Skattepligt af rejse til Tyskland anset som bestyrelseshonorar

SKAT fastsatte klagerens andel af udgifterne til 50 % eller 12.520 kr.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med 12.520 kr., idet værdien af rejsen blev anset for bestyrelseshonorar eller yderligere løn. SKAT argumenterede, at udgifterne ikke var ordinære udgifter til et bestyrelsesmøde, da ikke hele bestyrelsen deltog, og der ikke forelå mødereferater. SKAT fandt ingen egentlig forretningsmæssig begrundelse for rejsen, da selskabet beskæftiger sig med internetsider, og rejsen var af generel karakter uden et fastlagt erhvervsmæssigt program. Inspirationsture med besøg/spil på kasinoer blev ikke anset for at have en direkte forbindelse til markedsføring af internetsider, jf. SKM2009.753.BR og SKM2002.534.VLR. Rejsen blev anset for at tilfredsstille bestyrelsesmedlemmernes private behov og dermed som en alternativ form for aflønning, skattepligtig jf. Statsskatteloven § 4 og Kildeskatteloven § 43, stk. 2.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant påstod nedsættelse af den personlige indkomst. Det blev anført, at det er væsentligt for selskabets erhvervsmæssige drift at være ajourført med nyheder og udviklingstendenser inden for internetbaserede kasinospil. Besøg på kasinoer blev anset for erhvervsmæssigt relevant, da det giver viden, der kan føre til konkrete forretningsmæssige dispositioner, jf. TfS 1994.811H. Det blev fremhævet, at en inspirationstur med klart forretningsmæssigt formål blev godkendt i UfR 1979.413, og at rejsen ikke indeholdt et uvæsentligt turistmæssigt islæt. Fraværet af mødereferater blev ikke tillagt betydning, da der var tale om erfaringsudveksling og sparring mellem den daglige ledelse og bestyrelsesformanden. Det blev også anført, at en rejse til udlandet ikke i sig selv kan tillægges særskilt betydning, jf. EF domstolens præjudicielle dom af 28. oktober 1999. Klageren mente, at rejsen havde en konkret og direkte sammenhæng med selskabets indkomsterhvervelse og ikke var af privat karakter eller honorering for bestyrelsesarbejde.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at anse værdien af rejsen til Tyskland for skattepligtig indkomst for klageren. Retten fandt ikke, at der var godtgjort den fornødne sammenhæng mellem rejseudgiften og selskabets indkomsterhvervelse.

Landsskatteretten lagde vægt på, at:

• Rejsen var af generel karakter.
• Rejsen havde et ikke uvæsentligt turistmæssigt islæt.

Bestyrelsesmedlemmer, der modtager en rejse, som ikke er forretningsmæssig i skattemæssig henseende, skal beskattes heraf med udgangspunkt i rejsens markedsværdi, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 3. Klagerens andel af den afholdte rejseudgift, som SKAT havde fastsat til 50 % af den samlede udgift, blev anset som yderligere løn, der er skattepligtig indkomst jf. Statsskatteloven § 4.

Det tredje bestyrelsesmedlem deltog ikke i nogen af rejserne. Der blev ikke fremlagt mødereferater eller lignende fra rejserne.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT pålagde selskabet indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag af rejseudgifterne, da værdien af rejserne blev anset for bestyrelseshonorarer. SKAT argumenterede, at:

• Udgifterne ikke var ordinære udgifter til afholdelse af et bestyrelsesmøde, da ikke hele bestyrelsen deltog, og der manglede referater.
• Der manglede en egentlig forretningsmæssig begrundelse for rejserne, som blev anset for at være af generel karakter uden et fastlagt erhvervsmæssigt program.
• Rejserne syntes i væsentlig udstrækning at være afholdt for at tilfredsstille bestyrelsesmedlemmernes private behov.
• Rejserne blev betragtet som en alternativ form for aflønning af de to bestyrelsesmedlemmer, og udgifterne var derfor fradragsberettigede som lønudgift for selskabet og skattepligtig A-indkomst for modtagerne.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant påstod, at fradrag for rejseudgifterne skulle godkendes som selvangivet. Argumenterne var, at:

• Det er væsentligt for den erhvervsmæssige drift at være ajourført med nyheder og udviklingstendenser inden for branchen, herunder internetbaserede kasinospil.
• Besøg på kasinoer og lignende virksomheder giver selskabets ledelse viden, der kan føre til konkrete forretningsmæssige dispositioner.
• Rejserne var inspirationsture med klart forretningsmæssigt formål og af kort varighed, uden et uvæsentligt turistmæssigt islæt.
• Ophold i udlandet giver mulighed for koncentrerede drøftelser og sparring med andre erhvervsfolk, herunder bestyrelsesformanden, som var en vigtig sparringspartner for direktøren.
• Manglende mødereferater kan ikke tillægges betydning, da det er sjældent ved erfaringsudveksling og sparring.
• Rejsen til Tyskland havde en konkret og direkte sammenhæng med selskabets indkomsterhvervelse og var ikke af privat karakter eller honorering for bestyrelsesarbejde.
• Rejsen til Kina havde et erhvervsmæssigt sigte med kontakter til aktører inden for gambling og besøg på kasinoer, hvilket inspirerede til en artikel på selskabets hjemmeside.
• Turenes korte varighed underbyggede, at der ikke var et turistmæssigt eller privat formål.