Manglende kasseafstemninger og skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar

Landsskatteretten lagde til grund, at der havde været momspligtige leverancer i virksomheden, for hvilke der ikke var afregnet moms. Da der ikke var fremlagt dokumentation for, at leverancerne var foretaget inklusiv moms, blev det antaget, at de konstaterede indsætninger på virksomhedsindehaverens bankkonto på i alt 173.553 kr. udgjorde afgiftsgrundlaget eksklusiv moms, jf. Momsloven § 27, stk. 1. Momsbeløbet skulle herefter beregnes som 25 % af dette afgiftsgrundlag, jf. [Momsloven § 33], hvilket udgjorde 43.388 kr.

Med fradrag af det af virksomheden angivne momstilsvar på 13.510 kr. fandt Landsskatteretten, at virksomhedens salgsmoms med rette kunne forhøjes med 29.878 kr.

Landsskatteretten bemærkede endvidere, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at indsætninger på virksomhedsindehaverens bankkonto vedrørte private forhold, og klagerens argumenter herom blev derfor ikke imødekommet.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Klageren nedlagde påstand om, at momstilsvaret skulle nedsættes til 0 kr. som selvangivet. Klageren anførte, at de indsatte kontante beløb stammede fra en mangeårig kontantopsparing, dels fra salg af en ejendom i 2004 (306.000 kr.), dels fra tilbagebetalte lån fra tidligere store kontanthævninger. Det blev fremhævet, at klageren i perioden 2004-2011 havde haft netto-kontanthævninger på over 2,8 mio. kr. og samlede kontanthævninger på over 3,2 mio. kr. Klageren forklarede, at en stor del af de 670.507,50 kr. – specifikt 600.000 kr. – blev indsat i juni 2012 for at købe et kolonihavehus, da ejendomsmægleren nægtede at modtage kontanter grundet hvidvaskningsreglerne. Klageren argumenterede, at det ikke virkede utroværdigt, at han skulle have 600.000 kr. kontant, og at pengene straks blev brugt til boligkøbet, hvilket understøttede forklaringen. Klageren henviste til, at SKAT ikke havde påvist en alternativ troværdig indkomstkilde og mente, at bevisbyrden lå hos SKAT, når en troværdig kilde til kontanterne (tidligere bankhævninger) var påvist. Klageren henviste til SKM2008.905.HRD som støtte for sit synspunkt.

SKATs begrundelse

SKAT fastholdt forhøjelsen med henvisning til, at klageren som momsregistreret virksomhed skulle føre et regnskab, der kunne danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften, jf. Momsloven § 55 og momsbekendtgørelsens kapitel 13 samt bogføringsloven og årsregnskabsloven. Da der ikke var ført et kasseregnskab eller foretaget løbende registreringer, var SKAT berettiget til at fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. SKAT anførte, at klageren ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne ikke vedrørte den momspligtige aktivitet. SKAT henviste desuden til SKM2017.537.SKAT vedrørende beregningen af momsen som 20 % af det samlede beløb af indsætningerne.