Landsskatteretten: Forhøjelse af skattepligtig indkomst for IT-konsulentvirksomhed fastholdt – manglende dokumentation for indbetalingers oprindelse

For så vidt angår de indbetalinger, som selskabets repræsentant anførte stammede fra direktørens private formue, fandt retten, at det fremlagte materiale ikke dokumenterede eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjorde, at midlerne var allerede beskattede eller fritaget for beskatning hos selskabet. Der blev lagt vægt på, at:

• Kontoudtog eller anden dokumentation ikke viste, at indbetalingerne stammede fra direktørens private formue.
• Fremlagte flybilletter og vekselkvitteringer ikke beviste, at de omvekslede kontanter var medbragt til Danmark i forbindelse med rejserne, eller at eventuel medbragt valuta stammede fra direktørens private formue.
• Det ikke var muligt at følge pengestrømmen, og at opbevaring af kontanter i bankboks i Iran, selvom anført som normalt, ikke ændrede herpå.

Vedrørende de indbetalinger, som repræsentanten anførte stammede fra selskabets kunder, fandt retten ligeledes, at pengestrømmen ikke kunne følges. Det var ikke muligt at konstatere, at indbetalingerne relaterede sig til de nævnte fakturaer eller at beløbene var medbragt kontant ved indrejse til Danmark. At beløbene angiveligt var modtaget i kassebeholdningen, før de blev indsat på bankkontoen, ændrede ikke på, at det ikke var dokumenteret, at beløbet allerede var beskattet.

Landsskatteretten korrigerede Skattestyrelsens beregning af de fremhævede indbetalinger. Skattestyrelsen havde beregnet 128.052 kr. for perioden 05-04-2016 – 28-06-2016, men Landsskatteretten fastslog, at det korrekte beløb var 116.052 kr. Dette medførte en ændring af den samlede forhøjelse fra 172.052 kr. til 160.052 kr.

På denne baggrund ændrede Landsskatteretten selskabets overskud for indkomståret 2016 fra 247.381 kr. til 235.381 kr.

Faktiske omstændigheder

Skattestyrelsen havde gennemgået klagerens bankkontoudtog og selskabets bogføring. Det fremgik, at der var foretaget betydelige kontante hævninger fra selskabets konto, som i stor udstrækning blev indsat på klagerens private konto. Selskabets kontante kassebeholdning var kraftigt voksende i 2015 og 2016. Den 2. november 2016 var der en ”Kasse overdragelse” på 860.000 kr. fra selskabet til klageren, mod at klageren indbetalte samme beløb til selskabets bankkonto. Skattestyrelsen mente, at de 860.000 kr. løbende var stillet til rådighed for klageren, og at de øvrige hævninger også var tilgået ham kontant. Derudover var der den 28. december 2016 bogført en kontant indbetaling på 420.000 kr. i selskabets kasse, som Skattestyrelsen ikke kunne spore til klagerens bankkonti.

Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse

Skattestyrelsen forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med 463.594 kr. for 2015 og 834.065 kr. for 2016. De begrundede forhøjelsen af hævningerne fra selskabet som skattepligtigt udbytte efter Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og Ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr. 1, da klageren som ejer af anparterne ikke havde dokumenteret, at indtægterne ikke var tilgået ham, jf. SKM 2008.905.HR. Beløbene skulle beskattes som aktieindkomst efter Personskatteloven § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Den kontante indbetaling på 420.000 kr. blev anset for skattepligtig indkomst efter Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3, da klageren ikke havde dokumenteret, at midlerne stammede fra allerede beskattede midler. Skattestyrelsen mente, at klageren havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at oplyse om beløbene, hvilket berettigede genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af forhøjelserne til 0 kr. Repræsentanten anførte, at klageren i en lang årrække havde været bosiddende uden for Danmark og drevet virksomhed i Østeuropa, hvor kontant økonomi var sædvanlig. Klageren havde derfor betydelige kontante midler fra tidligere udlån, som var tilbageført til ham. Der var fremlagt dokumentation for indbetalinger på klagerens konto på over 1,4 mio. kr. i november 2016, samt hævninger på 100.000 kr. og 240.000 kr. i samme periode. Klageren havde således haft i alt 1.200.000 kr. i kontanter inden for to måneder forud for lånet til selskabet.

Repræsentanten argumenterede, at den kontante indbetaling på 420.000 kr. til selskabet stammede fra disse dokumenterede kontante midler, herunder overtagelsen af selskabets kassebeholdning på 860.000 kr. Den tidsmæssige sammenhæng og klagerens likviditet var tilstrækkelig til at finansiere indlånet. For så vidt angår de hævede beløb fra selskabet, bestred repræsentanten Skattestyrelsens opfattelse af, at midlerne løbende var stillet til rådighed for klageren, da selskabet ikke ville have kunnet dække sine udgifter. Det blev fremhævet, at selskabets regnskaber var kontrolleret uden yderligere bemærkninger for 2017. Repræsentanten henviste desuden til en tidligere afgørelse fra Landsskatteretten vedrørende klagerens skatteansættelser for 2013 og 2014, hvor klageren fik medhold i, at midler ikke var skattepligtige i Danmark, hvilket understøttede, at klageren havde haft rigeligt med likvider til rådighed.