Ikke godkendt momsfradrag for vikarydelser – reelle lønudgifter til eget personale

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse om ikke at godkende momsfradrag for udgifter vedrørende vikarydelser. Retten fandt, at udgifterne til virksomhederne G1 og G2 reelt skulle anses for lønudgifter til selskabets eget personale, og at G1 og G2 alene havde fungeret som mellemled uden realitet. Der kunne derfor ikke godkendes momsfradrag efter Momsloven § 37, stk. 1, da der ikke var tale om momspligtige leverancer fra G1 og G2 til selskabet, jf. Momsloven § 4.

Landsskatteretten bemærkede, at Skattecentrets forslag til afgørelse for afgiftstilsvar med angivelsesfrister forud for den 24. april 2004 var fremsat efter udløbet af den almindelige frist i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. Dog fandt retten, at der var grundlag for fristgennembrud efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3, da det var tilstrækkeligt godtgjort, at selskabet eller nogen på dets vegne forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at afgiftstilsvaret var fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette skyldtes oprettelsen af G1 og G2 med det formål at unddrage skat og moms.

Selvom Skattecentrets afgørelse ikke eksplicit henviste til bestemmelserne om fristgennembrud eller vurderede grundlaget herfor, ansås den manglende henvisning og vurdering ikke for at have været væsentlig for selskabets varetagelse af sine interesser. Begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 24 blev derfor anset for opfyldt. Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.

Indehavere af byggefirma i Herlev dømt for selv-hvidvask og momssvig

To mænd er idømt fængsel og store bøder for at have benyttet fiktive fakturaer til hvidvask af ulovlige midler og unddragelse af moms.

SKATs argumenter for et lønmodtagerforhold inkluderede:

• KB arbejdede kontinuerligt for H1 siden august 2005.
• KB havde umiddelbart ingen andre kunder i perioden.
• Fakturabeløbet var ikke af en størrelse, der muliggjorde ansættelse af personale.
• Arbejdsopgaverne krævede udelukkende manuel arbejdskraft.
• Fakturering var baseret på timebetaling (170 kr./time) eller akkordaflønning.
• H1 stillede alt værktøj og container til rådighed og sørgede for bortskaffelse af affald.
• KBs indtjening blev betragtet som en nettoindkomst, da alle udgifter var afholdt af H1.
• Der var ingen skriftlig aftale om ansvar og risiko.
• H1 havde instruktionsbeføjelsen.
• Timesedler, fundet hos H1, angav flere medarbejdere, men uden CPR-nr. eller fuldt navn, og var ikke godkendt af KB.

Selskabets argumenter

Selskabets repræsentant påstod, at momstilsvaret ikke skulle forhøjes, idet KB var selvstændig erhvervsdrivende. Argumenterne inkluderede:

• KB var momsregistreret med et gyldigt CVR-nummer, som fremgik af fakturaerne.
• KB havde selv tilrettelagt, ledet, fordelt og ført tilsyn med arbejdet.
• KB var økonomisk ansvarlig og påtog sig en reel selvstændig økonomisk risiko, herunder mulighed for erstatningsansvar.
• KB havde tidligere arbejdet for andre virksomheder som tilbudsarbejde og timelønsarbejde, hvilket gav H1 en begrundet antagelse om KBs selvstændige status.
• KBs fakturanummerrække var ikke komplet, hvilket indikerede andre kunder.
• KB havde egne driftsmidler (varebil og trailer) og medarbejdere, hvilket fremgik af arbejdssedlerne.
• En timepris på 212,50 kr. inkl. moms (eller 170 kr. ekskl. moms) var normal for branchen og gav plads til avance og udgifter.
• H1 havde ikke udvist forsømmelighed, da SKAT ikke havde inddraget KBs momsregistrering tidligere, trods manglende angivelser.