Stadfæstelse af skønsmæssig momserhøjelse baseret på privatforbrugsberegning i slagterforretning

Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret for en virksomhed, der drev slagter- og viktualieforretning i perioden 2010-2011. SKAT gennemførte en kontrol af virksomhedens regnskabsmateriale og konstaterede væsentlige mangler, herunder fravær af årsregnskab og kontospecifikationer samt forekomsten af en negativ kassebeholdning i bogføringen. På denne baggrund tilsidesatte SKAT regnskabsgrundlaget, da transaktionssporet ikke kunne følges, og der ikke var foretaget daglige kasseafstemninger.

Da regnskabet ikke kunne danne grundlag for en korrekt opgørelse af afgiften, foretog SKAT en privatforbrugsberegning for indehaverens husstand. Ved at sammenholde husstandens kendte indkomster med et statistisk gennemsnitsforbrug (korrigeret for en husstand med seks børn), fandt SKAT, at der var et betydeligt merforbrug, som måtte stamme fra ikke-indberettet omsætning i virksomheden. Dette merforbrug dannede grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af både den personlige indkomst og momstilsvaret.

Klagerens argumenter og indsigelser

Virksomhedens repræsentant gjorde gældende, at forhøjelsen skulle bortfalde. Argumenterne omfattede blandt andet:

• Formelle fejl: Repræsentanten mente, at SKAT havde tilsidesat retssikkerheden ved ikke at sende anmodninger om materiale direkte til repræsentanten, trods kendskab til repræsentationsforholdet.
• Urealistisk privatforbrug: Det blev anført, at det beregnede privatforbrug var for højt og ikke tog højde for familiens nøjsomme livsstil.
• Beregningstekniske fejl: Repræsentanten argumenterede for, at den pålagte momsgæld skulle fratrækkes det beløb, der var til rådighed for privatforbrug, da midlerne ellers blev beskattet to gange.

SKATs bemærkninger til klagen

SKAT fastholdt afgørelsen og anførte, at alle formalia var overholdt. Vedrørende momsberegningen præciserede SKAT, at momsen udgør 20 % af den skønnede meromsætning (baglæns beregning). Da klageren ikke havde betalt denne moms, havde beløbet reelt været til rådighed for husstandens privatforbrug og indgik derfor korrekt i opgørelsen.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret på 70.000 kr. Retten lagde vægt på, at virksomheden ikke havde ført et regnskab, der opfyldte kravene i Momsloven § 55, stk. 1, hvorfor SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse i medfør af Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Retten henviste til en sideløbende afgørelse vedrørende indehaverens personlige indkomst, hvor den skønsmæssige forhøjelse af overskuddet var fastsat. Den beregnede meromsætning dannede grundlag for momsforhøjelsen: