Manglende fradrag for virksomhedsunderskud grundet manglende erhvervsmæssig drift

Virksomhedens samlede regnskabstal for 2010-2012 viste ligeledes betydelige underskud:

SKATs afgørelse

SKAT afviste fradrag for underskud, idet virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig. SKAT begrundede dette med, at virksomheden ikke var drevet med udsigt til en fortjeneste, der stod i rimeligt forhold til investeret kapital og arbejdsindsats. Som bibeskæftigelse var der ikke udsigt til honorering af arbejdsindsatsen eller indtjening af tidligere års akkumulerede underskud. SKAT fandt ikke, at virksomheden ville kunne give overskud, da der ikke var overskud på den primære driftsaktivitet, og dermed ikke plads til forrentning af investeret kapital, afskrivninger eller en rimelig aflønning af klagerens og ægtefællens arbejdsindsats. Da virksomheden var afviklet, var der heller ingen udsigt til fremtidig rentabilitet. SKAT bemærkede desuden, at landbruget, hvis indtægter var medtaget i [virksomhed1]'s regnskab, heller ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at virksomheden var erhvervsmæssigt drevet og derfor berettiget til fradrag for underskud. Klageren anførte, at virksomheden led under lavkonjunkturer (finanskrisen) og hård konkurrence, men at den blev drevet professionelt med henblik på overskud. Klageren henviste til Den juridiske vejledning, der anerkender, at en virksomhed kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en opstarts- eller forbigående periode, når blot der er udsigt til rentabilitet på længere sigt. Klageren fremhævede, at virksomheden havde et klart kommercielt sigte, og at underskuddene var forbigående og skyldtes etableringsudgifter og markedsvilkår. Klageren argumenterede for, at virksomhedens nettoomsætning (25.349 kr. i 2011 og 13.260 kr. i 2012) understøttede erhvervsmæssig drift, og at klageren havde den nødvendige faglige erfaring. Der var ingen andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden, og driftsformen var sædvanlig for den pågældende art af virksomhed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten indledte med at henvise til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, der fastslår, at udgifter anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages. Dog kan private udgifter ikke fradrages, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. For ikke-erhvervsmæssige virksomheder kan underskud ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering, hvor det tillægges betydelig vægt, om virksomheden er etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, dvs. en systematisk indkomsterhvervelse. Dette er i overensstemmelse med Højesterets domme, herunder TfS 1999, 863 og SKM2007.107.HR. Virksomheden skal over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, med mulighed for forrentning af fremmed- og egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Landsskatteretten fandt, at:

• I de påklagede indkomstår 2011 og 2012 havde virksomheden [virksomhed1] en omsætning på 0 kr., da den anførte omsætning i regnskabet alene kunne henføres til landbruget. Dette indikerer et underordnet omfang, der ikke opfylder kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet.
• Virksomheden har konsekvent været drevet med betydelige underskud (271.337 kr. i 2011 og 221.290 kr. i 2012).
• Der var ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.
• Virksomheden blev ikke anset for at være i en start-/indkøringsfase i 2011 og 2012, da den havde eksisteret siden 1. september 2008.
• Det forhold, at virksomheden led under lavkonjunkturer og havde mindre kapacitet end konkurrerende virksomheder, blev anset for et vilkår og en påregnelig risiko ved at drive selvstændig virksomhed og kunne derfor ikke tillægges betydning i vurderingen af erhvervsmæssig drift.

På baggrund af ovenstående fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2011 og 2012. Klageren var derfor ikke berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 135.670 kr. i 2011 og 110.644 kr. i 2012. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

Klageren fastholdt, at virksomheden var erhvervsmæssig, idet den havde været drevet siden 1959 som hans hovederhverv. Klageren anførte, at underskuddene skyldtes tab på kunder og samarbejdspartnere, og at virksomheden havde givet overskud i 2013 og 2014. Klageren mente, at virksomheden opfyldte alle SKATs krav til en erhvervsmæssig virksomhed, herunder intensitet, seriøsitet og faglig indsigt.

Finansielle resultater

SKAT oplyste, at klageren havde selvangivet følgende skattemæssige resultater for perioden 2007-2012:

For indkomstårene 2011-2018 fremsendte klageren yderligere indkomstopgørelser, der viste følgende resultater:

SKAT bemærkede, at overskuddet i 2013 på 3.966 kr. var opnået ved en opskrivning af varelager med 10.000 kr. uden varekøb, og at dette overskud senere blev korrigeret til et underskud på 6.034 kr. af SKAT (ikke påklaget). SKAT påpegede også, at de tab på kunder og samarbejdspartnere, som klageren henviste til, var konstateret flere år tilbage (1999-2000) og derfor ikke havde indflydelse på de dårlige resultater i 2007-2012.

SKAT kritiserede desuden regnskabsgrundlaget, idet det ikke opfyldte kravene til skattemæssige årsregnskaber for mindre virksomheder, jf. Skattekontrolloven § 6, stk. 1 og Skattekontrolloven § 6, stk. 7 samt mindstekravsbekendtgørelsen. Dette medførte, at SKAT foretog en skønsmæssig ansættelse, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3.