Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede et selskabs skattepligtige indkomst for 2022, hvor Skattestyrelsen havde foretaget flere korrektioner. Landsskatteretten skulle tage stilling til fire hovedpunkter:
Skattestyrelsen havde oprindeligt nægtet fradrag for kurstabet og undladt at beskatte renteindtægterne med den begrundelse, at selskabet ikke var den retmæssige ejer af fordringen. Samtidig blev fradrag for rejse- og reparationsudgifter nægtet, da de blev anset for private udgifter uden erhvervsmæssig begrundelse.
Selskabet argumenterede for, at det var den rette kreditor efter et kreditorskifte i 2012, og at tabet var korrekt opgjort efter lagerprincippet i Kursgevinstloven § 25, stk. 3. Rejse- og biludgifterne blev forsvaret som nødvendige driftsomkostninger.
Landsskatteretten gav selskabet medhold i, at det var rette kreditor. Derfor blev fradraget for det urealiserede kurstab på 1.144.439 kr. godkendt, og renteindtægterne på 324.408 kr. blev anset for skattepligtige for selskabet. Derimod stadfæstede retten Skattestyrelsens afgørelse vedrørende rejse- og reparationsudgifterne, da selskabet ikke havde dokumenteret den erhvervsmæssige sammenhæng, jf. Statsskatteloven § 6.
Den samlede afgørelse resulterede i en nedsættelse af den oprindelige forhøjelse af sambeskatningsindkomsten.
| Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Landsskatterettens afgørelse |
|---|---|---|
| Ikke godkendte fradrag for urealiseret kurstab | 1.144.439 kr. |
| Medhold |
| Renteindtægter fra udlån anset som skattepligtig indkomst | 0 kr. | Medhold |
| Ikke godkendte fradrag for rejseudgifter | 47.140 kr. | Stadfæstelse |
| Ikke godkendte fradrag for reparation/vedligeholdelse af bil | 3.640 kr. | Stadfæstelse |
Landsskatteretten traf en delt afgørelse i sagen, hvor selskabet fik medhold i nogle punkter, mens Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet i andre.
Landsskatteretten gav selskabet fuldt medhold vedrørende fradrag for urealiseret kurstab og beskatning af renteindtægter. Retten lagde afgørende vægt på en låneaftale fra 3. oktober 2012, som dokumenterede, at selskabet havde overtaget fordringen fra hovedanpartshaveren og dermed var den rette kreditor.
Fradrag for kurstab: Retten fandt, at selskabet korrekt havde anvendt lagerprincippet til opgørelse af tab på fordringen, som påkrævet i Kursgevinstloven § 25, stk. 3. Selskabets vurdering af, at fordringens værdi var væsentligt reduceret, blev anset for tilstrækkeligt sandsynliggjort, da der ikke var modtaget afdrag eller renter siden lånets stiftelse. Det var ikke afgørende, at selskabet ikke havde forsøgt at inddrive gælden, da lagerprincippet finder anvendelse. Fradraget på 1.144.439 kr. blev derfor godkendt.
Renteindtægter: Som en direkte konsekvens af, at selskabet blev anset for at være rette fordringshaver, fandt retten, at de tilskrevne renteindtægter på 324.408 kr. var skattepligtige for selskabet i henhold til Statsskatteloven § 4.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for rejse- og reparationsudgifter.
Rejseudgifter (47.140 kr.): Retten fandt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at udgifterne var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, jf. Statsskatteloven § 6. Der manglede dokumentation for rejsernes erhvervsmæssige formål. Forklaringen om, at udgifter relateret til en person uden tilknytning til selskabet skyldtes et bilnedbrud under privat kørsel, kunne ikke begrunde et fradrag.
Reparationsudgifter (3.640 kr.): Udgiften til bugsering af selskabets bil blev anset for en privat udgift, da den opstod under kørsel foretaget af en person uden relation til selskabet. Derfor var udgiften ikke fradragsberettiget som en driftsomkostning efter Statsskatteloven § 6.
Landsskatterettens afgørelse medførte en samlet forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst. Forhøjelsen af sambeskatningsindkomsten blev nedsat fra Skattestyrelsens 1.042.660 kr. til 222.629 kr. for indkomståret 2022.

Satser og beløbsgrænser i lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)



Sagen omhandler et reklamebureau, drevet som interessentskab af to interessenter, der klagede over SKATs afgørelse om forhøjelse af overskud af virksomhed. Klagen vedrørte nægtet fradrag for tab på debitorer, repræsentationsudgifter, rejseudgifter og personaleudgifter.
Virksomheden, der beskæftiger sig med grafisk design, har ingen ansatte, men benytter freelance fagfolk. Lokalerne har adgang til toilet, men ingen køkkenfaciliteter. Klagerens repræsentant argumenterede for, at udgifterne var erhvervsmæssigt begrundede og nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Klageren havde fratrukket 12.984 kr. for tab på en faktura fra 2009 vedrørende bryllupsinvitationer. Kunden var uenig i prisen, og der var ingen skriftlig aftale eller kreditnota. Klageren oplyste, at man ikke ville foretage yderligere inddrivelse.
To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
Fradrag var søgt for middage (bl.a. med ægtefæller), et weekendophold på en kro (med ægtefæller) og gaver til kunder. SKAT afviste fradragene med henvisning til, at udgifterne var private eller manglede tilstrækkelig dokumentation for anledning og deltagere. Klageren erkendte manglende dokumentation for gaver, men fastholdt erhvervsmæssig karakter for middage og kroophold, især pga. ægtefællernes tilknytning til en samarbejdsvirksomhed.
En rejse til Storbritannien for de to interessenter (og en kollega for egen regning) var fratrukket som inspirationsrejse. SKAT anså rejsen for privat, da der ikke var dokumentation for et erhvervsmæssigt program eller resultat. Klageren argumenterede for, at rejser til Storbritannien var nødvendige for at opsøge nye emner og indfald i reklamebranchen, som er kreativ og ikke kan læres på kurser.
Fradrag var søgt for interessenternes daglige fortæring (kaffe, brød, frugt), da virksomheden ikke havde eget køkken, og interessenterne ofte arbejdede eksternt. SKAT afviste fradraget, da udgifterne blev anset for private, og virksomheden ingen ansatte havde. Klageren foreslog et skønnet fradrag baseret på merudgifter ved at spise ude, sammenlignet med sparet hjemmeforbrug, og henviste til, at udgifterne delvist var afholdt i forbindelse med rejser, jf. Ligningsloven § 9A. Klageren foreslog en reduktion af de fratrukne personaleudgifter med 25% som ikke-fradragsberettigede fortæringsudgifter, hvilket ville give et fradragsberettiget beløb på 33.130 kr. (klagerens andel 16.565 kr.).
SKAT havde oprindeligt forhøjet overskuddet med 50.466 kr. og indstillede en nedsættelse på 541 kr. vedrørende tab på debitorer pga. en opgørelsesfejl.

Sagen omhandler et selskabs fradrag for kurstab og renteudgifter i forbindelse med økonomiske transaktioner med koncernf...
Læs mere
Sagen omhandlede et selskabs klage over Skattecentrets afgørelse om ikke at godkende fradrag for forskellige udgifter i ...
Læs mere