Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse om nægtet fradrag for købsmoms grundet manglende økonomisk virksomhed

Virksomhedens repræsentant fremlagde desuden budgetter for 2013-2015, der viste forventede indtægter fra ha-støtte, udleje af jord og salg af handyr, hvilket skulle føre til en overskudsgivende drift, når stambesætningen var fuldt opbygget.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og fandt, at SKAT var afskåret fra med tilbagevirkende kraft at nægte fradrag for købsmoms for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2011.

Retten lagde til grund, at virksomhedens aktivitet fra 2007 var kvægdrift. Selvom der i perioden 2008-2011 ikke havde været indtægter fra salg i forbindelse med kvægdriften, og der havde været betydelige underskud, fandt Landsskatteretten, at aktiviteten ikke kunne anses for udøvet med henblik på at skabe indtægter af en vis varig karakter, og dermed ikke som økonomisk virksomhed i henhold til Momsloven § 3.

Landsskatteretten henviste dog til EU-Domstolens dom i sag C-110/94, INZO, som fastslår, at når skatte- og afgiftsmyndighederne har accepteret en virksomhed som afgiftspligtig på baggrund af de givne oplysninger, kan dette principielt ikke ændres med tilbagevirkende kraft, medmindre der er tale om svig eller misbrug. Da der ikke var oplysninger om svig eller misbrug i denne sag, var SKAT afskåret fra at kræve de fratrukne momsbeløb tilbagebetalt med tilbagevirkende kraft, forudsat at udgifterne havde tilknytning til kvægdriften.

Landsskatteretten tog ikke stilling til, hvorvidt de enkelte udgifter havde tilknytning til kvægdriften, eller om momsen af de enkelte afholdte udgifter var fradragsberettigede i henhold til Momsloven § 37 og Momsloven § 38. Dette blev overladt til SKAT at vurdere konkret.

Virksomhedens indehaver oplyste, at hun i 1995 havde købt en virksomhed, som dog viste sig at være baseret på bedrageri. Hun havde siden forsøgt at retsforfølge bedragerisagen, men en myndighedsfejl havde forhindret dette og dermed også forhindret aktiviteter i virksomheden. Virksomheden argumenterede, at alle afholdte udgifter var med henblik på at sikre en fremtidig indtjening, og at den var momsregistreret og derfor berettiget til fradrag for negativ moms. Indehaveren henviste til, at SKAT i 2002 havde accepteret fradrag på grund af myndighedsfejlen, og at tidligere retsafgørelser, der nægtede underskud, var baseret på formelle fejl eller manglende forståelse for sagens kerne.

SKATs begrundelse for at nægte fradraget var, at virksomheden ikke kunne anses for at være en virksomhed, der drives med det mål at opnå indtægter af en vis varig karakter, da den ikke havde angivet udgående afgift siden 2008. SKAT foranledigede på den baggrund, at virksomheden blev afmeldt for moms.