Nægtelse af momsfradrag for udgifter til underleverandører - manglende dokumentation og usædvanlige omstændigheder

Skattestyrelsen begrundede nægtelsen med en række forhold vedrørende underleverandørerne, herunder at de ikke rådede over mandskab, ikke havde bankkonti, videresendte penge til udlandet, var under konkurs, og at fakturaerne ikke levede op til fakturakravene i momsbekendtgørelsen. Styrelsen henviste til, at fakturaerne måtte anses for fiktive eller falske, og nægtede derfor fradrag i henhold til Momsloven § 37, stk. 1.

Selskabets repræsentant påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes. Repræsentanten anførte, at Skattestyrelsen ikke havde behandlet spørgsmålet om, hvorvidt selskabet vidste eller burde have vidst, at underleverandørerne ikke var i stand til at levere ydelserne, hvilket er et krav ifølge EU-Domstolens praksis. Det blev fremhævet, at det forhold, at underleverandører vurderes til ikke at være i stand til at levere ydelser, ikke i sig selv berettiger til at nægte fradrag, jf. EU-Domstolens praksis, herunder sag C-438/09 (Boguslaw Juliusz Dankowski) og C-368/09 (Pannon Gép Centrum kft.). Selskabet gjorde gældende, at de fremlagte fakturaer opfyldte betingelserne i Momsbekendtgørelse § 57 (som selskabet refererede til, men indholdet svarer til § 58), og at de væsentligste krav om identifikation af udsteder og ydelsens art var opfyldt. Desuden var ydelserne betalt, hvilket indikerede realitet bag fakturaerne. Selskabet mente, at Skattestyrelsen ikke havde grundlag for at nægte fradrag, da det var godtgjort, at ydelserne var leveret i det omfang, det fremgik af fakturaerne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte selskabet fradrag for købsmoms på i alt 174.738 kr. for perioden 1. april 2021 til 31. december 2021. Afgørelsen skyldtes, at fakturaer og bogføringer vedrørende tre underleverandører ikke blev anset for reelle.

Landsskatteretten lagde til grund, at selskabet ikke havde fremlagt fakturaer for to af bogføringerne til [virksomhed2] ApS og en af bogføringerne til [virksomhed4] ApS. Derudover fandt retten, at de fremlagte fakturaer ikke indeholdt de forskriftsmæssige oplysninger i Momsbekendtgørelse § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, samt hvor og hvornår arbejdet var udført.

Skærpet bevisbyrde

Som følge af de manglende og utilstrækkelige fakturaoplysninger påhvilede der selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der var foretaget momspligtige leverancer. Selskabet havde imidlertid ikke fremlagt yderligere dokumentation som samarbejdsaftaler, timesedler eller oplysninger om, hvem der havde udført arbejdet, hvilket Landsskatteretten henviste til i lyset af SKM2020.484.BR.

Underleverandørernes forhold

Landsskatteretten fremhævede en række usædvanlige omstændigheder ved underleverandørerne:

• De var registreret med få eller ingen ansatte.
• De havde ikke afregnet korrekt moms.
• Alle var under konkurs.
• Deres branchekoder og formål stemte ikke overens med de fakturerede ydelser.
• [virksomhed2] ApS havde opnået betydelig omsætning på kort tid og overført store beløb til udlandet, hvilket ikke levnede likviditet til almindelig drift.
• [virksomhed3] ApS havde faktureret ydelser inden for mange forskellige brancher, afholdt ikke-driftsrelaterede udgifter og overført likviditet til udlandet.

Retten fandt, at disse samlede omstændigheder var så usædvanlige, at de indsendte fakturaer ikke kunne anses for reelle. Det forhold, at en del af fakturaerne var betalt via elektroniske pengeoverførsler, udgjorde ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation for, at leveringer af ydelser havde fundet sted, jf. SKM2023.213.ØLR.

Samlet set fandt Landsskatteretten, at selskabet ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 var opfyldt. Skattestyrelsens afgørelse blev derfor stadfæstet.

Indehavere af byggefirma i Herlev dømt for selv-hvidvask og momssvig

To mænd er idømt fængsel og store bøder for at have benyttet fiktive fakturaer til hvidvask af ulovlige midler og unddragelse af moms.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen anfægtede ikke, om arbejdet var udført, men om fakturaerne indeholdt de krævede oplysninger om, hvem der havde udført arbejdet, og på hvilke dage arbejdet var udført. Skattestyrelsen havde konstateret, at de seks underleverandører enten var fakturafabrikker eller fiktive virksomheder. Flere af dem var opløst efter konkurs, havde ingen ansatte i den relevante periode, havde ikke angivet moms eller A-skat, eller havde bankkonti, der ikke tilhørte dem selv, men blev brugt til at overføre penge til udlandet. I flere tilfælde var de ansvarlige dømt for medvirken til hvidvask. Skattestyrelsen mente, at virksomheden ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde, da der manglede arbejds-/timesedler eller anden dokumentation for, hvem der havde udført arbejdet, og hvornår.

Virksomhedens argumentation

Virksomhedens indehaver fastholdt, at arbejdet var reelt udført, og at han havde vedhæftet samtlige fakturaer som bevis. Han påpegede, at mange af fakturaerne vedrørte arbejde udført for store, kendte virksomheder, og at han altid havde kontrolleret underleverandørernes CVR-nummer og momsregistrering, hvilket han mente var det eneste, han var blevet påbudt. Han bad om en specificering af de manglende detaljer på fakturaerne og mente, at det var en for dyr fejl at betale dobbelt moms for.