Landsskatteretten om afskrivning, vedligeholdelse og ejendomsavance i juletræsprojekt

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse vedrørende afskrivning på beplantning og fradrag for vedligeholdelsesudgifter, men nedsatte avancen ved salg af anpart i K/S G1.

Afskrivning og vedligeholdelsesudgifter

Landsskatteretten lagde til grund, at der var betalt en betydelig overpris for beplantningen i K/S G1-projektet. Retten bemærkede, at kun udgifter med en vis nærmere tilknytning til plantningen kan fradrages efter den dagældende Ligningsloven § 8 K, stk. 2.

Det blev anset for et samlet projekt, hvor de enkelte kommanditister ikke havde indflydelse på de indgåede aftaler. Dette berettigede skattemyndighederne til at tilsidesætte grundlaget for både afskrivninger og vedligeholdelsesudgifter. Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse, baseret på kontroloplysninger og priser fra Dansk Skovforenings Pyntegrøntsektion med et tillæg på 50 %, blev fundet rimelig, da det ikke var godtgjort, at skønnet førte til et åbenbart urimeligt resultat. Derfor blev afgørelsen om afskrivning og vedligeholdelsesudgifter stadfæstet, og der kunne ikke foretages yderligere restafskrivning i 1997 som følge af reguleringerne af afskrivningsgrundlaget.

Avance ved salg af anpart

Vedrørende avancen ved afståelse af anparten i kommanditselskabet den 31. december 1997, skulle denne opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler for afståelse af de pågældende aktiver, idet kommanditister anses for at have afstået ideelle anparter i kommanditselskabets aktiver og passiver.

Landsskatteretten henviste til Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 4, 1. pkt., som fastsætter, at afståelsessummen omregnes til kontantværdi ved at lægge den kontante del af afståelsessummen sammen med kursværdien af de overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet. Retten tiltrådte SKATs udarbejdede avanceopgørelse, hvor gældsposter, der ikke var realkreditlån, blev ansat til kurs 40, og det beløb, der var betalt ved afhændelse, indgik til kurs 100.

Avanceopgørelsen blev fastsat som følger:

Landsskatteretten nedsatte avancen til -132.667 kr. (negativ) pr. anpart.

Afgiftsmyndighedernes Indgriben

I maj 1994 traf Told- og Skatteregion Horsens afgørelse om at nedsætte kommanditselskabernes momsangivelser. Dette skyldtes, at der blev konstateret et økonomisk interessefællesskab mellem Damgårdens Planteskole A/S og kommanditselskaberne, og at de fakturerede beplantningspriser var væsentligt højere end normale markedspriser. Afgørelsen blev stadfæstet af Told- og Skattestyrelsen i november 1995 og senere af Landsskatteretten i april 2010. Myndighederne henviste til dagældende Momsloven § 9, stk. 1 og Momsloven § 8, stk. 2, som tillader korrektion af afgiftsgrundlaget ved interessefællesskab og unormale forretningsvilkår. De mente, at transaktionen delvist vedrørte en momsfritaget finansieringsydelse, og at kun den momspligtige del skulle indgå i momsgrundlaget.

Tidligere Afgørelser

En lignende sag vedrørende skatteansættelsen for en deltager i K/S Skovplan Give III blev behandlet af Landsskatteretten og Højesteret. Højesteret afsagde dom den 25. juni 2010 (Ligningsloven § 8k), hvor det blev fastslået, at pantebrevenes kursværdi lå i intervallet 20-50% (gennemsnit 35%), hvilket var langt under den nominelle værdi. Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn vedrørende fastlæggelse af afskrivningsgrundlaget.

Sagsøgerens Påstande

PBH 26.742 ApS nedlagde principalt påstand om, at Skatteministeriet skulle dømmes til at betale 7.793.019 kr. med procesrente fra den 1. februar 1993. Subsidiært påstod sagsøgeren, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling ved SKAT. Sagsøgeren argumenterede for, at vederlaget for pantebrevene skulle svare til deres nominelle værdi i henhold til Momsloven § 27, stk. 1 (tidligere Momsloven § 7, stk. 1) og 6. momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte parternes værdiansættelse. Det blev også anført, at transaktionerne var momsneutrale og udgjorde lovlig skatteplanlægning, og at Damgårdens konkurs skyldtes myndighedernes fejlagtige behandling af selskaberne. Hvis vederlaget skulle opdeles, skulle det ske efter parternes subjektive værdiansættelse.

Skatteministeriets Påstand

Skatteministeriet påstod frifindelse og gjorde gældende, at der bestod et nært interessefællesskab, og at de fakturerede priser afveg væsentligt fra den reelle værdi af de leverede momspligtige ydelser. Ministeriet henviste til, at afgiftsgrundlaget udgøres af den faktisk modtagne modværdi, og at pantebrevenes reelle kursværdi var langt under den nominelle værdi. Det blev også anført, at arrangementet havde karakter af et kombineret moms- og skatteudnyttelsesarrangement med det formål at misbruge momsfradragsordningen, og at afgiftsmyndighederne derfor var berettiget til at nægte fradragsret i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 (tidligere Momsloven § 16, stk. 1).