Landsskatteretten: Ekstraordinær genoptagelse, fuld skattepligt og ligningslovens § 33 A

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende ekstraordinær genoptagelse, fuld skattepligt og lempelse for udenlandsk lønindkomst for indkomstårene 2006 og 2007.

Formalitet og ekstraordinær genoptagelse

Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse ikke led af en begrundelsesmangel. SKAT havde henvist til "sagens omstændigheder" sammenholdt med ordlyden i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, hvilket beskrev de forhold, der medførte, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt, og at SKAT på den baggrund havde foretaget en ansættelse på et ufuldstændigt grundlag. Kravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24 blev anset for opfyldt, og betingelserne for at genoptage skatteansættelserne for 2006 og 2007 var opfyldt.

Retten fandt ikke, at der forelå en berettiget forventning, da der ikke var dokumentation for indholdet af møderne med SKATs sagsbehandler. En uformel forhåndstilkendegivelse er ikke bindende for SKAT, medmindre den er positiv, entydig og specifik, hvilket ikke var tilfældet her. Klagerens manglende selvangivelse af indkomsten fra udlandet blev anset for mindst groft uagtsomt, da det ikke var dokumenteret, at klageren var blevet vejledt om, at beløbene ikke skulle selvangives i Danmark. Det forhold, at ansættelseskontrakten angav, at arbejdsgiveren skulle indeholde skat, kunne ikke tillægges betydning, da der faktuelt ikke var indeholdt skat af den udbetalte løn. Undladelsen havde bevirket, at SKAT havde foretaget en urigtig ansættelse på et ufuldstændigt grundlag.

Skattepligt

Landsskatteretten fastslog, at klageren i indkomstårene 2006 og 2007 var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. Dette blev begrundet med, at klageren i perioden 7. april 2003 til 1. marts 2012 var tilmeldt danske adresser og boede der under sine ophold i Danmark. Klagerens personlige tilknytning blev anset for stærkere til Danmark end til Tyskland/Italien, især da han havde en datter, som han havde samvær med hver tredje uge. Desuden boede og arbejdede klageren i Danmark for en dansk arbejdsgiver i 2008 og 2009. På denne baggrund havde klageren ikke haft til hensigt at tage varigt ophold i udlandet i de omhandlede indkomstår.

Lempelse efter ligningslovens § 33a

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke kunne få lempelse efter Ligningsloven § 33a på det foreliggende grundlag, da klageren ikke havde dokumenteret sit rejsemønster med henblik på en vurdering efter lempelsesreglen.

Skatteankenævnet havde anset beløb, der oversteg 72.000 kr. pr. år, for skattepligtig indkomst med henvisning til Statsskatteloven § 4 og manglende dokumentation for, at udgifterne var afholdt i arbejdsgiverens interesse, eller at de indsatte beløb dækkede de nævnte udgifter. Nævnet fandt det også usandsynligt, at klageren kunne leve for den oplyste månedsløn, henset til hans privatforbrug.

Klagerens repræsentant påstod principalt, at overførslerne var skattefrie refusioner af erhvervsmæssige udgifter i henhold til Ligningsloven § 9. Subsidiært blev det påstået, at indkomsten skulle lempes efter Ligningsloven § 33 A på grund af klagerens omfattende rejseaktivitet og ophold uden for Danmark. Mere subsidiært blev det anført, at der ikke var hjemmel til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005-2007 efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, da der ikke forelå grov uagtsomhed, idet skattefrie refusioner ikke skal selvangives. Klageren fremlagde omfattende bilagsmateriale, herunder kontoudtog og håndskrevne bilag, der angiveligt dokumenterede udgifter afholdt på arbejdsgiverens vegne.