Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klagers anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. Kildeskatteloven §§ 48 E-F, som Skattestyrelsen havde afslået. Klageren havde tidligere været omfattet af ordningen fra 2014 til 30. april 2018. Efter ophør af sin ansættelse den 30. april 2018 var klageren på barselsorlov fra 1. maj 2018 til 25. marts 2019, hvor hun modtog barselsdagpenge. Den 6. maj 2019 påbegyndte klageren en ny ansættelse og ansøgte igen om at blive omfattet af forskerskatteordningen.
Skattestyrelsen afslog ansøgningen med henvisning til, at klageren ikke opfyldte betingelsen i Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 1, som kræver, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig til Danmark efter Kildeskatteloven § 1 eller Kildeskatteloven § 2 uden at være omfattet af forskerskatteordningen. Skattestyrelsen anførte, at klageren i barselsperioden var fuldt skattepligtig til Danmark uden at være omfattet af ordningen. Desuden var der gået mere end 1 måned fra ophøret af den tidligere ansættelse til den nye, hvorfor undtagelsesbestemmelsen i Kildeskatteloven § 48 F, stk. 2 ikke fandt anvendelse.
Klageren argumenterede for, at barselsorlov med offentlig finansiering burde betragtes som fortsat ansættelse under ordningen, og henviste til en præsentation fra Skattestyrelsen, der angiveligt støttede dette synspunkt. Klageren mente, at 10-års reglen ikke skulle gælde for barselsorlov, men for andre typer af afbrydelser som rejser eller arbejdsløshed.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at klageren ikke var tilknyttet en arbejdsgiver under barselsperioden, og at hendes ansættelse var ophørt den 30. april 2018. Da klageren var skattepligtig efter Kildeskatteloven § 1 i barselsperioden uden at være omfattet af forskerskatteordningen, og da der var gået mere end 1 måned mellem ansættelsesforholdene, var betingelserne for at anvende ordningen ikke opfyldt. Retten afviste desuden klagerens henvisning til Skattestyrelsens præsentation, da den ikke beskrev klagerens situation, og den ikke kunne skabe en berettiget forventning om beskatning efter ordningen.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om afslag på beskatning efter forskerskatteordningen. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende:

Oversigt over aktuelle satser, beløbsgrænser og skatteprocenter i kildeskatteloven for 2025 og 2026.



Sagen omhandler en klagers anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. Kildeskatteloven §§ 48e-f, for et ansættelsesforhold påbegyndt den 1. september 2018. Skattestyrelsen havde givet afslag på anmodningen, hvilket Landsskatteretten stadfæstede.
Klageren udrejste til Tyskland i 2008 og indrejste til Danmark den 21. august 2018. For indkomstårene 2008-2011 var klageren registreret som fuldt skattepligtig til Danmark. En anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for disse år var blevet afslået af Skattestyrelsen og var påklaget til Skatteankestyrelsen. Klageren havde en ansættelseskontrakt med [virksomhed1] A/S, der specificerede en månedlig bruttoløn på 60.000 kr., en halvårlig bonus på minimum 20.000 kr., fri telefon, et månedligt pensionsbidrag på 5% af lønnen, og dækning af flytteomkostninger op til 50.000 kr.
Oversigt over de regulerede beløbsgrænser, indskudskrav og afgifter for iværksættere i de kommende to indkomstår.
Satser og beløbsgrænser i lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)
Skattestyrelsen afslog anmodningen om forskerskatteordningen med to hovedbegrundelser:
Klageren nedlagde påstand om at være omfattet af forskerskatteordningen og anførte følgende:

Sagen omhandler en person, der fik afslag på at anvende forskerskatteordningen, fordi hun tidligere havde været fuldt sk...
Læs mere
Sagen omhandler en klagers anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. [Kildeskatteloven §§ 48 E-F](/loven...
Læs mere