Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen drejede sig om SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 med 226.008 kr. Forhøjelsen var baseret på en privatforbrugsberegning, der viste, at klagerens udgifter markant oversteg hans selvangivne indtægter og bankbevægelser. SKAT havde blandt andet konstateret en kontant betaling af skattegæld på 115.561,68 kr. den 10. februar 2015, som ikke kunne forklares af klagerens kendte indtægter.
Klageren anførte, at det negative privatforbrug skyldtes private lån fra venner, og fremsendte lånedokumenter for et samlet beløb på 105.700 kr. SKAT og senere Landsskatteretten fandt dog, at lånedokumentationen var mangelfuld og utroværdig. Dette skyldtes blandt andet, at flere erklæringer var udaterede eller indeholdt inkonsistente oplysninger (f.eks. en forkert adresse for en långiver i forhold til dateringen af lånet). Derudover manglede der dokumentation for udbetaling af lånene i form af bankkvitteringer eller kontoudtog, og flere långivere kunne ikke identificeres. Klageren havde således ikke godtgjort, at de midler, der dækkede hans udgifter, stammede fra beskattede eller ikke-skattepligtige kilder.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 226.008 kr. for indkomståret 2015.
Retten lagde til grund, at:
Vedrørende de påståede lån på 105.700 kr. fra venner, fandt Landsskatteretten:
På baggrund heraf fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at klageren havde lånt de påståede beløb, eller at han i øvrigt havde haft indtægter til dækning af udgifterne på 226.008 kr. fra beskattede eller ikke-skattepligtige midler.
SKATs forhøjelse for indkomståret 2015 var omfattet af de ordinære frister i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, da betingelserne for ekstraordinær ansættelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 var opfyldt. SKAT havde vurderet, at klageren enten forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at skatteansættelsen var foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag ved ikke at oplyse om sin reelle indkomst.
Hvis du har fået et brev via Digital Post om, at du skal betale SU tilbage, er det fordi, du har tjent for meget ved siden af din SU i 2024. Brevet er det, vi kalder et indkomstkontrolkrav.
Skatteministeriet
SkatteministerietSagen omhandlede SKATs skønsmæssige forhøjelse af en guldsmeds virksomhedsindkomst for indkomståret 2010 med 640.000 kr. Baggrunden for forhøjelsen var en anonym anmeldelse om salg uden om regnskabet, et uanmeldt kontrolbesøg der afslørede manglende daglige kasseafstemninger, og et negativt privatforbrug på 599.408 kr. efter klagerens køb af en ejendom for 2.300.000 kr., hvoraf kun 1.506.000 kr. var finansieret via realkreditlån.
Klageren forklarede det manglende beløb med et privat lån på 150.000 US til 800.000 kr. Pengene blev ifølge klageren indsat på en dansk bankkonto den 15. juni 2010, efter at et tidligere ejendomskøb var faldet igennem.
Lov om forsvarerbistand og aktindsigt i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven).
Skattestyrelsen har udsendt rekordhøje beløb til opkrævning af for lidt betalt skat efter kontrol af danskernes indtægter fra udlejning via digitale platforme. Kontrollerne afslører fejl i 93 pct. af sagerne, og det førte i 2024 til, at Skattestyrelsen udsendte opkrævninger for rekordhøje 21 mio. kr.
SKAT anerkendte ikke lånet, da pengestrømmen ikke kunne følges fra långiver til klager, der ikke var dokumentation for, at pengene rent faktisk var overdraget, og der manglede spor af pengene fra modtagelsen i [FAE] til indsættelsen i Danmark. SKAT henviste til, at regnskabsgrundlaget var tilsidesætteligt i henhold til Skattekontrolloven § 3, stk. 1, 3 og 4 på grund af manglende kasseafstemninger og uregelmæssigheder i bogføringen. SKAT argumenterede, at beløbet måtte være optjent i klagerens virksomhed som ikke-angivet omsætning, og at et negativt privatforbrug berettigede en skønsmæssig forhøjelse i henhold til Statsskatteloven § 4 og praksis, herunder SKM2010.500.BR og UfR 1967.635H.
Klagerens repræsentant fastholdt, at lånet var behørigt dokumenteret med lånedokumenter og vekselbilag, og at der var tidsmæssig sammenhæng mellem lånoptagelsen, vekslingen og indsættelsen på bankkontoen. Det blev fremhævet, at en forhøjelse på 640.000 kr. ville indebære en urealistisk meromsætning på 3.200.000 kr. for guldsmedevirksomheden, hvis bruttoavancen var ca. 20%. Klageren erkendte, at beløbet ikke var deklareret ved indrejse i Danmark, men mente, at dokumentationsbyrden for lånets eksistens var løftet. Klageren påpegede også, at en anonym anmeldelse var et spinkelt grundlag for sagen, og at det var usandsynligt, at kunder ville købe dyre smykker kontant uden kvittering.
SKAT fastholdt sin afgørelse og understregede, at der ikke var tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem vekselbilaget fra februar og indsættelsen i juni, og at der manglede bevis for, at pengene stammede fra den oplyste långiver eller var indført i Danmark. SKAT henviste til, at klageren ikke havde løftet sin bevisbyrde i henhold til Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og Skattekontrolloven § 6 B, stk. 1.
Sagen omhandler en klager, der i indkomståret 2009 modtog kontanthjælp og drev en rådgivnings- og konsulentvirksomhed. S...
Læs mereSagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende beskatning af uforklarlige bankindsætninger på klagerens konto f...
Læs mere