Landsskatteretten stadfæster nægtelse af fradrag for underskud i billedkunstnervirksomhed

Det fremgik, at virksomheden siden 2005 udelukkende havde haft underskud.

Skatteankenævnets begrundelse

Skatteankenævnet begrundede sin afgørelse med, at virksomheden siden 2001 havde givet underskud, og at der ikke var udsigt til overskud, hvorfor rentabilitetskravet ikke var opfyldt. Nævnet lagde også vægt på, at virksomheden ikke var drevet med tilstrækkelig intensitet, og at klageren havde stabile indtægter fra anden side til at neutralisere underskuddet. Lønindtægten fra [skolen] kunne ikke indgå i den selvstændige virksomhed, da klageren blev anset som lønmodtager.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at underskuddet på 46.314 kr. skulle godkendes. Det blev anført, at ansættelsen i kommunen var en direkte konsekvens af klagerens status som professionel billedkunstner med et aktivt kunstnerliv. Derfor kunne der ikke foretages en opdeling af indkomster og udgifter, da der ikke eksisterer kilde-/artsbeskatning på dette område i Danmark. Klageren argumenterede for, at den skattepligtige indkomst skulle vurderes i sammenhæng, og at lønindtægten var direkte honorar for den kunstneriske aktivitet, hvor A-skat kun var en opkrævningsmetode. Hvis lønindkomsten blev lagt sammen med virksomhedsresultatet, ville der være overskud i samtlige år.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om at nægte fradrag for underskud i klagerens kunstnervirksomhed. Retten lagde til grund, at udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Dog kan der i virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet), og underskud kan ikke fradrages i anden indkomst.

Ved bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, indgår det med betydelig vægt, om den er etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. Klagerens lønmodtagerindtægter som lærer/overlærer på [skolen] kunne ikke indgå som en del af resultaterne i kunstnervirksomheden, da de var vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Vurderingen af kunstnervirksomhedens erhvervsmæssige karakter skulle derfor foretages uafhængigt af lønindtægten.

Retten fandt, at virksomheden siden indkomståret 2005 udelukkende havde haft underskud, og at driftens omfang og intensitet var beskeden. På baggrund heraf var der ikke et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville kunne drives rentabelt. Klageren kunne derfor ikke få fradrag for underskud af virksomhed for indkomståret 2008. Eventuelle udgifter i forbindelse med lønindtægten fra [skolen] skulle betragtes som et ligningsmæssigt fradrag, men skønnes ikke at overstige grundbeløbet på 5.200 kr. for 2008, jf. Ligningsloven § 9, stk. 2.

Klagerens argumenter

Klageren påpegede, at hans ansættelse på [virksomhed1] krævede, at han sideløbende var udøvende billedkunstner for at opretholde et højt fagligt niveau. Udgifter til værksted, materialer og udstillingsaktiviteter var derfor nødvendige for at sikre og vedligeholde hans lønindkomst. Han argumenterede for, at arbejdslegaterne fra Statens Kunstfond var irrelevante for fradragsspørgsmålet, da de var ansøgte engangsydelser og ikke vederlag for konkrete arbejder, men en anerkendelse af hans kunstneriske virke. Han henviste til, at legaterne var beskattet som almindelig indkomst i henhold til SKM2013.856.HR.

Klageren fremhævede også, at SKAT ikke havde forholdt sig til hans argumenter om lønmodtagerforholdet og lighedsprincippet i forvaltningen. Han henviste til yderligere sager, herunder TfS 1996, 553 ØLD og SKM2007.334.ØLR, der understøttede fradragsret for udgifter til øvelokaler og udstyr for undervisere med en sideløbende kunstnerisk praksis.