Landsskatteretten: Fradrag for rejseudgifter – manglende dokumentation og private hævninger

De resterende fratrukne rejseudgifter på 48.437 kr. blev anset for private hævninger. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse, således at selskabet blev godkendt fradrag for i alt 5.363 kr. i rejseudgifter for indkomståret 2017.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at udgifter kun er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, hvis der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og erhvervelsen af indkomsten, og udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift. Bevisbyrden for afholdelsen, størrelsen og den erhvervsmæssige relevans af en udgift påhviler den skattepligtige.

Retten fandt, at Skattestyrelsen med rette havde nægtet fradrag for størstedelen af de fratrukne rejseudgifter. Dette skyldtes primært manglende tilstrækkelig dokumentation og manglende erhvervsmæssig relevans for selskabet:

• Udgifter understøttet alene af kontoudskrifter, betalingskort- eller netbank-kvitteringer blev ikke anset for tilstrækkeligt godtgjort.
• Fakturaer udstedt til eller udgifter vedrørende personer, der ikke var ansat i eller medindehaver af selskabet (f.eks. [person2] og [person3]), blev ikke godkendt. Selskabets argument om et særligt samarbejdsforhold med [virksomhed3] I/S kunne ikke føre til et andet resultat.
• For størstedelen af de fratrukne udgifter var det ikke muligt at følge transaktions- og kontrolsporet, hvilket er et krav i Bogføringsloven.

Landsskatteretten anerkendte dog, at rejsen til [Marokko] var erhvervsmæssig, da den formodedes at stå i forbindelse med selskabets aktivitet som indretningsarkitekter. Derfor blev følgende godkendt:

• 50 % af udgiften til flybilletter til [Marokko], svarende til 2.588 kr., da denne del vedrørte eneanpartshaveren.
• 50 % af de dokumenterede udgifter til hotel og fortæring i [Marokko] (2.826,54 kr. + 2.723,50 kr.), svarende til 2.775 kr., da disse udgifter vedrørte både eneanpartshaveren og [person2], men kun eneanpartshaverens del blev anset for erhvervsmæssig for selskabet.

De resterende fratrukne rejseudgifter på 48.437 kr. blev anset for private hævninger.

Den påklagede afgørelse blev ændret, således at selskabet blev godkendt fradrag for rejseudgifter på i alt 5.363 kr. (2.588 kr. + 2.775 kr.) i indkomståret 2017.

Drift af ridecenter var erhvervsmæssig

To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.

Selskabet påstod, at SKATs afgørelse var ugyldig i henhold til Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, og at selskabet var rette indkomstmodtager, da arbejdet var udført uden for [person2]'s normale arbejdstid. Landsskatteretten fandt dog, at afgørelsen ikke var ugyldig, og at det fakturerede arbejde var så tæt relateret til [person2]'s ansættelse, at han var rette indkomstmodtager. Dette gjaldt også for arbejde vedrørende køb/transport af bijouteri, som ikke var omfattet af selskabets normale arbejdsområde.

Afholdte udgifter, der er anset for private

SKAT gennemgik selskabets regnskabskonti for personaleudgifter, kantine/fortæring og mindre anskaffelser. Selskabet havde få ansatte, og forretningsadressen var en privat bolig. SKAT anså udgifter på i alt 15.075 kr. for private og ikke erhvervsmæssige, med henvisning til Statsskatteloven § 6, litra a.

Selskabet argumenterede for, at udgifterne var erhvervsmæssige, f.eks. klippekort og kort udlånt til medarbejdere, plaster til uheld, fortæring til løse medarbejdere, indretning af kontor, cykel til medarbejdere og støvsuger til oprydning. Landsskatteretten fandt dog, at det ikke var godtgjort, at udgifterne havde erhvervsmæssig tilknytning, og de blev anset for private i henhold til Statsskatteloven § 6, litra a.

Rejseudgifter

SKAT godkendte ikke fradrag for rejseudgifter på i alt 11.987,78 kr., da de ikke havde den fornødne erhvervsmæssige tilknytning til indkomsterhvervelsen, jf. Statsskatteloven § 6, litra a.

Selskabet påstod, at udgifterne var afholdt i forbindelse med erhvervelse af indkomst, herunder ture til udlandet for at købe varer billigere. Landsskatteretten fandt, at det ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, at rejseudgifterne var erhvervsmæssigt begrundede, og fradrag blev derfor ikke godkendt.