Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et bindende svar vedrørende de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser af en gældseftergivelse mellem to selskaber i en familieejet koncern. [virksomhed1] ApS, ejet af [person2], havde et tilgodehavende hos [virksomhed2] ApS, som var ejet af [person1], [person2]'s søn. [virksomhed2] ApS havde negativ egenkapital, og [virksomhed1] ApS overvejede at eftergive gælden helt eller delvist.
De stillede spørgsmål var:
SKAT besvarede begge spørgsmål bekræftende. SKAT mente, at der var tale om en indirekte formueoverførsel fra [person2] til [person1], som udløste gaveafgift i henhold til Boafgiftsloven § 23. Vedrørende [virksomhed2] ApS' beskatning henviste SKAT til Kursgevinstloven § 8 og Ligningsloven § 2, idet eftergivelsen ikke skete på markedsvilkår grundet familieforholdene.
Selskabets repræsentant argumenterede for, at der ikke skulle betales gaveafgift, da eftergivelsen skete på selskabsniveau, og at Boafgiftsloven § 23 ikke fandt anvendelse. Desuden mente repræsentanten, at [virksomhed2] ApS ikke skulle beskattes af gevinsten, da [virksomhed1] ApS ikke havde fradrag for tabet, jf. Kursgevinstloven § 4 sammenholdt med Kursgevinstloven § 8.
| Selskab | Ejer | Tilgodehavende fra [virksomhed1] ApS | Egenkapital (2014/2015) | Forventet resultat (næste regnskabsår) |
|---|
| [virksomhed1] ApS | [person2] | - | 7.506.983 kr. | - |
| [virksomhed2] ApS | [person1] | 1.276.049 kr. | -575.000 kr. | 100.000 kr. |
[virksomhed1] ApS havde nedskrevet tilgodehavendet hos [virksomhed2] ApS med 425.000 kr. og ansat det til kurs 72. Renter på tilgodehavendet blev forrentet på markedsvilkår, og [virksomhed1] ApS blev beskattet heraf, mens [virksomhed2] ApS ikke fratrak renteudgifterne, jf. Ligningsloven § 5, stk. 8.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og besvarede begge spørgsmål bekræftende.
Landsskatteretten fandt, at en hel eller delvis eftergivelse af tilgodehavendet fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS ville være gaveafgiftspligtig for [person1] i medfør af Boafgiftsloven § 23. Dette skyldtes, at der – uanset at eftergivelsen skete på selskabsniveau – var tale om en indirekte formueoverførsel fra [person2] (ejer af [virksomhed1] ApS) til [person1] (ejer af [virksomhed2] ApS). Landsskatteretten henviste også til Boafgiftsloven § 22, stk. 1 vedrørende afgiftspligtige gaver.
Landsskatteretten var enig med SKAT i, at [virksomhed2] ApS ville være skattepligtig af en gevinst ved hel eller delvis eftergivelse af gælden. Dette gjaldt, hvis gælden blev nedbragt til en lavere værdi end fordringens værdi for [virksomhed1] ApS på tidspunktet for gældseftergivelsen, jf. Kursgevinstloven § 8. Det blev bemærket, at [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS blev anset for koncernforbundne i henhold til Kursgevinstloven § 4. Landsskatteretten lagde vægt på, at nedskrivningen af lånet ikke skete på markedsvilkår, men var begrundet i familieforhold, jf. Ligningsloven § 2.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen omhandlede en anmodning om bindende svar vedrørende de skattemæssige konsekvenser af, at [virksomhed1] ApS, ejet af [person1], helt eller delvis eftergav tilgodehavender på [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS var primært ejet af [person1]s sønner, [person2] og [person3].
De stillede spørgsmål vedrørte, om [person1] skulle betale gaveafgift, om [virksomhed1] ApS havde fradrag for tabet, og om [virksomhed1] ApS skulle beskattes af det eftergivne beløb.
SKAT afgjorde, at [person1] ville blive beskattet af maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16a, da eftergivelsen udgjorde en indirekte formueoverførsel fra [person1] til hendes sønner. SKAT nægtede [virksomhed1] ApS fradrag for tabet på tilgodehavenderne, idet selskaberne blev anset for koncernforbundne i henhold til og . Det blev endvidere anført, at nedskrivningen af lånekapitalen skyldtes familieforhold og ikke markedsvilkår, jf. . SKAT fastslog dog, at [virksomhed1] ApS ikke skulle beskattes af det eftergivne beløb, jf. , og .
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kritiserer Dansk Industri for at blande forskellige værdiansættelsesmetoder sammen i debatten om provenuet fra en formueskat.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
Selskabets repræsentant påklagede SKATs afgørelse vedrørende spørgsmål 1 og 2. Repræsentanten argumenterede for, at [person1] ikke skulle maskeret udlodningsbeskattes, da gældseftergivelsen skete på selskabsniveau og ikke personniveau. Det blev fremført, at en eventuel beskatning skulle styres af reglerne i Kursgevinstloven og eventuelt Statsskatteloven, og at Boafgiftsloven derfor ikke fandt anvendelse, da der ikke var tale om en gave fra en person til en anden. Repræsentanten mente, at SKATs henvisninger til praksis om salg af fast ejendom og lovbemærkninger om sambeskattede selskaber ikke var sammenlignelige, da de involverede selskaber aldrig havde været sambeskattede, og der var tale om reelle gældsforhold, der forrentes på markedsvilkår og fremgik af selskabernes regnskaber. Det blev understreget, at [virksomhed1] ApS blev beskattet af renteindtægterne, selvom de ikke blev betalt, og at der ikke var praksis for at beskatte [person1] af maskeret udbytte i en sådan situation.

Sagen omhandlede nedsættelse af indkomsten for H1 ApS efter en gældseftergivelse fra moderselskabet H2 ApS. H1 ApS, et 1...
Læs mere
Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en kapitalforhøjelse med efterfølgende gældsindfrielse kunne medføre nedsættel...
Læs mereLovforslag om styrkelse af skattekontrol ved renter og royalties fra udenlandske selskaber med fast ejendom i Danmark