Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede en klage over Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens overskud af enkeltmandsvirksomhed for indkomstårene 2015 og 2016. Virksomheden, der var registreret inden for teater- og koncertvirksomhed, blev kontrolleret i forbindelse med en sag mod underleverandøren [virksomhed2]. Skattestyrelsen konstaterede, at [virksomhed2] ikke havde ansatte og anvendte underleverandører, der ikke kunne dokumentere de fakturerede ydelser, og at store beløb blev hævet kontant eller overført uden spor.
Klageren havde ikke indsendt fyldestgørende regnskabsmateriale, herunder kontospecifikationer, arbejdssedler/timesedler og samarbejdsaftaler for underleverandører, på trods af gentagne anmodninger. På denne baggrund foretog Skattestyrelsen en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens omsætning og overskud. Skattestyrelsen afviste fradrag for en række udgifter til underleverandører ([virksomhed5] Limited, [virksomhed4], [virksomhed6], [virksomhed7] og [virksomhed2]) på grund af manglende dokumentation og tvivl om realiteten af ydelserne. Særligt udgifterne til [virksomhed2] blev anset for yderligere lønudgifter, da Skattestyrelsen mente, at klageren havde anvendt uregistreret arbejdskraft.
Klagerens repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af overskuddet og anførte, at virksomheden havde overholdt lovgivningen og ville fremsende yderligere dokumentation, hvilket dog ikke skete fuldt ud under sagsbehandlingen.
Landsskatteretten bemærkede indledningsvist, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Bevisbyrden for fradragsberettigede udgifter påhviler som udgangspunkt skatteyderen, og beviskravet skærpes ved usædvanlige omstændigheder, der rejser tvivl om fakturaernes realitet, jf. blandt andet SKM2009.325.ØLR.
Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens overskud. Dette skyldtes, at klagerens fremlagte regnskabsmateriale ikke var tilstrækkeligt til at dokumentere virksomhedens resultat, og at der manglede fyldestgørende bogføring, kontokort og en række bilag. Dette var i overensstemmelse med den dagældende Skattekontrolloven § 3, stk. 4 og Skattekontrolloven § 5, stk. 3, samt kravet om at indsende regnskabsmateriale med bilag på begæring, jf. Skattekontrolloven § 6, stk. 1.
Landsskatteretten tiltrådte Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse af virksomhedens omsætning for indkomstårene 2015 og 2016, som var baseret på kontoudskrifter og salgsfakturaer. Afgørelsen blev stadfæstet på dette punkt.
Fratrukne udgifter til [virksomhed5] Limited: Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for udgifterne på henholdsvis 537.756 kr. (2015) og 166.874 kr. (2016). Dette skyldtes manglende dokumentation og specificering af, hvad udgifterne nærmere vedrørte, hvilket betød, at det ikke var godtgjort, at betingelserne for fradrag efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a var opfyldt.
Fratrukne udgifter til [virksomhed4]: Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for udgifterne på henholdsvis 57.766 kr. (2015) og 89.705 kr. (2016). Klageren havde ikke fremlagt samarbejdsaftaler, timesedler eller den bogføring, der blev henvist til på bilagene, hvorfor det ikke var godtgjort, at arbejdet på fakturaen faktisk var udført.
Fratrukne udgifter til [virksomhed7]: Skattestyrelsens godkendelse af fradrag på 15.525 kr. (2015) og 35.295 kr. (2016) blev tiltrådt. Dog blev fradrag for yderligere udgifter på 23.375 kr. (2016) nægtet, da bilag 121 og 231 ikke var fremlagt, og bilag 164 ikke var specificeret.
Fratrukne udgifter til [virksomhed6]: Skattestyrelsens godkendelse af fradrag på 20.625 kr. (2015) og 21.038 kr. (2016) blev tiltrådt. Landsskatteretten ændrede dog afgørelsen og godkendte yderligere fradrag på 7.178 kr. (2015) og 20.670 kr. (2016), da klageren under klagesagen havde fremlagt dokumentation for disse udgifter.
Fratrukne udgifter til [virksomhed2] - yderligere lønudgifter: Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. På grund af mistanke om fiktive fakturaer og manglende dokumentation (arbejdssedler/timesedler, samarbejdsaftaler), påhvilede der klageren en skærpet bevisbyrde. Selvom udgifterne ikke kunne fradrages som almindelige driftsomkostninger, fandt retten, at klageren måtte anses for at have afholdt udgifter til lønninger svarende til fakturaernes beløb (1.508.210 kr. i 2015 og 737.752 kr. i 2016), da det var sandsynligt, at virksomheden havde haft arbejdskraften til at udføre arbejdet. Disse beløb blev derfor godkendt som fradragsberettigede lønomkostninger.
Yderligere udgifter uden moms: Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens skøn på 25.000 kr. for yderligere ikke-momsbelagte udgifter i hvert af indkomstårene, da klageren ikke havde dokumenteret, at udgifterne oversteg dette beløb.
| Bilag | Dato | Underleverandør | Beløb ex. moms |
|---|---|---|---|
| 398 | 19.10.2015 | [virksomhed7] | 15.525 kr. |
| 444 | 21.10.2015 | [virksomhed6] | 20.625 kr. |
| 469 | 09.11.2015 | [virksomhed6] | 7.178 kr. |
| Fradrag i alt for indkomståret 2015 | 43.328 kr. | ||
| 48 | 01.03.2016 | [virksomhed6] | 21.038 kr. |
| 46 | 28.02.2016 | [virksomhed7] | 13.200 kr. |
| 74 | 27.03.2016 | [virksomhed7] | 8.175 kr. |
| 201 | 02.06.2016 | [virksomhed7] | 13.920 kr. |
| 221 | 15.06.2016 | [virksomhed6] | 20.670 kr. |
| Fradrag i alt for indkomståret 2016 | 77.003 kr. |
Indkomståret 2015
| Post | Beløb |
|---|---|
| Omsætning | 2.907.281 kr. |
| Godkendte udgifter | -43.328 kr. |
| Bruttoavance | 2.863.953 kr. |
| Angivet løn | -737.673 kr. |
| Fakturerede ydelser fra [virksomhed2] anses som yderligere løn | -1.508.210 kr. |
| Andre udgifter skønnet uden moms | -25.000 kr. |
| Overskud af virksomhed | 593.070 kr. |
| Selvangivet overskud af virksomhed | -13.645 kr. |
| Forhøjelse af overskud af virksomhed | 579.425 kr. |
Indkomståret 2016
| Post | Beløb |
|---|---|
| Omsætning | 1.378.694 kr. |
| Godkendte udgifter | -77.003 kr. |
| Bruttoavance | 1.301.691 kr. |
| Angivet løn | -293.967 kr. |
| Fakturerede ydelser fra [virksomhed2] anses som yderligere løn | -737.752 kr. |
| Andre udgifter skønnet uden moms | -25.000 kr. |
| Overskud af virksomhed | 244.972 kr. |
| Selvangivet overskud af virksomhed | 0 kr. |
| Forhøjelse af overskud af virksomhed | 244.972 kr. |
To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.
Skatteministeriet
SkatteministerietSagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der drev rengøringsvirksomhed og i indkomståret 2014 fratrak udgifter til fremmed arbejde (underleverandører) på i alt 301.147 kr. SKAT forhøjede klagerens overskud af virksomhed med 87.577 kr., idet de nægtede fradrag for de fratrukne udgifter. SKATs begrundelse var, at fakturaerne fra underleverandørerne blev anset for fiktive og anvendt til at sløre betalinger til uregistreret arbejdskraft, som SKAT mente var ansat af klageren selv. SKAT godkendte i stedet et skønsmæssigt fradrag for lønudgifter på 213.570 kr.
SKAT påpegede en række uregelmæssigheder, herunder manglende dokumentation for betalinger (som angiveligt var kontante), uoverensstemmelser i fakturaer fra den ene underleverandør ([virksomhed3]), og at den anden underleverandør ([virksomhed2]) var registreret med en anden branchekode (murer) og ikke havde ansatte. Desuden var indehaveren af [virksomhed3] udrejst af Danmark, før samarbejdet med klageren var påbegyndt. SKAT bemærkede også et misforhold mellem de fakturerede timer fra underleverandørerne og de timer, klageren selv fakturerede til sin kunde ([virksomhed4]). SKAT anså en fortjeneste på 5 kr. pr. time pr. medarbejder som usandsynlig, da klagerens timepris til kunden var 185 kr., og underleverandørernes grundtakst var 180 kr.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
Klagerens repræsentant fastholdt, at det selvangivne overskud skulle accepteres, og at der ikke var grundlag for at nægte fradrag. Det blev anført, at arbejdet var udført af underleverandørerne, som havde ansvaret for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i henhold til Kildeskatteloven § 46, stk. 1. Klageren havde ikke kunnet vælge medarbejdere og havde ført tilsyn med, at arbejdet blev udført. Klageren mente ikke at kunne gøres ansvarlig for underleverandørernes mulige overtrædelser af bogføringsloven.
Sagen omhandler en klagers skatteansættelse af overskud fra virksomhed for indkomstårene 2013-2017. Klageren, der har dr...
Læs mereSagen omhandler SKATs skønsmæssige fastsættelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2015, hvor oversku...
Læs mereForslag til Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser)
