Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende skønsmæssige forhøjelser af klagerens indkomst for indkomstårene 2006 og 2007, som følge af et usandsynligt lavt privatforbrug. Skatteankenævnet havde foretaget forhøjelser på henholdsvis 400.000 kr. og 280.000 kr., idet beløbene blev anset for enten skattepligtige gaver eller uspecificeret indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4.
Klageren, en lønmodtager med en husstand bestående af to voksne og et barn, havde i de påklagede år en indkomst på ca. 260.000-270.000 kr. SKAT havde opgjort klagerens privatforbrug til 64.000 kr. Klageren havde i 2007 indfriet et realkreditlån på 727.630 kr., hvilket ifølge klageren var finansieret af lån.
Klageren anførte, at indfrielsen af realkreditlånet var finansieret af to hovedtyper af lån:
Klagerens repræsentant argumenterede for, at der var tale om reelle låneforhold uden gavemiljø, og at løbende afdrag dokumenterede dette. Det blev fremhævet, at der ikke er formkrav til gældsforhold i dansk ret, og at bevisbyrden for, at der var tale om gavedispositioner, påhvilede skattemyndighederne.
Skatteankenævnet fandt ikke, at lånene var tilstrækkeligt dokumenteret. Specifikt blev det anført, at indførslen af de 400.000 kr. kontant ikke var dokumenteret, ligesom indsætninger på klagerens konto heller ikke var dokumenteret. Vedrørende lånene fra familiemedlemmer i 2007 blev det bemærket, at gældsbrevene alene oplyste, hvem der havde ydet lånene, og at de var udarbejdet efterfølgende. Nævnet konkluderede, at det ikke var godtgjort, at der var tale om reelle låneforhold.
Landsskatteretten bemærkede, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Selvom klageren som lønmodtager ikke er regnskabspligtig, var det selvangivne privatforbrug usandsynligt lavt, idet der uden de påståede lån ikke var plads til indfrielse af et kreditforeningslån på 727.630 kr. i de påklagede indkomstår. En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten er berettiget, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt, hvilket er i overensstemmelse med fast praksis, tiltrådt af Højesteret i dommen .
Landsskatteretten fastslog, at der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Dette indebærer, at lån, der påstås optaget til dækning af privatforbrug, normalt kræver dokumentation i form af:
Landsskatteretten fandt, at pengestrømmen ved optagelse af lånet på 400.000 kr. i Tyrkiet ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. Selvom der var fremlagt et gældsbrev dateret den 22. juli 2006, og klageren oplyste om kontant betaling af afdrag i Tyrkiet i 2007 og 2008, blev dette ikke anset for tilstrækkelig dokumentation. De bankoverførsler, der fandt sted i 2009 og 2010 (efter sagens start), blev heller ikke anset for tilstrækkeligt til at godtgøre, at lånet var optaget i 2006.
For så vidt angår lån optaget hos familiemedlemmer, bemærkede Landsskatteretten, at gældsbrevene var udarbejdet efterfølgende på opfordring fra SKAT, og at de udelukkende angav, hvem der havde ydet lånene. Selvom SKAT havde konstateret overførsler til klagerens bankkonto, var det ikke i alle tilfælde angivet, hvem beløbene var overført fra. Landsskatteretten vurderede, at optagelsen af disse lån ligeledes ikke var tilstrækkeligt dokumenteret.
Landsskatteretten fandt, at Skatteankenævnet var berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2006 og 2007. Der var ikke grundlag for at ændre det udøvede skøn på henholdsvis 400.000 kr. og 280.000 kr., og afgørelsen blev derfor stadfæstet.
SkattestyrelsenSkattestyrelsen sender breve til hovedaktionærer med et urealistisk lavt privatforbrug for at sikre korrekt skattebetaling og mindske et skattegab på milliarder af kroner.
Skatteministeriet
ØkonomiministerietSagen omhandler en klagers indkomstansættelse for indkomstårene 2009 og 2010, hvor SKAT havde foretaget skønsmæssige forhøjelser af indkomsten baseret på bankindsætninger. Klageren, der driver restauranten [virksomhed1] ApS sammen med sin ægtefælle, havde modtaget flere større beløb på sin bankkonto, som SKAT betragtede som skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4. Klageren gjorde gældende, at beløbene stammede fra lån ydet af hendes og ægtefællens forældre samt en ven.
SKAT forhøjede klagerens indkomst med 116.000 kr. for 2009 og 400.000 kr. for 2010. Begrundelsen var, at lånene fra familie og venner ikke var tilstrækkeligt dokumenterede. SKAT fremhævede, at det er usædvanligt at låne større beløb til virksomhedsetablering uden formel dokumentation som gældsbreve, der specificerer kreditor, lånetidspunkt, forrentning og tilbagebetaling. De fremlagte bilag for overførsler fra Kina indeholdt kun navne på de personer, der foranledigede overførslen, og ikke dokumentation for låneforholdet eller långivernes økonomiske formåen. En mail, der bekræftede et lån to år efter, blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation. SKAT bemærkede desuden, at klagerens og ægtefællens privatforbrug ville have været negativt uden de overførte midler.
Information om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.
To nye analyser belyser indkomstudviklingen i 2020 under coronapandemien samt de økonomiske incitamenter for at søge beskæftigelse.
Klageren påstod, at ansættelsen skulle nedsættes med de forhøjede beløb, idet overførslerne var dokumenterede lån fra forældrene. Subsidiært skulle beløbene anses for afgiftspligtige gaver. For Landsskatteretten fremlagde klageren et originalt lånedokument udfærdiget på kinesisk, dateret den 18. januar 2010 og faxet den 19. januar 2010. Dokumentet bekræftede et lån på 500.000 kr. fra klagerens forældre til etablering af restauranten med en årlig rente på 8 %. Klageren oplyste, at lånet skulle tilbagebetales på anfordring. Klageren og hendes ægtefælle forklarede desuden, at deres forældre var velhavende og havde midler til at yde sådanne lån, med eksempler på faderens virksomhed og svigerfaderens antikvitetsforretning og ejendomsinvesteringer.
Sagen omhandlede SKATs skønsmæssige forhøjelse af en guldsmeds virksomhedsindkomst for indkomståret 2010 med 640.000 kr....
Læs mereSagen omhandlede en klage over skatteankenævnets skønsmæssige forhøjelse af omsætningen med 145.000 kr. for indkomståret...
Læs mere