Landsskatterettens afgørelse om fradrag for købsmoms - [virksomhed1] ApS

Selskabet havde afholdt udgifter til en computertaske og specialbriller. SKAT nægtede fradrag for købsmomsen, da udgifterne blev anset for private. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. For tasken var dokumentationen for købet uklar (tilgodebevis), og den blev anset for velegnet til privat brug uden tilstrækkelig dokumentation for udelukkende erhvervsmæssig anvendelse. For brillerne blev det fastslået, at udgifter til briller, herunder skærmbriller, som udgangspunkt er private udgifter til synskorrektion, og selskabet havde ikke godtgjort, at de var specialtilpasset arbejdet og uegnede til privat brug.

Telefonudgifter

Selskabet havde afholdt udgifter til flere telefonnumre, herunder til eneanpartshaveren, dennes ægtefælle og børn. SKAT foretog en skønsmæssig nedsættelse af fradraget for købsmomsen. Landsskatteretten stadfæstede SKATs skøn. Udgifter til børnenes mobiltelefoner blev anset for private. En fastnettelefon og bredbånd (bilag 120) blev nægtet fradrag, da fakturaen var stilet til ægtefællen og ikke selskabet, hvilket ikke opfyldte betingelserne i Momsloven § 40, stk. 2, og erhvervsmæssig brug ikke var dokumenteret. For de resterende telefonudgifter, der blev anvendt af eneanpartshaveren og ægtefællen, fandt Landsskatteretten, at selskabet ikke havde dokumenteret, at telefonerne udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt, især da der var angivet multimediebeskatning på lønsedlerne, hvilket indikerer privat brug, og der ikke var fremlagt dokumentation for private telefoner.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede delvist SKATs afgørelse. Afgørelsen vedrørte fradrag for købsmoms af diverse udgifter for perioderne 1. juli 2009 til 30. juni 2010 og 1. juli 2010 til 30. juni 2011.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for de fleste udgifter, herunder:

• Direkte omkostninger: Fradrag for udgifter til smartboxes, blomster, bagerbrød, musik, stylingkursus og et uspecificeret Apple-produkt blev nægtet. Begrundelsen var manglende dokumentation for momsbeløb på visse bilag, samt at goderne var velegnede til privat anvendelse, og selskabet ikke tilstrækkeligt havde godtgjort erhvervsmæssig brug.

• Gaver (vin): Fradrag for vin givet som gaver til kunder og samarbejdspartnere blev nægtet, da de faldt ind under Momsloven § 42, stk. 1, nr. 5 om gaver, og den erhvervsmæssige karakter ikke var tilstrækkeligt dokumenteret.

• Restaurationsbesøg (generelt): For perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 blev fradrag for alle restaurationsbesøg nægtet på grund af manglende dokumentation for erhvervsmæssig karakter og formål.

• Mindre nyanskaffelser: Fradrag for en computertaske og specialbriller blev nægtet. Tasken manglede tilstrækkelig dokumentation for køb og erhvervsmæssig brug, og brillerne blev anset for en privat udgift til synskorrektion, ikke specifikt erhvervsmæssigt udstyr.

• Telefonudgifter: Fradrag for telefonudgifter til eneanpartshaverens børn blev nægtet som private udgifter. Fradrag for en fastnettelefon og bredbånd blev nægtet, da fakturaen var stilet til ægtefællen og ikke selskabet, og erhvervsmæssig brug ikke var dokumenteret. For de resterende telefonudgifter, der blev anvendt af eneanpartshaveren og ægtefællen, stadfæstede Landsskatteretten SKATs skønsmæssige nedsættelse af fradraget. Dette skyldtes, at der var angivet multimediebeskatning på lønsedlerne (hvilket indikerer privat brug), og selskabet ikke havde dokumenteret, at telefonerne udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt, eller at der var private telefoner til rådighed.

Landsskatteretten ændrede dog SKATs afgørelse for visse restaurationsudgifter for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010. For bilag 85, 100, 101, 102, 103, 178, 255, 283, 297 og 298 fandt Landsskatteretten, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne var af strengt erhvervsmæssig karakter i henhold til Momsloven § 42, stk. 2. Selskabet blev derfor berettiget til et fradrag på 25 % af momsen af disse restaurationsydelser.

Selskabet påstod, at SKATs afgørelse var forkert. De anførte, at differencen i salgsmoms for 2006 var en forskydelsesafstemning, og at reguleringen for 2007 skyldtes eksport af udstyr til Australien. Selskabet hævdede desuden, at bilag for væsentlige indkøb kunne fremvises.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten lagde vægt på, at selskabet ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret eller sandsynliggjort hverken det momspligtige salg eller de fradragsberettigede udgifter. Der var ikke sammenhæng mellem registreret salg og angivet salgsmoms, jf. Momsloven § 4, stk. 1. Manglende grundbilag for køb betød, at købsmomsen var indberettet for højt, jf. Momsloven § 37. Endvidere blev de afholdte udgifter, som SKAT havde anset for private, ikke godtgjort at være udelukkende anvendt til selskabets momspligtige leverancer, og der var derfor ikke fradrag for den indgående moms heraf, jf. Momsloven § 37. Varslingen af korrektionen blev anset for rettidig i henhold til Skatteforvaltningsloven § 31.