Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede, hvorvidt klageren, som direktør og hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, var skattepligtig af udgifter, som selskabet havde afholdt, men som Skattecentret anså for maskeret udlodning. Selskabet, der havde adresse på klagerens bopæl, havde ingen eller meget begrænset omsætning i indkomstårene 2006-2008. Skattecentret havde derfor anset klageren for skattepligtig af diverse selskabsudgifter, herunder telefon, kontingent, forsikring, kontorartikler, edb, alarm, hotel, kurser og møde/repræsentation, med henvisning til, at udgifterne var afholdt i klagerens private interesse og dermed udgjorde maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1.
Klagerens repræsentant påstod, at udgifterne ikke var private, men derimod almindelige driftsomkostninger afholdt for at skaffe omsætning til selskabet, og at klageren derfor ikke var skattepligtig heraf.
Landsskatteretten henviste til sin afgørelse af samme dato vedrørende selskabet [virksomhed1] ApS (LSR 10-00658), hvor det efter stemmeflertal var godkendt, at de fleste af de omhandlede udgifter var fradragsberettigede for selskabet i indkomstårene 2006-2008. Som konsekvens heraf fandt Landsskatteretten, at klageren kun var skattepligtig af den del af udgifterne, der relaterede sig til klagerens datters kursusdeltagelse i 2006, svarende til 50 % af 12.328 kr. Dette beløb, 6.164 kr., blev anset for maskeret udlodning til klageren i indkomståret 2006. For indkomstårene 2007 og 2008 blev den maskerede udlodning ansat til 0 kr.
Landsskatteretten fandt, at klageren kun var skattepligtig af en del af de udgifter, som Skattecentret havde anset for maskeret udlodning. Afgørelsen byggede på en tidligere afgørelse af samme dato vedrørende selskabet [virksomhed1] ApS (LSR 10-00658), hvor Landsskatteretten efter stemmeflertal havde godkendt fradrag for de fleste af de omhandlede udgifter i indkomstårene 2006-2008.
Kun udgifter relateret til klagerens datters kursusdeltagelse i 2006, svarende til 50 % af 12.328 kr., blev ikke godkendt som fradragsberettigede selskabsudgifter. Disse udgifter blev derfor anset for maskeret udlodning til klageren.
Landsskatterettens ansættelse af den maskerede udlodning var som følger:
| Indkomstår | Skattecentrets ansættelse (kr.) |
|---|
| Landsskatterettens ansættelse (kr.) |
|---|
| 2006 | 35.946 | 6.164 |
| 2007 | 30.613 | 0 |
| 2008 | 26.531 | 0 |
Klageren blev således kun anset for skattepligtig af 6.164 kr. som maskeret udlodning i indkomståret 2006, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1.
To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.
Skatteministeriet
SkatteministerietSagen drejede sig om, hvorvidt klageren, som hovedanpartshaver, var skattepligtig af maskeret udlodning fra sine selskaber, [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS. Selskaberne havde afholdt private udgifter for klagerens søn, der også var direktør i et af selskaberne. Disse udgifter omfattede leasing af et B&O anlæg, generhvervelse af kørekort og byggeudgifter på sønnens private bopæl.
Klageren var hovedanpartshaver i [virksomhed3] ApS, som ejede [virksomhed4] ApS, der igen ejede [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS. Klagerens søn var direktør i [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS. SKAT konstaterede, at selskaberne havde afholdt private udgifter for sønnen, som ikke var selvangivet eller beskattet hos ham.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Skatteankenævnet anså klageren for skattepligtig af maskeret udlodning fra selskaberne med i alt 101.228 kr. i 2007 og 49.856 kr. i 2008, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 1. Sønnen blev anset for afgiftspligtig af gaverne i henhold til Boafgiftsloven § 23. Nævnet lagde vægt på, at udgifterne kun var muliggjort på grund af klagerens bestemmende indflydelse og de nære familierelationer. Forholdene blev anset for svært konstaterbare og skjult i regnskaberne, hvorfor de ikke kunne behandles som lønaccessorium.
Klageren bestred beskatningen som maskeret udlodning. Hun argumenterede for, at hun ikke havde modtaget nogen formuefordel, og at ydelserne skulle beskattes hos sønnen som lønaccessorium i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1. Det blev fremhævet, at sønnen var direktør og forestod bogføringen, og at der ikke var rejst straffesag mod klageren. Vedrørende byggeudgifterne blev det bestridt, at udgifterne ikke havde relation til selskabets ombygning.
Sagen drejede sig om en hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS, og beskatningen af maskerede udlodninger, fik...
Læs mereSagen omhandler en hovedanpartshavers beskatning af maskeret udbytte i indkomstårene 2010, 2011 og 2012, som følge af se...
Læs mere