Landsskatteretten stadfæster skønsmæssig ansættelse af AM-bidrag og A-skat grundet manglende dokumentation for underleverandørydelser

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT skønsmæssigt ansatte manglende indeholdelse og hæftelse af virksomhedens AM-bidrag til 67.350 kr. og A-skat til 425.987 kr. for perioden 1. januar 2013 – 30. november 2014, i alt 493.337 kr.

SKAT begrundede afgørelsen med, at virksomhedens bogføring ikke levede op til Bogføringsloven § 7, stk. 3, da bilagsregistreringer ikke var afstemt med banken. SKAT vurderede, at de tre underleverandører ikke havde mulighed for at levere ydelser, da de ikke angav og/eller betalte moms, og det ikke var muligt at komme i kontakt med dem. Indsætninger til deres konti blev ofte kontanthævet eller overført til udlandet. SKAT mente, at den manglende momsangivelse og pligtregistrering skabte en formodning om, at der ikke var udført reelt arbejde, hvilket skærpede virksomhedens bevisbyrde.

SKAT anså de overførte beløb på i alt 841.872 kr. eksklusiv moms for reelt anvendt til sorte lønninger, hvorfor der ikke var sket indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. SKAT beregnede A-skatten med 55 % af grundlaget, jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 7, da der ikke var kendskab til de ansatte. Virksomheden hæftede for de manglende beløb, jf. Kildeskatteloven § 69 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. SKAT havde hjemmel til at foretage et skøn, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr. Repræsentanten anførte, at virksomhedens forretningsidé var at formidle mandskab, og at den agerede som mellemmand. Det blev fremført, at samhandlen med [virksomhed4] og [virksomhed2] var bekræftet af ejerne. Virksomheden havde forsøgt at følge SKATs anvisninger, foretaget digitale betalinger og indhentet CVR-oplysninger. Repræsentanten mente, at virksomheden havde opfyldt de 10 råd i SKATs Pixivejledning og gjort, hvad der var muligt for at overholde formelle regler. Det blev fremhævet, at der ikke generelt er et kædeansvar for moms og beskatning, og at der derfor var et særligt beviskrav til SKAT for at godtgøre, at virksomheden var medvirkende til eller vidende om, at leverandørerne ikke opfyldte deres pligter over for SKAT. Virksomheden mente ikke at have udvist manglende agtpågivenhed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærker, at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1. Den, for hvis regning udbetalingen foretages, skal indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1. Hvis der ikke er modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte A-indkomst, jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 7.

Arbejdsmarkedsbidrag udgør 8 pct. af grundlaget, som er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1.

Den indeholdelsespligtige, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre forsømmelighed ikke kan godtgøres, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.

Landsskatteretten har i en sammenholdt sag af dags dato stadfæstet SKATs afgørelse om nægtet fradrag for købsmoms for udgifter til fremmed arbejde. Dette skyldes, at indehaveren ikke har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser. Retten lagde afgørende vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, at underleverandørerne har udført arbejdet, da de fremlagte fakturaer ikke vurderes at være reelle. Dette skyldes manglende oplysninger om, hvor og hvornår arbejdet er udført, hvem der har udført det, samt fravær af time- eller arbejdssedler. Endvidere har den registrerede indehaver af en af underleverandørerne, [virksomhed4], forklaret til politiet, at virksomheden var fiktiv.

Som en konsekvens af denne afgørelse tiltræder Landsskatteretten SKATs vurdering af, at arbejdet må anses for at være udført, idet virksomheden er blevet honoreret for arbejdet af sine kunder. Retten lægger til grund, at virksomheden har anvendt uregistreret arbejdskraft og udbetalt sorte lønninger i den relevante periode. Det er ikke godtgjort, at SKATs skøn over den uregistrerede arbejdskraft er foretaget på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at skønnene er urimelige.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om klagerens indeholdelsespligt, at klageren kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Klageren hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne i 2013 og 2014. Der henvises endvidere til SKM2017.117.ØL.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund af ovenstående SKATs afgørelse.

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen begrundede sin skønsmæssige ansættelse med, at virksomhedens regnskaber ikke kunne danne grundlag for opgørelsen af tilsvar, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. De påpegede, at fakturaerne fra underleverandørerne manglede specificering, og at flere af disse underleverandører ikke havde ansatte, var ukendte på deres adresser, og havde mistænkelige banktransaktioner. Skattestyrelsen fastholdt, at virksomheden hæftede for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i henhold til Kildeskatteloven § 69 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. A-skatten blev beregnet med 55 % af grundlaget, jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 7, da der ikke forelå skattekort for de formodede uregistrerede ansatte.

Klagerens argumentation

Klageren bestred Skattestyrelsens afgørelse og anførte, at Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for anvendelse af uregistreret arbejdskraft. Klageren mente, at Skattestyrelsens beregning var forkert, da den bevidst undlod at medtage udgifter til fremmed hjælp. Klageren fastholdt, at han havde kontrolleret underleverandørernes momsregistrering, og at fakturaerne opfyldte kravene i momsbekendtgørelsen.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen med rette havde foretaget en skønsmæssig ansættelse af beregningsgrundlaget for A-skat og AM-bidrag. Retten lagde vægt på, at de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne ikke indeholdt tilstrækkelig angivelse af omfang og art af de leverede ydelser, og at der var uoverensstemmelser i fakturaerne. Desuden havde virksomheden ikke fremlagt støttebilag som samarbejdsaftaler eller timesedler. Det blev også bemærket, at flere underleverandører ikke havde ansatte, var ukendte på deres adresser, og havde mistænkelige banktransaktioner. På denne baggrund fandt retten, at arbejdet ifølge de udstedte fakturaer måtte anses for udført af virksomhedens egne ansatte.

Landsskatteretten stadfæstede virksomhedens hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, og henviste til SKM2017.117.ØL.

Dog ændrede Landsskatteretten beregningsgrundlaget for den skønsmæssige ansættelse. I stedet for Skattestyrelsens oprindelige beregning baseret på overskud, skulle beregningen tage udgangspunkt i bruttobeløbet af de fiktive fakturaer, da dette beløb ansås for anvendt til sort løn. Den indeholdelsespligtige løn blev opgjort til 1.311.417 kr., hvilket resulterede i en reduceret efterbetaling af A-skat og AM-bidrag til i alt 768.490 kr. Den beløbsmæssige opgørelse af virksomhedens overskud blev overladt til Skattestyrelsen i henhold til Bekendtgørelse nr. 2373 af 10. december 2021 af forretningsorden for Landsskatteretten § 12, stk. 4 og 5.