Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler et selskabs fradrag for advokatsalær og retsafgift afholdt i indkomståret 2019 i forbindelse med to retssager anlagt af en aktionær. Selskabet driver virksomhed med køb og salg af fast ejendom samt ejendomsadministration.
Den første retssag, kaldet "2015-sagen", vedrørte selskabets salg af et datterselskab i 2015. Salget blev besluttet med simpelt flertal på en generalforsamling, men en domstol fastslog senere, at beslutningen var i strid med selskabets vedtægter, som krævede 2/3 flertal. Som følge heraf tilbagekøbte selskabet datterselskabet i 2018.
Den anden retssag, kaldet "2018-sagen", drejede sig om fortolkning af selskabets vedtægter i forbindelse med en aktieoverdragelse. En aktionær solgte indirekte sine kapitalandele, hvilket selskabet anså for at være i strid med vedtægternes omsætningsbegrænsning. Selskabet fratog aktionæren stemmeretten, hvilket førte til en retssag.
Skattestyrelsen nægtede fradrag for udgifterne, idet de mente, at omkostningerne knyttede sig til selskabets kapitalinteresser og afhændelse af aktiviteter, og dermed ikke til den løbende drift. De henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som kun giver fradrag for udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst.
Klageren argumenterede for, at udgifterne var fradragsberettigede, da de primært vedrørte generalforsamlingens beslutningsret og kompetence, hvilket efter klagerens opfattelse er en del af selskabets løbende drift. Klageren fremhævede, at domstolene i begge sager fokuserede på generalforsamlingens kompetence og ikke de underliggende aktiver eller transaktioner. Klageren påpegede desuden, at Skattestyrelsens begrundelse var mangelfuld, da den behandlede de to sager under ét, selvom de var adskilte.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og nægtede fradrag for selskabets udgifter til advokatsalær og retsafgift.
Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens afgørelse opfyldte kravene i Forvaltningsloven § 22, Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2, da den indeholdt en redegørelse for sagens faktiske omstændigheder og de relevante retsregler.
Retten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som fastslår, at udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede. Det kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen, og udgiften skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer og ikke være en privatudgift. Bevisbyrden for fradragsret påhviler den skattepligtige, jf. .
Vedrørende udgifterne til advokat og retsafgift i forbindelse med sagen om salg af datterselskabet, fandt Landsskatteretten, at disse ikke var fradragsberettigede. Selvom udgifterne havde relation til generalforsamlingens kompetence og beslutningsgrundlag vedrørende salget, kunne de ikke henføres direkte til selskabets indkomsterhvervelse og vedrørte dermed ikke selskabets løbende drift. Retten henviste til SKM2008.651 VLR, hvor udgifter til en sag om omgørelse af en generalforsamlingsbeslutning om erhvervelse af en ejendom heller ikke blev anset for fradragsberettigede, da de ikke havde en direkte og sædvanlig forbindelse til den løbende indkomsterhvervelse.
For så vidt angår udgifterne til advokat og retsafgift i forbindelse med sagen om overdragelse af aktier og fratagelse af stemmeret, fandt Landsskatteretten ligeledes, at disse ikke var fradragsberettigede. Retten anerkendte, at udgifter i forbindelse med et selskabs generalforsamling normalt er fradragsberettigede, men dette gælder ikke, når udgifterne klart har karakter af udbytte, jf. SD-cirkulære 1984-24. De fradragsberettigede udgifter skal kunne henføres til selve afholdelsen af generalforsamlingen (f.eks. leje af lokaler) og vedrører dermed ikke de materielle beslutninger, der træffes. Landsskatteretten konkluderede, at udgifterne i denne sag ikke havde den fornødne direkte tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse og dermed ikke vedrørte den løbende drift.
Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Finansiel Stabilitet lander et markant overskud på 830 mio. kr. i første halvår 2023, understøttet af det stigende renteniveau og positive værdipapirafkast.

Sagen drejede sig om et selskabs krav om fradrag for advokatudgifter afholdt i forbindelse med en anmodning om bindende forhåndsbesked samt to voldgiftssager. ToldSkat havde ikke godkendt fradragene, og Landsskatteretten stadfæstede ToldSkats afgørelse.
| Post | Selvangivet beløb (kr.) | ToldSkats afgørelse | Landsskatterettens afgørelse |
|---|
Negative kursreguleringer og markedsuro vender overskud til underskud i første halvår af 2022.
Regnskabet for første halvår 2020 viser et overskud på en halv milliard kroner, primært drevet af bidrag til Afviklingsformuen, mens investeringsafkastet var påvirket af markedsurolighed under COVID-19.
| Advokatudgifter vedr. bindende forhåndsbesked | 1.059.629 | Ikke godkendt fradrag | Stadfæster ToldSkats afgørelse |
| Advokatudgifter vedr. rekonstruktion mv. (G1 B.V.) | 6.031.710 | Ikke godkendt fradrag | Stadfæster ToldSkats afgørelse |
| Advokatudgifter vedr. voldgiftssag (G2 GmbH) | 2.900 | Ikke godkendt fradrag | Stadfæster ToldSkats afgørelse |
Selskabet havde fratrukket advokatudgifter på i alt 1.059.629 kr. til juridisk rådgivning og bistand i forbindelse med en anmodning om bindende forhåndsbesked vedrørende muligheden for skattefrit frasalg af aktiebesiddelsen i G1 B.V. samt udarbejdelse af alternative dispositioner. Selskabet argumenterede for, at udgifterne var nødvendige for at udarbejde et korrekt skatteregnskab og dermed fradragsberettigede driftsomkostninger i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. ToldSkat afviste fradraget med den begrundelse, at udgifterne var afholdt med henblik på at gennemføre et frasalg af aktier og ikke til udarbejdelse af et korrekt skatte- og årsregnskab.
Selskabet fratrak advokatomkostninger på 6.031.710 kr. relateret til en voldgiftssag mellem H2 A/S og G5 om deling af en præmie ved tredjemands indtræden i G1 B.V. Selskabet mente, at en stor del af omkostningerne vedrørte en skattepligtig indtægt og derfor var fradragsberettigede efter nettoindkomstbeskatningsprincippet. ToldSkat afviste fradraget, idet udgifterne dels vedrørte rekonstruktion af aktiekapitalen i G1 B.V., dels selskabets salgsbestræbelser af aktiebesiddelsen, og dermed ikke var driftsomkostninger efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, men derimod vedrørte selskabets kapitalforhold eller indkomstgrundlag.
Selskabet fratrak advokathonorarer på 2.900 kr. (selskabets andel af de faktiske udgifter) relateret til en voldgiftssag om tvangssalg af aktier i G2 GmbH. Selskabet argumenterede for, at aktiebesiddelse er erhvervsmæssig virksomhed, og at voldgiftssagen var en almindelig driftsrisiko, hvorfor udgifterne var fradragsberettigede driftsomkostninger. ToldSkat afviste fradraget med den begrundelse, at udgifterne vedrørte juridisk bistand i forbindelse med en retssag om fortolkningen af aktionæroverenskomsten og dermed selskabets kapitalgrundlag, hvilket var indkomstopgørelsen uvedkommende.

Sagen omhandlede et selskabs fradrag for advokatudgifter på 1.703.027 kr., afholdt i forbindelse med en voldgiftssag. Se...
Læs mere
Sagen omhandler H1 A/S's (Selskabet) beskatning i forbindelse med moderselskabet H2 A/S's afholdelse af advokatudgifter ...
Læs mere