Manglende dokumentation førte til skønsmæssig momsforhøjelse og nægtelse af købsmomsfradrag

Klageren argumenterede for, at disse genstande havde været private aktiver og aldrig havde været en del af hverken murer- eller handelsvirksomheden. Derudover påstod klageren, at der burde indrømmes et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 20.000 kr., svarende til 25% af de skønsmæssigt godkendte driftsudgifter på 80.000 kr. i skattesagen. Endelig blev det anført, at aktiviteten burde have været omfattet af brugtmomsordningen i momslovens kapitel 17.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på alle punkter.

Retten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de tre omstridte salg var af privat karakter. Da der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for det modsatte, blev salgene anset for at være en del af den momspligtige virksomhed, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Vedrørende brugtmomsordningen fastslog retten, at betingelserne ikke var opfyldt. Anvendelse af ordningen kræver, at virksomheden fører et særskilt og detaljeret regnskab for disse transaktioner, jf. momslovens § 70 og momsbekendtgørelsen, hvilket ikke var sket.

For så vidt angår købsmomsen afviste Landsskatteretten at godkende et skønsmæssigt fradrag. Retten henviste til, at fradragsret efter momslovens § 37 og EU-retten er betinget af objektiv dokumentation i form af fakturaer og betalingsbeviser. Da klageren ikke kunne fremlægge dette, var betingelserne for fradrag ikke opfyldt. At Skattestyrelsen havde godkendt et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger i skattesagen, ændrede ikke på de strenge dokumentationskrav for momsfradrag.

Endelig fandt retten, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af afgiftsperioden 1. halvår 2018 i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, da klageren ved mindst grov uagtsomhed havde angivet et for lavt momstilsvar.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Retten fandt, at klagerens omfattende salg af antikviteter og loppefund måtte anses for selvstændig økonomisk virksomhed, og at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at tre specifikke større salg var af privat karakter. Disse salg blev derfor korrekt medregnet i den momspligtige omsætning.

Landsskatteretten fastslog desuden følgende:

• Brugtmomsordningen: Betingelserne for at anvende brugtmomsordningen efter momslovens kapitel 17 var ikke opfyldt, da klageren ikke havde ført det påkrævede særskilte regnskab.
• Købsmoms: Der kunne ikke godkendes et skønsmæssigt fradrag for købsmoms. Retten henviste til EU-retlig praksis og understregede, at fradragsret forudsætter objektiv dokumentation for afholdte udgifter, hvilket ikke var fremlagt. Et skønsmæssigt fastsat overskud giver ikke automatisk ret til et skønsmæssigt momsfradrag.
• Ekstraordinær genoptagelse: Skattestyrelsen var berettiget til at genoptage afgiftsperioden 1. halvår 2018 ekstraordinært, da klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at indberette den korrekte moms.

Klagerens anbringender

Virksomhedens repræsentant gjorde gældende, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig og hvilede på et forkert grundlag. Klageren anførte, at der ikke var objektive kendsgerninger, som understøttede, at der var modtaget yderligere betalinger, og at en overtrædelse af kravet om fortløbende fakturanumre i Momsbekendtgørelsen § 57, stk. 1, nr. 2 ikke i sig selv beviser udeklareret omsætning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Retten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse efter Opkrævningsloven § 5, stk. 2, da virksomheden ikke havde opfyldt sin pligt til at føre et regnskab, der kunne danne grundlag for momskontrol, jf. Momsloven § 55.

Salgsmoms: Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over salgsmomsen. Skønnet var baseret på konkrete bankindsætninger og en beregning af værdien af de manglende fakturaer. Da klageren ikke havde fremlagt dokumentation, der kunne afkræfte skønnets rimelighed, blev forhøjelsen stadfæstet.

Købsmoms: Retten stadfæstede ligeledes nægtelsen af fradrag for købsmoms. Med henvisning til Momsloven § 37 og praksis, herunder SKM2021.456.LSR og SKM2021.692.LSR, fastslog retten, at fradragsret kræver objektiv dokumentation for levering og betaling, f.eks. i form af fakturaer. Bankkontoudtog alene blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation. Betingelserne for fradrag var derfor ikke opfyldt.