Skønsmæssig ansættelse af A-skat og AM-bidrag – manglende dokumentation for underleverandørydelser – involvering i svigkompleks

Arbejdsmarkedsbidrag udgør 8 pct. af grundlaget, jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1. Grundlaget for lønmodtagere er ethvert vederlag for personligt arbejde i ansættelsesforhold, jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 1. Den indeholdelsespligtige er umiddelbart ansvarlig for manglende beløb, medmindre forsømmelighed ikke er udvist, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.

Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person baseret på de fremlagte fakturaer. Retten lagde vægt på følgende:

• Fakturaerne manglede tilstrækkelig angivelse af omfang og art af ydelserne, herunder beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet var udført, og hvem der havde udført det.
• Virksomheden havde ikke dokumenteret samhandlen med støttebilag som samarbejdsaftaler eller timesedler.
• Underleverandørerne indgik i politiets efterforskning af svigkomplekset ”Greed”.
• Samtlige underleverandører havde ikke haft ansatte medarbejdere i den påklagede periode og var gået konkurs.

Retten konkluderede, at arbejdet i henhold til de udstedte fakturaer måtte anses for udført af virksomhedens egne ansatte. Der forelå ikke tilstrækkelig klarhed om virksomhedens indeholdelsespligt til at fritage den for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat. Der blev henvist til SKM2017.117.ØL.

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen med rette havde foretaget en skønsmæssig ansættelse af beregningsgrundlaget. Dog skulle den skønsmæssige ansættelse af det indeholdelsespligtige beløb tage udgangspunkt i de fiktive fakturaers bruttobeløb, da dette var den samlede udgift anvendt til sort løn. Den indeholdelsespligtige løn blev opgjort til virksomhedens udgifter til underleverandører på 1.626.630 kr.

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse som følger:

Landsskatteretten ændrede dermed Skattestyrelsens afgørelse med 867.666 kr.

Dom i sag om grov moms- og skattesvig

Retten på Frederiksberg har i dag afsagt dom i en sag, hvor 5 mænd er idømt fængselsstraffe på op til 4 år for moms- og skattesvig for 32 millioner kr.

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen begrundede sin skønsmæssige ansættelse med, at virksomhedens regnskaber ikke kunne danne grundlag for opgørelsen af tilsvar, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. De påpegede, at fakturaerne fra underleverandørerne manglede specificering, og at flere af disse underleverandører ikke havde ansatte, var ukendte på deres adresser, og havde mistænkelige banktransaktioner. Skattestyrelsen fastholdt, at virksomheden hæftede for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i henhold til Kildeskatteloven § 69 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. A-skatten blev beregnet med 55 % af grundlaget, jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 7, da der ikke forelå skattekort for de formodede uregistrerede ansatte.

Klagerens argumentation

Klageren bestred Skattestyrelsens afgørelse og anførte, at Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for anvendelse af uregistreret arbejdskraft. Klageren mente, at Skattestyrelsens beregning var forkert, da den bevidst undlod at medtage udgifter til fremmed hjælp. Klageren fastholdt, at han havde kontrolleret underleverandørernes momsregistrering, og at fakturaerne opfyldte kravene i momsbekendtgørelsen.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen med rette havde foretaget en skønsmæssig ansættelse af beregningsgrundlaget for A-skat og AM-bidrag. Retten lagde vægt på, at de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne ikke indeholdt tilstrækkelig angivelse af omfang og art af de leverede ydelser, og at der var uoverensstemmelser i fakturaerne. Desuden havde virksomheden ikke fremlagt støttebilag som samarbejdsaftaler eller timesedler. Det blev også bemærket, at flere underleverandører ikke havde ansatte, var ukendte på deres adresser, og havde mistænkelige banktransaktioner. På denne baggrund fandt retten, at arbejdet ifølge de udstedte fakturaer måtte anses for udført af virksomhedens egne ansatte.

Landsskatteretten stadfæstede virksomhedens hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, og henviste til SKM2017.117.ØL.

Dog ændrede Landsskatteretten beregningsgrundlaget for den skønsmæssige ansættelse. I stedet for Skattestyrelsens oprindelige beregning baseret på overskud, skulle beregningen tage udgangspunkt i bruttobeløbet af de fiktive fakturaer, da dette beløb ansås for anvendt til sort løn. Den indeholdelsespligtige løn blev opgjort til 1.311.417 kr., hvilket resulterede i en reduceret efterbetaling af A-skat og AM-bidrag til i alt 768.490 kr. Den beløbsmæssige opgørelse af virksomhedens overskud blev overladt til Skattestyrelsen i henhold til Bekendtgørelse nr. 2373 af 10. december 2021 af forretningsorden for Landsskatteretten § 12, stk. 4 og 5.