Eneanpartshaver beskattet af maskeret udlodning for fiktive fakturaer udbetalt til revisionsfirma

Klageren gjorde gældende, at ydelserne var reelle, og at han ikke havde modtaget kontante midler. Han anførte desuden, at Skattestyrelsens krav for de ældste år var forældede, da der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed. Retten lagde vægt på, at det ikke var godtgjort, at fakturaerne fra [virksomhed3] ApS dækkede over reelle leverancer. Dette blev understøttet af forklaringer fra revisionsfirmaets ledelse samt den afsagte straffedom mod klageren.

Materielle forhold

Retten fastslog, at da udgifterne ikke var afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse, skulle de anses for maskeret udlodning til eneanpartshaveren i medfør af Ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Retten afviste klagerens påstand om, at beskatningen skulle nedsættes med det honorar og den moms, som revisionsfirmaet havde tilbageholdt.

"Beløbene må derfor anses for at have passeret klagerens økonomi og skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klageren."

Formelle forhold og forældelse

For indkomstårene 2013-2017 fandt retten, at den forlængede ligningsfrist for kontrollerede transaktioner i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 fandt anvendelse, da klageren som eneanpartshaver havde bestemmende indflydelse.

For de ældre indkomstår (2011-2012) var betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 opfyldt, da klageren havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved at afgive urigtige oplysninger. Retten vurderede endvidere, at 6-måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 var overholdt, da Skattestyrelsen først fik det fulde kendskab til forholdet i begyndelsen af 2019.

Indehavere af byggefirma i Herlev dømt for selv-hvidvask og momssvig

To mænd er idømt fængsel og store bøder for at have benyttet fiktive fakturaer til hvidvask af ulovlige midler og unddragelse af moms.

Klageren anførte, at udgifterne var reelle driftsomkostninger, da selskabet havde brug for underleverandører til at udføre et større malerprojekt. Han argumenterede for, at han havde handlet i god tro og ikke kunne vide, at underleverandørerne var involveret i svig. Desuden mente klageren, at der ikke var retligt grundlag for at anse betalinger til fakturafabrikker som maskeret udbytte til ham personligt.