Hæftelse for moms og nægtelse af skønsmæssigt fradrag for købsmoms ved drift af udenlandske LLC-selskaber

Landsskatteretten stadfæster SKATs vurdering af, at klageren har drevet selvstændig økonomisk virksomhed i Danmark i henhold til Momsloven § 3, stk. 1 og Momsloven § 47, stk. 1. Retten lægger vægt på, at driften er foregået fra danske adresser, og at klageren har haft fuld råderet over de indtjente midler.

Landsskatteretten ændrer dog SKATs afgørelse vedrørende købsmomsen. Med henvisning til nyere praksis i SKM2021.456.LSR og EU-Domstolens domme i sagerne C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan), fastslår retten, at der ikke er hjemmel i Opkrævningsloven § 5, stk. 2 til at indrømme et skønsmæssigt fradrag for købsmoms uden objektive beviser.

"Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlæges dokumentation for levering og betaling... Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag."

Som følge heraf nedsættes det skønsmæssigt fastsatte fradrag for købsmoms til 0 kr. Klagerens samlede momstilsvar forhøjes derfor til 280.968 kr., da kun den allerede angivne købsmoms på 71.206 kr. kan anerkendes, mens det yderligere skønsmæssige fradrag bortfalder.

Klagerens anbringender

Virksomhedens repræsentant gjorde gældende, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig og hvilede på et forkert grundlag. Klageren anførte, at der ikke var objektive kendsgerninger, som understøttede, at der var modtaget yderligere betalinger, og at en overtrædelse af kravet om fortløbende fakturanumre i Momsbekendtgørelsen § 57, stk. 1, nr. 2 ikke i sig selv beviser udeklareret omsætning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Retten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse efter Opkrævningsloven § 5, stk. 2, da virksomheden ikke havde opfyldt sin pligt til at føre et regnskab, der kunne danne grundlag for momskontrol, jf. Momsloven § 55.

Salgsmoms: Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over salgsmomsen. Skønnet var baseret på konkrete bankindsætninger og en beregning af værdien af de manglende fakturaer. Da klageren ikke havde fremlagt dokumentation, der kunne afkræfte skønnets rimelighed, blev forhøjelsen stadfæstet.

Købsmoms: Retten stadfæstede ligeledes nægtelsen af fradrag for købsmoms. Med henvisning til Momsloven § 37 og praksis, herunder SKM2021.456.LSR og SKM2021.692.LSR, fastslog retten, at fradragsret kræver objektiv dokumentation for levering og betaling, f.eks. i form af fakturaer. Bankkontoudtog alene blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation. Betingelserne for fradrag var derfor ikke opfyldt.