SKATs afgørelse vedrørende købsmomsen. Med henvisning til nyere praksis i SKM2021.456.LSR og EU-Domstolens domme i sagerne C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan), fastslår retten, at der ikke er hjemmel i Opkrævningsloven § 5, stk. 2 til at indrømme et skønsmæssigt fradrag for købsmoms uden objektive beviser.
"Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlæges dokumentation for levering og betaling... Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag."
Som følge heraf nedsættes det skønsmæssigt fastsatte fradrag for købsmoms til 0 kr. Klagerens samlede momstilsvar forhøjes derfor til 280.968 kr., da kun den allerede angivne købsmoms på 71.206 kr. kan anerkendes, mens det yderligere skønsmæssige fradrag bortfalder.

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.



Et vikarbureau fik sit momstilsvar skønsmæssigt forhøjet med i alt 1.152.569 kr. for perioden 4. kvartal 2020 til 4. kvartal 2021. Forhøjelsen skete, fordi virksomheden ikke havde fremlagt regnskabsmateriale, hvilket gav Skattestyrelsen grundlag for en skønsmæssig ansættelse.
Skattestyrelsen baserede sit skøn på en gennemgang af virksomhedens bankkonti. Her konstaterede styrelsen indbetalinger for en række fakturaer, men også adskillige huller i fakturanummerrækken. Skattestyrelsen beregnede en gennemsnitlig fakturaværdi og forhøjede omsætningen med et beløb svarende til de manglende fakturaer. Samtidig blev alt tidligere indberettet fradrag for købsmoms nægtet på grund af manglende dokumentation.
Fælles EU-momsregler har siden 2021 gjort de danske virksomheders momsbetaling lettere og mindre byrdefuld. Det har samtidig styrket de danske virksomheders konkurrenceevne.
En ny kontrol fra Skattestyrelsen afslører, at halvdelen af de kontrollerede udenlandske turistbusser i København ikke overholder momsreglerne, hvilket skaber ulige konkurrencevilkår i branchen.
| Periode | Oprindeligt momstilsvar (kr.) | Skønsmæssig forhøjelse (kr.) | Nyt momstilsvar (kr.) |
|---|---|---|---|
| 4. kvt. 2020 | 78.220 | 160.299 | 238.519 |
| 1.-4. kvt. 2021 | 105.241 | 992.270 | 1.097.511 |
Virksomhedens repræsentant gjorde gældende, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig og hvilede på et forkert grundlag. Klageren anførte, at der ikke var objektive kendsgerninger, som understøttede, at der var modtaget yderligere betalinger, og at en overtrædelse af kravet om fortløbende fakturanumre i Momsbekendtgørelsen § 57, stk. 1, nr. 2 ikke i sig selv beviser udeklareret omsætning.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Retten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse efter Opkrævningsloven § 5, stk. 2, da virksomheden ikke havde opfyldt sin pligt til at føre et regnskab, der kunne danne grundlag for momskontrol, jf. Momsloven § 55.
Salgsmoms: Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over salgsmomsen. Skønnet var baseret på konkrete bankindsætninger og en beregning af værdien af de manglende fakturaer. Da klageren ikke havde fremlagt dokumentation, der kunne afkræfte skønnets rimelighed, blev forhøjelsen stadfæstet.
Købsmoms: Retten stadfæstede ligeledes nægtelsen af fradrag for købsmoms. Med henvisning til Momsloven § 37 og praksis, herunder SKM2021.456.LSR og SKM2021.692.LSR, fastslog retten, at fradragsret kræver objektiv dokumentation for levering og betaling, f.eks. i form af fakturaer. Bankkontoudtog alene blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation. Betingelserne for fradrag var derfor ikke opfyldt.

Sagen omhandler en klager, der ikke var momsregistreret og ikke havde angivet moms for indkomstårene 2020, 2021, 2022 og...
Læs mere
Sagen omhandler en klager, der i indkomståret 2020 var i et kommunalt ressourceforløb og ikke registreret med virksomhed...
Læs mereUdvidet automatisk udveksling af skatteoplysninger: Implementering af DAC8 og CARF i dansk lovgivning