Landsskatterettens afgørelse om købsmomsfradrag for diverse udgifter i virksomhed

Faktiske omstændigheder

Virksomheden, drevet fra indehaverens private bopæl, havde i 2014 afholdt udgifter til vejhjælp ([virksomhed1]), køb af iPad og iPhone til ægtefællen, samt diverse telefonudgifter. SKAT nægtede fradrag for disse udgifter med henvisning til manglende dokumentation og/eller udgifternes private karakter. Klageren argumenterede for, at udgifterne var erhvervsmæssige, at ægtefællen varetog kontorarbejde i virksomheden, og at nogle telefoner var "fejlkøb" grundet dårlig dækning, men stadig erhvervsmæssigt begrundet.

SKATs begrundelse

SKAT fastholdt, at udgiften til [virksomhed1] ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. For iPad og iPhone til ægtefællen blev fradrag nægtet, da udgiften blev anset for at være af privat karakter og ikke direkte knyttet til virksomhedens indkomst, især da ægtefællen ikke var lønansat eller medarbejdende ægtefælle. Vedrørende telefonudgifter nægtede SKAT fradrag for numre, der ikke kunne knyttes direkte til virksomheden, samt for udgifter uden fyldestgørende dokumentation. SKAT foretog desuden en skønsmæssig ansættelse af den private andel af moms på telefonudgifter til 50 % i henhold til Momsloven § 38, stk. 2.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at SKATs afgørelse var ubrugelig og fejlbehæftet. Der blev fremlagt faktura for udgiften til [virksomhed1]. Vedrørende iPad og iPhone til ægtefællen henviste klageren til, at ægtefællen varetog kontorarbejde, bogføring og varebestilling for virksomheden, og at udstyret derfor var erhvervsmæssigt. Klageren anførte desuden, at der ikke burde være begrænsninger i fradrag for telefonudgifter i henhold til skatteretspraksis, og at nogle telefoner var fejlkøb med bindingsperioder. Klageren bestred også SKATs beregning af den private andel af telefonudgifterne og moms heraf.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf afgørelse i sagen vedrørende fradrag for købsmoms for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2014. Afgørelsen vedrørte tre hovedpunkter:

Udgift til [virksomhed1]

Landsskatteretten godkendte fradrag for købsmoms på 200 kr. vedrørende en udgift til [virksomhed1] på 5.642 kr. Dette var i overensstemmelse med SKATs indstilling, som henviste til Momsloven § 41, stk. 2.

Udgifter til mindre anskaffelser (iPad og iPhone)

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for købsmoms på 519 kr. vedrørende køb af en iPhone og en iPad. Begrundelsen var, at klageren ikke havde dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne var afholdt som led i virksomhedens momspligtige aktiviteter. Det blev især lagt vægt på, at udstyret var registreret i virksomhedsindehaverens ægtefælles navn, at hun ikke var ansat i virksomheden, og at genstandene ikke var uegnede til privat brug. Fradrag blev nægtet i henhold til Momsloven § 37.

Udgifter til telefon

Landsskatteretten ændrede delvist SKATs afgørelse på dette punkt. Retten anså 17.614 kr. af telefonudgifterne for at være virksomheden uvedkommende, hvilket medførte en nægtelse af fradrag for købsmoms på 4.404 kr. Dog godkendtes yderligere fradrag for købsmoms på 641 kr. i overensstemmelse med SKATs indstilling. Dette var baseret på en justering af SKATs oprindelige beregning.

Privat andel af moms på telefon

Landsskatteretten fandt, at da virksomheden blev drevet fra den private bopæl, og virksomhedsindehaveren anvendte telefonen privat, skulle der foretages en fordeling af momsen i henhold til Momsloven § 38, stk. 2. SKATs skønsmæssige ansættelse af den private andel til 50 % (svarende til 1.054 kr.) blev fastholdt, da virksomheden ikke havde dokumenteret grundlag for en anden fordeling. Den påklagede afgørelse blev delvist ændret, idet den private andel af moms på telefon blev forhøjet med yderligere 196 kr. i overensstemmelse med SKATs indstilling.

Drift af ridecenter var erhvervsmæssig

To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.

Repræsentationsudgifter

Selskabet havde afholdt udgifter til vin og restaurationsbesøg. SKAT nægtede fradrag for købsmomsen, da dokumentationen for repræsentationsudgifterne var mangelfuld, idet de originale bilag med påtegnelser om deltagere og anledning var destrueret efter indscanning af forsiden. SKAT henviste til skærpede krav til dokumentation for repræsentationsudgifter, der grænser tæt op til privatsfæren.

Landsskatteretten fandt, at vinudgifterne havde karakter af gaver, som er omfattet af Momsloven § 42, stk. 1, nr. 5, og derfor ikke berettigede til fradrag. For restaurationsbesøg for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 fandt Landsskatteretten, at visse udgifter (bilag 85, 100, 101, 102, 103, 178, 255, 283, 297, 298) var tilstrækkeligt sandsynliggjort som erhvervsmæssigt begrundede og af strengt erhvervsmæssig karakter i henhold til Momsloven § 42, stk. 2, hvilket berettigede til 25 % fradrag af momsen. Andre restaurationsudgifter i samme periode og alle restaurationsudgifter i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 blev nægtet fradrag på grund af manglende dokumentation eller privat karakter. Specifikt for bilag 188 og 294 var der ikke angivet momsbeløb på kvitteringerne, og for bilag 236 (forplejning til kursus) og 259 (rejsebog) blev erhvervsmæssig brug ikke tilstrækkeligt godtgjort, da goderne var velegnede til privat brug.

Mindre nyanskaffelser

Selskabet havde afholdt udgifter til en computertaske og specialbriller. SKAT nægtede fradrag for købsmomsen, da udgifterne blev anset for private. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. For tasken var dokumentationen for købet uklar (tilgodebevis), og den blev anset for velegnet til privat brug uden tilstrækkelig dokumentation for udelukkende erhvervsmæssig anvendelse. For brillerne blev det fastslået, at udgifter til briller, herunder skærmbriller, som udgangspunkt er private udgifter til synskorrektion, og selskabet havde ikke godtgjort, at de var specialtilpasset arbejdet og uegnede til privat brug.

Telefonudgifter

Selskabet havde afholdt udgifter til flere telefonnumre, herunder til eneanpartshaveren, dennes ægtefælle og børn. SKAT foretog en skønsmæssig nedsættelse af fradraget for købsmomsen. Landsskatteretten stadfæstede SKATs skøn. Udgifter til børnenes mobiltelefoner blev anset for private. En fastnettelefon og bredbånd (bilag 120) blev nægtet fradrag, da fakturaen var stilet til ægtefællen og ikke selskabet, hvilket ikke opfyldte betingelserne i Momsloven § 40, stk. 2, og erhvervsmæssig brug ikke var dokumenteret. For de resterende telefonudgifter, der blev anvendt af eneanpartshaveren og ægtefællen, fandt Landsskatteretten, at selskabet ikke havde dokumenteret, at telefonerne udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt, især da der var angivet multimediebeskatning på lønsedlerne, hvilket indikerer privat brug, og der ikke var fremlagt dokumentation for private telefoner.