Landsskatteretten: Skønsmæssig fastsættelse af overskud af virksomhed baseret på privatforbrug

Skattestyrelsens begrundelse for ændringer

Skattestyrelsen fastsatte skønsmæssigt overskud af virksomhed efter Statsskatteloven § 4 og Momsloven § 4. De begrundede deres afgørelse med, at klageren ikke havde dokumenteret, hvorledes de thailandske bath var indgået i økonomien, og at de ikke anså det for sandsynligt, at pengene var indført i Danmark i små portioner. Ligeledes blev bidrag fra børnenes fader og samleveren afvist grundet manglende dokumentation for fælles økonomi eller bidrag.

Skattestyrelsen ændrede beregningsgrundlaget for privatforbruget fra en forbrugerundersøgelse til gældende satser for rådighedsbeløb ved gældssanering, jf. Juridisk Vejledning afsnit G.A.3.1.7.9. Boligomkostninger blev skønsmæssigt fastsat til 60.000 kr. årligt. Dette resulterede i en samlet nedsættelse af indkomsten med 133.888 kr. i forhold til tidligere skøn.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle vurdere, om Skattestyrelsen var berettiget til skønsmæssigt at fastsætte klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2014-2016 baseret på privatforbrugsberegninger.

Retten henviste til Statsskatteloven § 4, der fastslår, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Desuden blev der henvist til Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og Skattekontrolloven § 6 b, stk. 1 (dagældende), som pålægger skatteydere at oplyse om indkomst og formueændringer, herunder privatforbrug. Det blev også fremhævet, at indkomsten kan forhøjes skønsmæssigt, hvis det oplyste privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3 (dagældende) og SKM2002.70.HR.

Kravene til regnskabsmateriale og dokumentation blev også understreget med henvisning til Skattekontrolloven § 3, Skattekontrolloven § 6, stk. 1, Skattekontrolloven § 6, stk. 6, Bogføringsloven § 7, stk. 3 og Bogføringsloven § 9, stk. 1.

Privatforbrug

• Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at det af Skattestyrelsen beregnede privatforbrug var urimeligt eller urealistisk.
• Retten tiltrådte Skattestyrelsens afgørelse om, at klagerens privatforbrug, af forsigtighedshensyn og ud fra en konkret og individuel vurdering, er opgjort efter principperne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013, kapitel 6).
• Det blev bemærket, at klagerens forbrug efter den skønsmæssige forhøjelse lå på linje med det gennemsnitlige forbrug for en husstand svarende til klagerens, og at der ikke var fremsendt objektiv dokumentation for afvigelser.

Thai Bath og økonomiske tilskud

• Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at de hævede 820.200 Thai Bath løbende var overført til klageren i indkomstårene 2015 og 2016, da hævningerne var foretaget inden for en uge i 2014, og der manglede dokumentation for indsætninger på klagerens bankkonto.
• Der var heller ikke fremlagt dokumentation for økonomiske bidrag fra børnenes fader eller samleveren til en fælles husholdning.
• Disse beløb kunne derfor ikke indgå i beregningen af klagerens privatforbrug.

Konto hos [finans1]

• Landsskatteretten fandt det godtgjort, at der i perioden fra den 4. februar 2016 til den 9. marts 2016 var indsat 210.000 kr. og hævet 188.000 kr. på klagerens bankkonto [...40] fra klagerens konto ved [finans1], hvilket resulterede i en difference på 22.000 kr.
• Retten vurderede, at denne difference på 22.000 kr. var anvendt til at dække privatforbruget i indkomståret 2016, og at klageren dermed havde haft yderligere midler til rådighed.

Afgørelse

• Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2014 og 2015, da der ikke var fremlagt dokumentation for, at privatforbruget var dækket af ikke-skattepligtige midler.
• For indkomståret 2016 nedsatte Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse fra 124.988 kr. til 102.988 kr., svarende til en nedsættelse på 22.000 kr., som følge af de godtgjorte midler fra kontoen hos [finans1].

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr. Hovedargumenterne var:

• Det indsendte regnskabsmateriale og selvangivelser var ikke så mangelfulde, at de kunne tilsidesættes.
• SKATs privatforbrugsberegninger var ukorrekte, da de ikke medtog "private hævninger", som klageren mente var en væsentlig post. Klageren fremlagde egne beregninger for privatforbruget, der inkluderede private hævninger, hvilket resulterede i et meget højt privatforbrug for 2008 og et lavere, men stadig højt, for 2009. Klageren mente, at det høje privatforbrug i 2008 kunne forklare et lavere forbrug i 2009, da midler kunne være gemt.
• For 2010 kunne der ikke fremlægges korrekte talmæssige opgørelser grundet revisorskift.