Afgørelse om nægtelse af hensættelser til almennyttigt formål - drift af vandrerhjem

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at fonden fra og med indkomståret 2013 ikke længere kan foretage skattemæssigt fradrag for hensættelser til almennyttige eller almenvelgørende formål i henhold til Fondsbeskatningsloven § 4, stk. 4.

Retten begrundede afgørelsen med følgende:

• Definition af almenvelgørende og almennyttig:

  • "Almenvelgørende" forstås som støtte til en bred kreds af personer i økonomisk trang.
  • "Almennyttig" forstås som et formål, der ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt.

• Anvendelse af midler: Fondens formål er at drive vandrerhjem. Fonden anvender sine midler til at vedligeholde de bygninger, der ejes af kommunen, og hvorfra vandrerhjemmet drives af en forpagter. Dette anses for at være direkte støtte til en erhvervsmæssig virksomhed.

• Indirekte gavn: Selvom driften af vandrerhjemmet indirekte kan komme en bredere kreds af personer til gode, er den direkte anvendelse af fondens midler til at styrke en erhvervsmæssig drift ikke et almenvelgørende eller almennyttigt formål i skattemæssig forstand. Derfor kan fonden ikke opnå skattemæssigt fradrag for hensættelser til dette formål.

Drift af ridecenter var erhvervsmæssig

To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.

SKATs begrundelse for efterbeskatningen var, at selvom fonden uretmæssigt havde foretaget fradrag for hensættelser til almennyttige formål, skulle disse efterbeskattes i henhold til Fondsbeskatningsloven § 4, stk. 5, da de enten ikke var anvendt inden for 5-årsfristen eller var anvendt til ikke-almennyttige formål. SKAT argumenterede, at det ikke var lovens hensigt, at fonde, der uretmæssigt foretager fradrag, skulle stilles bedre end fonde, der retmæssigt har hensat, men ikke anvendt midlerne inden for fristen. SKAT henviste til SKM2003.413.HR som et lignende tilfælde, hvor en uberettiget anvendelse af virksomhedsordningen alligevel medførte ophørsbeskatning.

Klagerens argumenter

Fondens repræsentant nedlagde påstand om, at forhøjelserne for indkomstårene 2009-2013 skulle nedsættes til 0 kr. Repræsentanten anførte, at fonden fejlagtigt havde anset sig for almennyttig, og at de foretagne hensættelser derfor var uberettigede fra starten. Ifølge repræsentanten skulle korrektionen af disse uberettigede hensættelser ske inden for den normale ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, og ikke via efterbeskatningsreglerne i Fondsbeskatningsloven § 4, stk. 5, som kun gælder for berettigede hensættelser, der ikke er anvendt korrekt. Repræsentanten henviste til SKM2006.166.LSR, hvor en lignende situation med en ikke-almennyttig fond, der havde foretaget almennyttige hensættelser, blev korrigeret uden procenttillæg.

Det blev yderligere fremført, at SKATs hensigtsfortolkning var i strid med legalitetsprincippet, og at fonden i praksis blev stillet ringere, da den ikke fik fradrag for de faktisk gennemførte uddelinger, som ellers ville have været fradragsberettigede som vedtægtsbestemte uddelinger. Repræsentanten fastholdt, at indkomsten for 2011 uanset hvad skulle være 0 kr., da fonden havde haft en skattepligtig indkomst på 0 kr. efter fradrag for uddelinger, selv hvis den ikke var almennyttig.