Efterbeskatning af fonds hensættelser til ikke-almennyttige formål

Klagerens argumenter

Fondens repræsentant nedlagde påstand om, at forhøjelserne for indkomstårene 2009-2013 skulle nedsættes til 0 kr. Repræsentanten anførte, at fonden fejlagtigt havde anset sig for almennyttig, og at de foretagne hensættelser derfor var uberettigede fra starten. Ifølge repræsentanten skulle korrektionen af disse uberettigede hensættelser ske inden for den normale ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, og ikke via efterbeskatningsreglerne i Fondsbeskatningsloven § 4, stk. 5, som kun gælder for berettigede hensættelser, der ikke er anvendt korrekt. Repræsentanten henviste til SKM2006.166.LSR, hvor en lignende situation med en ikke-almennyttig fond, der havde foretaget almennyttige hensættelser, blev korrigeret uden procenttillæg.

Det blev yderligere fremført, at SKATs hensigtsfortolkning var i strid med legalitetsprincippet, og at fonden i praksis blev stillet ringere, da den ikke fik fradrag for de faktisk gennemførte uddelinger, som ellers ville have været fradragsberettigede som vedtægtsbestemte uddelinger. Repræsentanten fastholdt, at indkomsten for 2011 uanset hvad skulle være 0 kr., da fonden havde haft en skattepligtig indkomst på 0 kr. efter fradrag for uddelinger, selv hvis den ikke var almennyttig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tiltrådte, at fondens formål – at støtte dygtige landmænd i erhvervelse af landbrugsejendom – ikke kunne anses for et almennyttigt formål. Dette skyldes, at formålet primært støtter erhvervsmæssige forhold, jf. cirkulære nr. 136 af 7. november 1988, pkt. 55.

Fonden havde i indkomstårene 2009-2014 foretaget fradrag for hensættelser til almennyttige formål i henhold til dagældende Fondsbeskatningsloven § 4, stk. 3, idet fonden fejlagtigt anså sit formål som almennyttigt. Disse hensættelser blev efterfølgende anvendt til uddelinger i 2014, 2015 og 2016 til formål, der ikke var almennyttige.

Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde foretaget efterbeskatning af hensættelserne for indkomstårene 2009-2013 i henhold til Fondsbeskatningsloven § 4, stk. 5. Dette blev begrundet med, at forarbejderne til loven (L 108, fremsat 5. december 1985) klart angiver, at efterbeskatning også finder sted, når en hensættelse er anvendt til et andet formål end det oprindeligt angivne.

Det blev endvidere fastslået, at Fondsbeskatningsloven § 4, stk. 5 er en særregel om efterbeskatning. Som følge af lex specialis-princippet går denne særregel forud for de almindelige fristregler i Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27, jf. TfS 2001,545HD.

SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.

Fondens argumentation og dokumentation

Fonden gjorde gældende, at hensættelserne var anvendt i overensstemmelse med fondens formål og inden for 5-årsfristen. Fonden fremlagde omfattende dokumentation, herunder referater af bestyrelsesmøder, ansøgninger, tilsagn om uddelinger, kontoudtog og opgørelser. Fonden forklarede, at bevillinger blev udbetalt, når projekter var dokumenteret færdige, og at de førte et detaljeret regnskab for at styre anvendelsen af hensættelserne. Fonden anerkendte, at enkelte tilsagn ikke var effektueret inden for fristen og var blevet genbeskattet.

Skattestyrelsens reviderede vurdering

Efter fondens fremlæggelse af yderligere dokumentation, herunder detaljerede opgørelser over bevillinger og udbetalinger, reviderede Skattestyrelsen sin vurdering. Skattestyrelsen anerkendte, at retserhvervelsestidspunktet for uddelinger var, når modtageren fik bevillingsbrevet, jf. Fondsbeskatningsloven § 4, stk. 2, og ikke udbetalingstidspunktet. Skattestyrelsen vurderede, at de nye oplysninger kunne begrunde en ændring af den tidligere afgørelse. I en supplerende udtalelse af 5. juni 2024 accepterede Skattestyrelsen, at der ikke var beløb til efterbeskatning for de omhandlede indkomstår, baseret på den nye dokumentation for anvendelse af hensættelserne. Den endelige opgørelse over hensættelser og anvendelse, som Skattestyrelsen accepterede, var som følger: